{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.392 visninger | Oprettet:

Adoptere en måske syg killing? {{forumTopicSubject}}

Sagen er den, at min kæreste og jeg går og leder efter en killing til vores lejlighed.

I går faldt jeg over et opslag af ældre dato på facebook, hvor en kvinde fandt to tynde missemødre med killinger på få dage gamle tilbage i august på en ejendom hun lige var flyttet ind på. Hun valgte at tage dem ind for ikke bare at efterlade dem, men ingen kunne tage imod dem. Det er nu 3 måneder siden, og hun har desværre ikke haft råd til dyrlægebesøg. Jeg har kontakt til hende, og hun siger, at de har fået ormekur, men skal have loppekur, og så er de forkølede og er begyndt at få øjenbetændelse igen, som hun har prøvet at holde nede med nogle saltvandsdråber.

Nu er jeg jo en person, som nogle gange gerne vil redde alverdens dyr, og jeg ved godt det ikke er muligt. Men den her situation gik lige i hjertet på mig, og jeg vil have mulighed for at aftage en enkelt killing, selvom det måske ikke er meget. Jeg vil selvfølgelig sørge for, at killingen vil komme til dyrlægen med det samme og få noget behandling, men er det en god idé? Vi har selv en hund herhjemme, og jeg ved ikke, om en killing som muligvis er lidt syg kan smitte vores hund?

Jeg læste noget om, at katte ikke bliver forkølede som os, men at det kan være katteinfluenza? Og nu er killingerne jo ikke vaccinerede. Hvis det er katteinfluenza eller en forkølelse hos en kat, som også har øjenbetændelse, er det så noget som let kan behandles, eller hvad er fremtidsudsigterne for en lille killing på 3 mdr? Og kan man sygeforsikre sådan en killing? Jeg vil simpelthen så gerne hjælpe og aftage en af de små missere, men kun hvis det kan have en lykkelig udgang for os alle sammen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Adoptere en måske syg killing?
  • #1   29. nov 2016 Katte kan sagtens have en latent liggende katteinfluenza liggende i kroppen selvom de er vaccineret, så selv om du får fat i en på overfladen rask kat, kan den sagtens ind imellem udvise symptomer - den kan også få det senere efter vaccination i en mildere grad, så lidt nyseri synes jeg ikke skal være en forhindring - jeg er mere nervøs for øjenbetændelsen - den kan normalt ikke holdes nede bare af saltvandsdråber og jeg tænker lige på stående fod, at hvis du virkeligt gerne vil hjælpe et at de små pus, tager du den ind og får den checket og får medicin til den og håber på det bedste, for behandling af en dyrlæge er altså nødvendigt, hvis killingen skal have håb om at få det bedre på sigt - Sygeforsikring kan du godt få, men ikke uden at den er chippet, checket og rask, så få en dyrlæges mening om udsigterne før du bruger uanede mængder af tid og penge på det lille pus smiley

  • #2   29. nov 2016 Planen vil også være, at jeg henter en af dem og får en tid hos dyrlægen med det samme, og selvfølgelig får killingen i behandling. Jeg kender bare ikke så meget til kattesygdomme, og jeg har ikke lige 10.000 at hive op af lommen, hvis det er alvorligt, men jeg sørger gerne for, at den får den nødvendige behandling, hvis det er "bare" er noget medicin den skal have og selvfølgelig opfølgende tjek. Og så sørger jeg selvfølgelig for vaccination, øremærkning og neutralisering så snart dyrlægen vil gøre det. Jeg er jo nødt til at få killingen hjem, før jeg kan få dyrlægens vurdering om udsigterne for killingen, og jeg skal helst kunne få den sygeforsikret, så jeg i fremtiden er lidt dækket ind ved sygdom, da jeg ikke har mange tusinde kroner jeg lige kan hive ud af budgettet.

    Så vidt jeg forstod på hende der har dem, så har de vist også lopper, men jeg vil jo helst ikke have mit hjem og hund fyldt med lopper, hvis der går et par dage, før jeg kan få en dyrlægetid. Kan jeg på nogen måde undgå at få lopper over det hele?


