{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.302 visninger | Oprettet:

Sabina T
Sabina T
Tilmeldt:
4. aug 2013
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11

Mærkelig opførsel {{forumTopicSubject}}

Vi købte et hus i november og blev samtidig katteejere..
Frede er en gammel herrer på nu 11 år, så han fik lov at blive boende i sit gamle hjem..
Frede er indekat, med kattelem. Opholder sig mest ude eller ovenpå, hvor der er bløde puder og fred og ro. Han er en rød, kastreret hankat, meget madglad, lidt for tyk og har ingen hale.. Han vil gerne kæle, men er lidt en bangebuks og bliver nemt forskrækket..

På det sidste er han bare begyndt at opføre sig mærkeligt.
Fx kommer han ind når vi spiser aftensmad og tigger. Pludseligt drejer han om og slikker sig voldsomt på ryggen(altid venstre om), springer op som han har set et spøgelse og spæner afsted som noget er efter ham. Det kan ske 2-3-4-5 gange om dagen..
Har tjekket ham for sår og utøj, men han er behandlet mod lopper.

I morges kommer han ind i gangen og leger lidt med hjørnet på tæppet som han elsker. Pludseligt vælter han op af trappen, det lyder som en voksen mand der går op, spænder rundt ovenpå og miaver hjerteskærende. Jeg går op og kigger og så sidder han skræmt under en taburet og puster. Han vil dog gerne snakke og nusse og virker igen helt normal..

Den anden dag kommer han pludseligt ned af trappen som noget er efter ham, men der er ingen ovenpå. Midt i flugten stopper han for at slikke sig på ryggen og lander nærmest oveni hunden, som så bliver forskrækket og det hele flyver rundt i gangen, mens han spæner ud og gemmer sig i hækken..

Han fælder en del lige nu, men ser eller ganske pæn ud og spiser som han plejer.
Kan det være demens? Det virker bare lige lidt tideligt...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mærkelig opførsel
  • #1   4. aug 2013 Jeg ved godt at det lyder mærkeligt, men en kat kan "fornemme" overnaturlige ting som vi mennesker ikke kan.
    Jeg er inspireret af "Ånderne vender tilbage" hvor en kat blev filmet imens den havde den mærkeligste adfærd.
    Ånden blev fjernet og roen faldt over katten.

    Ja altså... Jeg tror heller ikke på spøgelser, men at der er mere mellem himmel og jord end vi aner smiley


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #2   4. aug 2013 Men er det ikke lidt mærkeligt hvis ånden er kommer inden for de sidste 2-3 uger? Hunden reagerer ikke... Prikker ånden ham så på ryggen, så han må slikke sig? smiley Der sker heller ikke underlige ting herhjemme sådan ellers...

  • #3   4. aug 2013 Jo det er mystisk og sikkert en mere normal ting end det smiley
    Spørg dyrlægen til råds - det ville jeg gøre smiley


  • #4   4. aug 2013 Jeg tror nu nærmere der er noget der genere katten, du skriver han er tjekket for utøj, og han har fået loppekur, men er du sikker på han ikke har lopper, ofte vil du hvis der er lopper loppeafføring bag ørene under hagen og andre steder hvor katten ikke har nemt ved at komme..

    Men det kan også være andre ting så som indvortes smerter der genere ham..

    Katte er ikke logiske så hvis de har smerter i ryggen/ hofter så tror de det er noget udefra kommende der er skyld i smerterne og vil derfor prøve at fjerne dem og flygte fra smerterne..

    Jeg vil nok råde jer til at få ham tjekket ved dyrlægen sådan - just in case..


  • Janne.*
    Janne.* Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 17 Følgere: 151 Katte: 6 Emner: 164 Svar: 3.367
    #5   4. aug 2013 Ja en ånd kan sagten komme fra dag til dag. Men de fleste mennesker mærker det ikke. Dyr er rigtige gode til at se/mærke ånder, det betyder ikke at alle dyr regerer på netop den samme ånd, så derfor det kun er din kat der gør det og ikke hunden. Det kan være det er energien fra ånden som er dårlig for katten, som den ikke bryder sig om og ikke hunden. smiley

    Men det kan jo være noget helt andet, der irriterer din kat, når den er begyndt at opfører sig anderledes, det er svært at gætte på. smiley


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #6   4. aug 2013 Han er tjekket grundigt for utøj, men jeg er sikker på hunden ville have reageret hvis vi har lopper. Hun er allergihund og kan ikke rigtigt tåle noget som helst, så kun katten behandles og så sprøjter vi herhjemme 1 gang om måneden..

