{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.030 visninger | Oprettet:

Tynd og sløv kat?? {{forumTopicSubject}}

Kære Forum

Jeg skriver her mit første indlæg i desperation. Simba er over de seneste 3-4 måneder blevet meget tynd. Vi har været hos Dr dyr 2 gange og de kan ikke finde noget på hende (ja Simba er en hunkat). Den seneste måned er hun også blevet meget sløv og hun spiser heller ikke ret meget, dog drikker hun som normalt. På de sidste 2-3 uger har hun tabt sig yderligere 130g og vejer nu 3.38kg. Hun vejede 4,5kg for 4-5 år siden da hun var til dyrlægen i anden anledning. Dyrlægen har undersøgt følgende;
- Testet Katte aids
- Testet for Leukemi
- Ingen Orm
- Ingen feber
- Ingen bid eller flåter
- Lever og nyrer helt fine
- Tænder er fine
- Fint stofskifte
Hun har været på smertestillende for at se om hun liver lidt op, hvis hun har smerter et sted. Det har ikke givet ændringer i vægt eller mere lyst til mad. Hun har altid spist tørkost og rører ikke vådkost overhovedet om det er råt kød, rejer eller sågar flødeskum, hun rører det ikke og har aldrig gjort det. For tiden får hun Hills Prescription diet c/d urinary stress. Med til historien følger at hun fik konstateret urinvejsinfektion omkring december 2014 og da var vi forbi Dr dyr igen og der var krystaller i urinen, hun fik speciel kost og så gik det over.
Det eneste Dr dyr kan finde er at antallet af hvide blodlegemer er lidt få lavt, men ikke noget alarmerende.
Jeg er i vildrede. Jeg kan ikke holde ud at det går ned ad bakke for katten. Der er tydeligvis noget galt. Dyrlægen kan ikke finde noget og alt hvad de tester for er i skønneste orden. Flere dyrlæger (3 stk. dog samme klinik) har været inde over uden resultat. Jeg har ikke grund til at tro at min dyrlæge ikke er kompetent nok, men overvejer da at prøve en anden klinik, kun fordi jeg ikke v ed hvad jeg ellers kan gøre for min kat.
Når jeg skriver her er det ikke fordi jeg har forventninger til at nogen her kan kurere min kat. Grunden til indlægget er at jeg søger nogen som har oplevet nogenlunde det samme og som kan fortælle deres historie om deres kat og ad den vej kan jeg måske pejle mig ind på andre ting jeg kan undersøge sammen med min dyrlæge.
Lidt flere fakta om Simba
- Knapt 8 år
- Hunkat
- Maincoon
- Lever i et ikke stresset hjem, dog med børn – hun har et stort hus og have, hvor hun kan søge hen hvis der er for meget støj og det benytter hun sig af for tid til anden.
- Hun er primært indekat. Dvs hun får lov at komme ud, men er kun ude når vi er hjemme til at lukke hende ind igen. Hun sover altid inde om natten.
- Hun er normalt glad og meget social.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tynd og sløv kat??
  • #1   7. jul 2015 Måske hun ganske enkelt er blevet træt af sit tørfoder. Har i prøvet at købe noget andet tørfoder. Måske noget lidt federe, der smager ekstra lækkert?

    I kan eventuelt blande det sammen med det nuværende foder, for hun også får effekten i forhold til urinvejen.


  • #2   7. jul 2015 HCM (Hypertrophic Cardiomyopathy) kan føre til både stærkt nedsat appetit og energi hos katte. Er hun blevet tjekket for det? Nu hun er Maine Coon er det yderst relevant.

  • #3   7. jul 2015 Du kan læse mere om symptomerne på HCM her: http://www.holistiskdyrlaege.dk/nav/84/HCM%20hos%20katte/

  • #4   7. jul 2015 @Heidi, vi har prøve al slagsen foder og det ændrer ikke på noget.

    @Lasse, den har jeg netop udfordret dyrlægen på og hun bliver nu scannet både for forstørret hjerte samt evt kræftknuder. Desværre er der skræmmende mange symptomer der ligner - dog har hun ikke vejrtrækningsproblemer. Håber ikke det er det.


  • #5   7. jul 2015 Per jeg håber også at hun styrer fri både for HCM og kræft. Pøj med hende.

  • #6   7. jul 2015 Du skriver i har prøvet andre fodermærker, har i også prøvet nogle af dem til senior katte?? Jeg ved godt hun ikke rigtig er senior endnu, men hun kan have nedsat lugtesans og det gør ofte at de mister lysten til deres tørfoder fordi de ikke kan dufte det lige så godt..

    Dog må jeg jo give Lasse ret i at muligheden for HCM også er der, så det er rigtig fint du får hende testet på kryds og tværs..
    Jeg må sige du har virkelig været hele vejen rundt, håber ikke der bliver fundet noget alvorligt, men at du alligevel finder en løsning.
    God bedring til Simba smiley


  • #7   8. jul 2015 Hvordan har hendes tænder og tandkød det?

  • #8   10. jul 2015 Nu har hun fået den hele store tur på Universitets Hospitalet på Frederiksberg, meget professionelle læger og søde dyrplejersker.
    Hendes tænder er meget fine. Hendes hjerte er helt fint - ingen HCM eller tegn på at det kommer. Ingen kræft! Nu har afventer vi svar fra endnu en blod- og urinprøve.