  • #3   29. nov 2016 Ja, hvis du sørger for at hun får en capstar når du henter den - burde virke ret hurtigt og så program VET mikstur i lidt vådfoder forebyggende (Capstar slår de voksne ihjel når de bider killingen efter kortere tid og program VET er forebyggende og virker ved at loppernes æg ikke kan klækkes). Heldigvis er killingen ikke så stor, så jeg tænker du sagtens kan lade den gå på badeværelset, som er let at rengøre efterfølgende. blot tag eventuel tøjkurv ud derfra, så lopperne ikke har steder at gemme sig smiley

    http://dyrelageret.dk/loppemidler-og-flaatmidler-veterinaerprodukter-113/capstar-vet-tabletter-til-hunde-og-katte-gratis-levering-p2702

    http://dyrelageret.dk/loppemidler-og-flaatmidler-veterinaerprodukter-113/program-vet-til-hunde-og-katte-gratis-levering-p2705


  • #4   29. nov 2016 Jeg ville ikke tage en syg killing til mig. Men det er dit valg.

  • #5   29. nov 2016 Jeg tager den lige fra en ende at, du skriver du bør i lejlighed og så antager jeg ( hvilket jo kan være forkert) at du har planlagt at det skal være en indekat, men du skriver mismor og killinger er fundet ude, dog var killingerne kun få dage da sælger tog dem ind, men betyder det så at de killinger hun nu forsøger at sælge aldrig nogensinde har været ude??? For det er altafgørende hvis du ønsker killingen som indekat..

    Så skriver du om forkølelse, det fortæller mig at killingerne alle har Calicivirus, det forklarer også øjenbetændelsen. En egentlig kur findes ikke men man kan give antibiotika og dermed styrke immunforsvaret som selv skal bekæmpe viruset, men katten vil resten af sine dage have viruset latent i kroppen og kan få udbrud ved stress og lignende når immunforsvaret svækkes. Dette betyder også at hvis en sygeforsikring tegnes så vil der sandsynligvis laves en masse klausuler for hvor den ikke dækker da det kan henledes til calicivirus.

    Øjenbetændelse kan ikke helbredes med saltvand og en ubehandlet øjenbetændelse kan føre til blindhed.

    Jeg vil stærkt fraråde dig at tage en sådan killing og i stedet for anbefale sælger at søge hjælp hos en dyreværnsforening.
    Med hensyn til lopper så kan du være 100% sikker på at få lopper i hjemmet hvis du tager en killing med lopper ind, selv hvis du tager ud og besøger dem uden at tage en killing med hjem så har du stor risiko for at transportere et eller flere loppeæg med hjem og så er dit hjem i løbet af meget kort tid inficeret med lopper da du jo har hund og de lever på dyr og formere sig med lynets hast.
    Lopper forsvinder ikke fra det ene øjeblik til det a det, loppekure tager minimum 24 timer til at virke og så er der stadig efterbehandling af hele hjemmet.

    Find du hellere en sund og rask kat der er dyrlægetjekket, vaccineret og orme/loppebehandlet.


  • #6   29. nov 2016 lad være med det

    vil du redde en killing så besøg et internat og få en sund og rask killing.
    det med at vil redde en syg killinger er en dum ide, især når du ikke har ubegrænset penge.For det kan blive en dyr fornøjelse. Problemer er at nogle sygedomme kan give méne i fremtiden. har selv en kat som for vel 5 år siden fik influenza. med det resultat at han i dag er kronisk forkølet - altså han er totalt snottet altid og skal have pusset næse flere gange i døgnet for ellers kan han ikke trække vejret. Pencillin hjælper ikke.

    ulempen vil også være at du risikere at den har aids eller leukæmi. sygdomme som amn ikke kan gøre noget ved.

    som sagt så vil du gøre en forskel så hjælp internatterne. Og få en rask kat, som du ikke skal starte med at bruge flere 1000 kr på inden den kommer ind

    du skriver også at du vil starte med at få den til dyrlæge inden den kommer ind. Du risikere at stå med en regning på en aflivning i stedet for at få katten med hjem.

    så nej jeg kan ikke anbefale det.