    Det kan selvfølgeligt være smerter, for han blev påkørt og mistede derfor halen, så han kan jo godt have lidt med hofterne. Kan siger dog ikke noget til at jeg trykker ham alle mulige steder på kroppen, han ser nærmere ud til at synes det er ganske skønt med de sidste dages ekstra opmærksomhed smiley Må høre dyrlægen om de vil give ham lidt smertestillende. Løser det ikke problemet må han ud og scannes..

    Jeg håber sq ikke det er et spøgelse- det her hus har budt på vandskader, kloakskader, indbrud og en rimelig standhaftig mår, så jeg synes ikke rigtigt vi har overskud til et husspøgelse også smiley


  • #7   4. aug 2013 Jeg syntes det er en dårlig ide at at give katten smertestillende uden at der er konstateret smerter ved katten, og jeg håber så sandelig ikke at en dyrlæge vil udskrive smertestillende uden at have tilset katten og fundet det nødvendigt at give katten medicin..

    Nu skriver du at han har fået amputeret halen, er det for nyligt??

    Jeg har hørt at katte/ dyr også skulle kunne få fantomsmerter ligesom mennesker der får amputeret lemmer, men det gælder jo kun hvis det er for nyligt at halen er blevet amputeret..



  • #8   4. aug 2013 Heidi dyrlægen giver tit smertestillende hvis de bare har en lille mistanke om smerter, fordi de så kan se om katten ændre adfærd og så har man egentligt på vist, at der er smerte, men man skal jo ikke nøjes med det, men også finde grunden til smerterne smiley

  • #10   5. aug 2013 katte kan se mere mellem himmel og jord end vi mensker kan ,hvem siger ikke at der er noget efter ham?

  • #13   5. aug 2013 Felis altså

    profilbillede
  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #14   5. aug 2013 Frede er bare en smule uhåndterlig og bliver nemt stresset, så derfor vil jeg mene, at det kan være bedre med nogle dages smertestillende, bare for at se om han ændre adfærd. Gør han det, så har han jo ondt og skal undersøges... Hvis ikke, så er det måske noget andet. At proppe ham i en kasse, ind i en bil, ud til dyrlægen hvor han nok skal bedøves for at blive undersøgt, i kassen, ud i bil igen og så hjem, det er temmelig traumatisk når han jo ikke vandt til at blive håndteret.

    Åh, jeg mener det var i 2006 at halen røg, så det er ved at være noget tid siden. Han har kun en lille bitte stump, der kan stritte når han tigger:) Dog virker han ikke generet af det, men han hopper ikke rigtig og er generelt ikke særligt elegant som så mange andre katte..

    Jeg tror ikke, at det er lopper. Det er jo samme sted han hele tiden vender sig til. Hverken hund eller min kæreste er blevet bidt af lopper og jeg kan ingen ting se i hans pels, hverken levende lopper eller deres afføring. Han havde lopper da vi overtog ham og der var jeg ikke i tvivl, for han kløede konstant og de var tydelige at se i pelsen. Ligesom min kæreste hurtigt fik bid, for ham er lopper og myg temmelig vilde med.. Nu venter jeg lige en uge, så får han behandling igen og igår aftes sprøjtede vi hele huset, så nu skal der bare støvsuges rigtig godt..

    Felis, det har jeg nu heller ikke tænkt mig, for tror nu heller ikke det spøger herhjemme smiley Men det kunne være lidt sjovt, bare for at se hvad de siger, haha..


  • #15   5. aug 2013 Det er jo helt klart noget der genere katten, enten gør ondt eller klør og det må da undersøges.
    Spøgelser min bare ...!!!!hahaha


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #18   5. aug 2013 Jeg har i dag tjekket ham grundigt- han kan heldigvis bestikkes nogenlunde med mad. Der er ingen lopper, hans pels er simpelthen så pæn og ren. Jeg har trykket ham her og der og alle vegne og han synes bare det var alletiders. Han har også lagt og trillet rundt ude på fliserne og gjort sig til over for hans ynglings-gæst i dag.. Til aften har han taget en enkelt tur...
    Om en lille uges tid må han dryppes igen, så det gør jeg selvfølgeligt. Virker det ikke, så snakker jeg med dyrlægen om noget smertestillende..
    Frede får ingen medicin, men kan det være frontline han ikke kan tåle?! Som Michala skriver det, så lyder det som det samme med Frede..