    Vi er ikke blevet klogere og katten er stadig meget tynd. Hun spiser og spiser, men er stadig rad mager. Dog vejer hun igen 3,5kg, så hun har nok taget lidt på igen.Det kan dog også skyldes at hun er vejet på forskellige vægte, så det er lidt for tidligt at sige at hun er ved at tage på igen. Det glædelige er da at vægten ikke bliver ved at dale med lynets hast og at hun ikke fejler noget alvorligt.


  • A. I
    A. I Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 2 Følgere: 8 Svar: 326
    #9   17. jul 2015 Hvordan har hun det nu?

    At hun er sløv tyder på, at der er noget galt! Trist dyrlægerne ikke har fundet ud af hvad smiley

    Opsøger hun sine mennesker, eller holder hun sig for sig selv?

    Vil hun gerne være i mørke, eller kan hun (stadig?) lide at være i sollys?

    Hvis I har en badevægt, så vej hende på samme tid hver dag i en periode. Husk at skrive vægten op hver dag og at en kat kan drikke 100 gram ad gangen + spise 100 gram ad gangen eller tisse 100 gram ad gangen og skide 100 gram ad gangen. - Derfor er det vigtigt at veje samme tid hver dag og se om gennemsnittet af vejninger ændrer sig i løbet af nogle dage/uger.

    Kaster hun op?

    Hvordan ser hendes afføring ud?
    Farve? (kan fortælle, hvordan lever og galde fungerer med den mad hun spiser)
    Lugt? (Kan fortælle, om der er specielle bakterier i hendes mave/tarm eller undertiden om hun har fået en svampe-infektion)
    Konsistens? Er det pænt formet i "pølser", små tørre knolde, klatter eller måske flydende?
    Er det slimet, blankt eller er der "klumper" i?

    Fælder hun mere end normalt? Er pelsen blank som den plejer at være?

    Spinder hun mere eller mindre end normalt?

    Drikker hun kun vand eller kan hun lide suppe/bouillon/mælk/fløde?

    Kan hun have spist halv-giftige planter/mus, der har spist musekorn/sprøjtet græs udendørs? Nye naboer? Eller for mange mus/rotter, der kan være bekæmpet med gift.

    Med alle svarene på spørgsmålene ovenover, bliver det nemmere at lave de rigtige undersøgelser og dermed stille diagnosen.

    Jeg håber, at høre mere!

    De allerbedste hilsener


  • #10   19. jul 2015 Jeg går udfra at hun er testet for diabetes? Hvad med diverse genetisk betingede sygdomme hos MCO?

  • #11   3. aug 2015 Hej igen

    Hun virker ikke længere så sløv endda, men hun er heller ikke hyperaktiv, vil mene hun opfører som en normal 8 årig kat.
    Hun opsøger ivrigt os i familien, selv børnene – hun er meget kælen og vil hele tiden op for at ligge på ryggen i mine arme. Når hun ligger tilpas i mine arme, så savler hun som en tsunami.
    Vi vejer hende jævnligt på en bagevægt og hun vejer nogenlunde stabilt 3,5kg. Hun er stadig meget tynd over ryggen og brystben og hofter er meget tydelige.
    Hun kaster op som vanligt, dvs 1-2 gange ugentligt. Hun spiser godt med græs.
    Afføring ser normal ud vil jeg sige.
    Hun fælder meget, men ikke mere end normalt om sommeren.
    Hun drikker fint vand som normalt. Hun rører ikke fløde eller andet flydende end vand.
    Tanken om at der kan have været noget i græsset eller noget andet gift har også strejfet mig, men igen er hun meget kræsen, så det ville overraske mig hvis hun har spist noget andet end sit tørfoder. Dog har jeg observeret at hun godt kan lide at gnave i nogle plasticposer? Det er sært. Det har hun gjort før, men vi fjerner dem hver gang vi opdager at hun gnaver i det. Har nogle af jer før oplevet at jeres kat synes godt om at gnave i plasticposer??
    Svarene fra blodprøverne viste intet symptom på hverken diabetes, katte aids, leukæmi eller andet.
    Vi sætter vores lid til ormekuren – fingers crossed.



  • A. I
    A. I Tilmeldt:
    jul 2012

    Følger: 2 Følgere: 8 Svar: 326
    #12   3. aug 2015 Dejligt, at det går bedre!

    3½ kg lyder stadig som for lav vægt. Når hun brækker sig, er det så mest græs/hår eller er det mest mad? Den væske, der sikkert også kommer med op, er den ufarvet, rødlig, gullig, grønlig eller ... Er det nemt for hende at brække sig og er hun frisk igen i løbet af få minutter?

    Da hun blev undersøgt, kan du så huske om hun "gav sig", da hendes mave/bug blev undersøgt (med dyrlægens hænder)?

    Mon hun altid har spist plasticposer, eller er det kun efter hun er blevet syg? Hvis der er noget, "der stikker" indeni (kyllingekødben, grannål, ... ), forsøger hun måske instinktivt at "pakke det ind".

    Vil hun spise store krummer af friskt franskbrød? Det er sundere end plastic.

    Selv om der måske har været noget spidst i hendes mave-tarmsystem, er det måske/forhåbentligt væk nu, men det kan have medført sår og derefter sammenvoksning af slimhinden på hver side af såret, og dét kan give den slags problemer, du beskriver.

    Det er svært og dyrt at diagnosticere, men prøv at snakke med den dyrlæge, der undersøgte hende på Frederiksberg.

    De allerbedste hilsener



Kommentér på:
Tynd og sløv kat??

Annonce