  • #7   29. nov 2016 Katte aids eller leukæmi smitter stort set kun hvis killingen/katten er blevet bidt eller bedækket af en smittet kat, så info med at killingerne har været inde siden 1. uge vil jeg mene at det er rimeligt tvivlsomt - calici, ja kan sagtens være tilstede eller herpes, calici kan behandles og lige som herpes ligge latent i katten resten af dens liv. Jeg er frivillig på Inges Kattehjem og fordi vi får en kat inde med de symptomer er det ikke nødvendigvis årsag til at vi giver op på kattens vegne

  • #8   29. nov 2016 både aids og leukæmi kan overføres fra morkatten. har set en del af dem, da jeg var på kv. vi testede alt der kom ind nemlig. ikke kun dem som måske så lidt syge ud
    og det var tydeligt hvis der var killinger som så lidt øv ud, at de oftes havde det ene eller andet.

    ja man kan gøre noget ved influenza men man behøver ikke at købe sig til sygdomme. de skal nok komme efterhånden.

    og når man så som ts ikke har det store forstand på katte, ja så bør man finde en rask kat.


  • #9   29. nov 2016 Efter at have læst jeres svar og tænkt mig om, har vi besluttet herhjemme, at vi hellere vil hjælpe en kat fra et internat eller kattehjem.

    Selvom det er svært når jeg så gerne vil hjælpe, men vil ikke have lopper i hele mit hjem, det skal heller ikke gå ud over min hund, og når jeg ikke er sikker på hvad katten egentlig fejler og "hvor slemt" det står til, så bliver det et for stort sats for mig at tage.


  • #10   30. nov 2016 #9
    Det synes jeg er en rigtig god beslutning, for der er så mange killinger andre steder, hvor de er passet ordentligt med dyrlæge osv. Du vil blive så meget gladere for en rask killing og så vil din pengepung heller ikke lide overlast, som den vil gøre med en syg killing.

    Jeg forstår udmærket din trang til at hjælpe de killinger, men det kan også blive noget af en kamp, at have en vild killing til at skulle bo i lejlighed.


  • #11   30. nov 2016 Jeg ville holde mig langt væk!

    Jeg kan fortælle dig at jeg havde et kuld killinger i pleje tidligere på året.. og de havde konstant øjenbetændelse og snot.
    De var igennem 3 forskellige antibiotika kurere og alverdens øjensalver og lige så snart kuren var overstået startede de med at snotte igen.
    Jeg hverken kan eller vil sælge syge killinger.. så desværre fik vi disse killinger aflivet. Ingen ejer skulle stå med syge killinger der skulle til dyrlægen flere gange om året.
    De har sikkert lidt af Chlamydia eller Calicivirus og blev holdt isoleret fra de andre. Rummet har stået tomt lige siden, for netop at undgå overført virus til nye killinger. Rummet er rengjort i Vikones som fjerner alle bakterier og virus.. men rummet bliver ikke lukket op for nye katte før der er gået ca 6 mdr.
    Vi kan ikke redde alle katte.. og sådan en dame burde have aflivet killingerne, når hun ikke har råd til at tage sig af dem. Det er barsk ja, men en realistisk sandhed.
    Så jeg er glad for at høre din beslutning er faldet på en anden type "redningskat" smiley


  • #12   1. dec 2016 Det grænser jo næsten til dyreplageri med øjenbetændelsen - min mor var på hospitalet her i København en fredag aften (kat+slåskampe=bylder) og der kom et par piger ind med en lille bette killinger - den hovede var enormt i forhold til kroppen og dens øjenlåg forfærdeligt hævede og klisterede til med betændelse. Dyrlægen tog et kig og måtte sige, at hun var ikke engang sikker på at der var nogle øjne tilbage under lågene. Pigerne var forståeligt nok kede af det men enige om at den måtte have fred.

    Jeg er glad for i har valgt at støtte et internat i stedet for. De gør en god indsats.
    Der er ikke noget der glæder en mere end at se en utryg kat udvikle sig og blive tryg i ens samvær smiley


Kommentér på:
Adoptere en måske syg killing?

Annonce