  • #19   5. aug 2013 Min MCO fældede helt vildt og blev tyndpelset den ene gang han har fået frontline, det var i december.

  • #20   6. aug 2013 Nogle katte har desværre fået væskende sår, der havde svært ved at hele, efter Frontline, og desuden har Frontline ikke virket længe.

    Jeg ville i stedet for bruge Advantage.


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #22   6. aug 2013 Advantage virker bare ikke mod flåter, det fik han i starten og havde den ene ulækre flåt efter den anden med ind.. I og med han ikke er såå vild med at blive håndteret kan det være ret svært både at opdage dem, men også få dem fjernet..

    Jeg synes ikke, at mit forbrug af loppemidler er uhensigtsmæssigt, for det er sån set anbefalet af dyrlægen! Da vi overtog huset havde Frede mange lopper og vi havde en gammel hund med loppeallergi, så vi blev anbefalet at sprøjte hver måned i et års tid, for det er et gammelt hus med masser af sprækker. Når året er gået, så stopper vi med at sprøjte. Han bliver dryppet efter anvisningen på pakken og det er jo ligesom meningen..

    Det med den smertestillende medicin, det ved jeg ikke bliver noget problem, for min dyrlæge har min mor haft siden hun selv var 15 år og havde hest, så de ved godt, at jeg har styr på det. Jeg får også ormekur hvis det er det jeg vil.

    Ja, selvfølgeligt tager jeg katten med til dyrlæge hvis den tydeligt har det skidt, men jeg kan ikke se andet, end at han har en mærkelig adfærd. Han spiser, drikker, er ikke urenlig, ser pæn ud, har ikke utøj og vil gerne kæles. Der er kun den mærkelige adfærd, som er opstået pludseligt, Jeg vurdere ikke, at han har ondt når jeg kan klemme ham her og der og alle vegne uden han siger noget..


  • #23   6. aug 2013 Og jeg kunne give stort set samme beskrivelse af min kat smiley og ærger mig så meget over jeg ikke var ops på smerte tidligere og dyrlægen heller ikke, først 3 besøg hvor jeg fortalte jeg troede han havde smerter, og han ikke hoppede som før blev det opdaget smiley

  • #24   6. aug 2013 Du kan ikke altid ved at klemme og trykke på katten afgøre om den har smerter eller ej..
    Katte er ualmindeligt gode til at skjule smerte, og hvis først en kat udtrykker smerte ved klemmen og trykken via skrig eller piv, så har katten altså rigtig meget ondt..

    Jeg har faktisk lige haft min kat ved dyrlæge, det havde jeg fordi hun kastede op, men kun om morgenen, resten af dagen var der intet, hun var ikke sløj, sløv, havde appetitløshed, kort sagt intet tydede på at hun fejlede noget, men efter 3 dage med opkast om morgenen ville jeg have hende tjekket..
    Min mistanke var blærebetændelse, hvorfor ved jeg ikke, men netop i dag efter indlevering af urinprøve er det blevet konstateret blærebetændelse..

    Jeg fik smertestillende og antibiotika med hjem til hende som hun har fået og dagen efter hun havde fået første behandling, kunne jeg se en mærkbar forandring i min kat, så jo hun havde smerter til trods for at intet indikerede at hun havde det, jeg kunne trykke og prikke og gøre alt ingen tegn på smerter..

    Min beskrivelse har intet med din kat at gøre, blot for at fortælle at du ikke altid kan se eller mærke på en kat at den har ondt..

    Og sorry jeg syntes det er en rigtig dårlig ide at give katten smertestillende uden dyrlægen har set katten, men hvis du siger det er en dyrlæge der har tilset din mors hest, så er det jo en dyrlæge der kører ud, så få dog dyrlægen ud til dig i stedet for at du kommer til dyrlægen..
    Som bi bemærkning kan jeg så vælge at nævne at det måske ikke er den bedste ide at bruge en landmandsdyrlæge til kat og hund da han som regel ikke har speciale i smådyr men primært kender til hest, ko og gris..


