Stakkels Mandfred {{forumTopicSubject}}

Jeg har haft mandfred fra Killing og han er i dag godt seks et halvt år gammel. Mandfred har overlevet hans bror og vores kat Leopold som vi fik efterfølgende og han har altid været sund og rask som en hest.

Torsdag eftermiddag begyndte mandfred at få det dårligt. Han var meget apatisk og sad i halve og hele timer på samme sted, med åben mund og kastede ind imellem hvidt skum op og han hverken spiste eller drak. Jeg ringede om aften til dyrlægevagten der viste sig at være vores normale dyrlæge og vi fik en tid hos ham tidligt den efterfølgende morgen.

Inden vi kørte sagde min kone at han havde spist lidt om natten. Da vi kom til dyrehospitalet tjekkede dyrlægen mandfred fysisk, følte ham på maven. Kiggede i ørene og tog hans temperatur og lyttede til hjerte og lunger. Der var ikke noget galt der kunne han konkludere. Han tog for en sikkerheds skyld en blodprøve som vi ville få svar på inden vi gik. Da vi fik svar viste blodprøven nogle ureglmæssigheder, der var for høje nyretal (180 et eller andet) hvilket var lige over grænsen og der var for også noget med den røde/hvide blodlegemer. Dyrlægen sagde at han var lige på grænsen til noget kronisk nyre problemer og at hans nyre på nuværende fungerede på Ca. 25% af normalen. Han regnede dog med at det var noget akut og ikke kronisk, som ville rette sig til det efterfølgende tjek som vi fik aftalt til næste fredag. Mandfred blev sendt hjem med kvalme stillende piller og nogle piller imod infektion.

Omkring kl. 23 samme dag havde mandfred stadig ikke rørt sin mad. Han havde dog drukket en del vand som han også kom af med på kattebakke. Min kone poppede nogle få knasere i ham i løbet af dagen, men han var slet ikke interesseret i mad.

Da jeg så kom hjem om aftenen skulle han have sine piller og de blev tvunget ned i halsen med lidt mad. Kort tid efter kastede han op tre gange og vi tog ham til vagtdyrlægen, der denne gang var en sød dame fra Nr. Nebel.

Hun sagde at han så frisk og frejdig ud og vejede det han skulle. Hun fortalte at vi ikke skulle være bekymret blot han fik lidt ned inden middag den efterfølgende dag (idag). Hun gav ham en injektion mod kvalme og en injektion med infektion. Så vi ikke skulle tvangsfodre ham med pillerne.

Hun rådede os til at opsøge vagtdyrlæge idag såfremt han ikke havde spist. I morges havde mandfred stadig ikke spist, men havde dog drukket lidt. Vi tog ham til en ny vagtdyrlæge i Esbjerg som undersøgte ham og gav ham en indsprøjtning binyrebark hormon. Ifølge lægen skulle vi ikke være bekymret og blot vente tænker mandag. Han syntes i øvrigt at mandfred virkede meget frisk. Hvilket han også gjorde.

Nu er vi så kommet hjem og herhjemme virker han stadig helt apatisk. Han sidder det samme sted i meget længe og er uinteresseret i alt, når han ikke sover. Han kigger til maden men røre den ikke, dog drikker han en del.

Men at han ikke spiser bekymre mig og jeg syntes også han virker gradvist svagere. (Måske er det bare indbildning) men sådan oplever jeg ham og jeg syntes der er forfærdeligt lang tid til mandag.

Har i prøvet en lignende situation og hvad blev udfaldet?