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #25   7. aug 2013 De er to dyrlæger, en der tager sig af de store dyr og en i klinikken der tager sig af de små dyr. De er ikke topmoderne, men udemærkede..
    Hvordan får man en urinprøve fra en kat? Jeg ved slet ikke hvor Frede går på toilettet, han går selv ud når det er..
    Jeg har tid ved dyrlægen imorgen, så må vi se. Jeg snakkede i telefon med dem om det i går og de sagde, at de mest af alt troede det var en allergisk reaktion på loppemidlet og/eller stress, for han hopper, løber og ned af trapperne og gør sig lækker ude på fliserne når der kommer gæster.. Han e jo faktisk som han plejer, udover den der lidt vilde opførsel..


  • #26   7. aug 2013 Du må endelig opdatere smiley

  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #27   8. aug 2013 Som forventet ser det ikke ud til at Frede fejler noget..
    Han er scannet og intet giver anledning til bekymring om smerter.
    Der blev taget blodprøve og en prøve mere for at tjekke nyrer og lever, men der går nole dage inden der kommer svar. Dyrlægen mente ikke, at der var tegn på, at de ikke virkede. Hun ville gerne have haft en urinprøve, men Frede har ingen kattebakke og hun kunne ikke klemme noget ud af ham...
    Hans hud, øre, øjne og tænder så fine ud, så hun mente heller ikke, at det var en allergisk reaktion, selvom hans opførsel kunne tyde på det, for der var intet at se. Hun ville dog ikke udelukke, at fx Frontline kunne give en usynlig allergisk reaktion, for det blev optaget i huden og måske det gav "myrekryb". Så han får noget allergi-medicin og så skal vi prøve at børste ham hver dag for at se om det kan lette ham lidt. Han kan nu bare ikke li børsten smiley

    Eneste skæld ud han fik var, at han er lidt for tyk, men det vidste vi nu også godt smiley


  • #28   8. aug 2013 Nå men det var da godt han blev tjekket i hoved og bagdel smiley så er det da udelukket, vil det være helt umuligt at stille en kattebakke op og se om han vil bruge den?? Jeg mener blot så også urinvejene kan udelukkes..

    Med hensyn til børsten så prøv at give ham godbidder mens du børster let, og lad være med at børste for længe, børst indtil han bliver sur og så stop og vent til næste gang han ligger og slapper af, og igen giv en godbid og så børst mens du giver lidt godbidder med jævne mellemrum..

    Og nåhh ja pyt med han er lidt tyk, han er jo øjensynlig sund og rask smiley


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #29   11. aug 2013 Det ville være næste skridt, men jeg tvivler på han vil i kattebakken. Måske, hvis den står i vaskerummet udenfor, hvor han har sit "helle", for der må hunden ikke komme ind. Hans blære blev scannet og der var ikke noget påfaldende ved den- altså den var ikke fyldt med urin eller så forkert ud..
    Bliver det ikke bedre, så blev vi enige om, at han skulle have en ormekur og en omgang antibiotika, for at tage hvad der evt. måtte være, men vi afventer lige svar på nyrefunktion osv.

    Jeg børster ham når han får sit vådfoder og han synes det er et hit lige ind til han får øje på, at det er børsten, der børster ham. Dumme kat smiley
    Han får også "slanke-mad", men det er ligesom det ikke virker helt så godt. Har naboerne mistænkt for at forkæle ham smiley


  • #30   11. aug 2013 Du skriver at han får slanke mad...

    Må jeg spørge hvad det er???

    Min hunkat er også for tyk og jeg prøvede dyrlægens råd om at købe light foder til hende, med det resultat at jeg havde en konstant sulten kat, der kunne spise hele tiden, altså modsat resultat af det ønskede, så jeg stoppede med det, og skruede op for det gode kødholdige vådfoder uden korn og sukker, jeg legede med hende meget mere på hendes præmisser, det vil sige jeg har en ret inaktiv kat der ikke gider lege, men en snor kan hun ikke stå for, dog i højst 5 min, så gider hun ikke mere, men det gjore jeg så bare hver gang muligheden bød sig, og på 1 år tabte hun sig 1 kg..
    Hun har desværre taget det på igen efter jeg fik nr. 2 kat, så gider hun ikke bevæge sig så meget mere og leg er en saga blot, da den lille blander sig og så gider den store slet ikke smiley


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #31   12. aug 2013 Han får noget der hedder Applaws, som heller ikke er et lightfoder, men fri fra korn og andet stivelse. Der er kun kød og grønt i. Det får han en meget lille portion af og så et brev vådfoder, for det har han fået hele sit liv. Lige nu holder han vægten nogenlunde, men han er også mere aktiv nu hvor der er sommer. Desuden er han kastret, så han har sån en blød hængemave, der altid vil få ham til at se tyk ud, den kan ikke slankes væk.
    Han gider heller ikke rigtigt lege, kun hans egne lege med hjørnerne på tæpperne..
    Jeg har købt sådan et tårn, hvor man kan ligge foderet ind i og så skal der arbejdes for at få maden ud. Lidt ligesom aktivitets-legetøj.
    Den tager vi i brug til vinter, for så kommer hans mad til at vare noget længere- men jeg ved ikke om han kan finde ud af det smiley


  • #32   12. aug 2013 Jamen Applaws er jo ikke lightfoder, du skrev at han fik slankemad..

    Det der brev vådmad hvad er det??

    Jeg kan anbefale at finde et vådfoder med masser af kød og ingen korn og sukker, det feder ikke som tørfoder gør for det indeholder mest vand, og så kan du lade ham spise sig mæt i det, og så kun have tørfodret som supplement, det med det fodertårn syntes jeg er en fantastisk god ide, men lad være med kun at bruge det om vinteren, men brug det hele året rundt, og så drop at have en skål til tørfoder, han skal kun have tørfoder i tårnet, og tro mig han skal nok finde ud af det, hvis han er sulten smiley


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #33   13. aug 2013 Det sagde hende jeg købte foder at det var- men han får også en anden dosering:) Før fik han dyrelægens (Vetpro), men det var besværligt at hente...

    Vådmaden er meget forskelligt, bare hvad der er på tilbud i Maxizoo.

    Lige nu holder han vægten sådan rimeligt, også fordi han er lidt mere aktiv. Jeg bruger hans hoved og hals som pejlemærke og der er han pæn at se på. Den der hængemave med skind gør det nogen gange svært at vurdere om han er for tyk eller ej!

    Fodertårnet skal sikre ham aktivering og da han kun er inaktiv om vinteren synes jeg, at jeg vil bruge det der. Hele vinteren snorksov han bare oppe på hans bænk. Her om sommeren lister han rundt i haven sammen med os og er kun inde om formiddagen. Desuden skal vi have lagt nyt gulv ude i vaskerummet nu her og det er ikke stabilt nok til at det kan stå uden at vippe som det er nu- og han er jo lidt en bangebuks:)


  • #34   13. aug 2013 Jamen det er nu altså meget normalt at katte tager på om vinteren, især udekatte, de skal jo have noget huld til at stå imod kulden med og så smider de de ekstra kilo om sommeren hvor de går på jagt og oplever verden smiley

    Du kan ikke sige om en kat er tyk eller ej på hængemaven også kaldet kastratdelle, den består ikke af fedt men af løs hud..

    Når du ser på katten oppe fra (og den står op) så skal katten ligesom gå let ind lige før hofterne, og have en slags talje, når du så tager 2 fingre og trykker let på ribbenene af katten og kan mærke ribbene så er katten ikke tyk, skal du trykke hårdt for at mærke dem så er katten overvægtig og kan du mærke dem uden at trykke så er katten undervægtig, det er nærmest den eneste måde du kan afgøre overvægt hos en kat, da du ikke kan bruge kastratdelle eller vægt til noget..


  • #35   13. aug 2013 Nemlig Heidi - ikke alene spiser katte sig op til vinteren, aktivitetsniveauet og stofskiftet falder også.
    Om sommeren stiger både aktiviteten og stofskiftet igen.


  • Sabina T
    Sabina T Tilmeldt:
    aug 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 11
    #36   14. aug 2013 Fnis.. Frede har hvertfald ingen talje, så han er stadig lidt for tyk smiley
    Den delle siger nemlig ingenting og han er ikke ret stor, så det får ham også til at se endnu tykkere ud. Man kan tydligt se det på hans ansigt og hals når han tager på.. Lige nu synes jeg, at han er okay, selvom han er lidt for tyk. Han er ikke helt ung længere, så bare han ikke bliver fed, så gør det halve kilo for meget ikke mig noget..


  • #37   20. aug 2013 det er godt du fik ham tjekket

  • #38   20. aug 2013 Jeg vil til enhver tid foretrække, at mine katte er noget for tykke end for tynde.
    Så har de noget at stå imod med og tære på, hvis de bliver syge.

    Desuden har sundhedsspecialisterne fundet ud af, at tykke (selvfølgelig ikke fede) mennesker faktisk er sundere end de tynde.
    Så jeg er enig med mine katte i, at de har ret smiley


Kommentér på:
Mærkelig opførsel

Annonce