{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.691 visninger | Oprettet:

Hvad kan det være?????? {{forumTopicSubject}}

Nu må jeg ty til jer, for min dyrlæge har givet op.

Mine katte har på skift haft et eller andet, som vi ikke kan finde ud af hvad er.

jeg prøver lige at forklare det så godt jeg kan, og så håber jeg nogen har en god idé til hvad det kan være.


Det startede med at én af mine katte havde et lille sår bag det ene øre. Det tog jeg ikke så tungt, for det var ikke større end hovedet på en tændstik, og der var skorpe på da jeg opdagede det.
Katten virkede hverken syg, eller plaget af såret, så jeg regnede med den havde fået det i forbindelse med leg.

Efter et par dage, begyndte den at klø meget hvor såret havde været. (Såret var sådan set helet).

Jeg var egentlig stadig ikke voldsomt bekymret, regnede med det nok "bare" var øremider, så katten blev behandlet. (vasket ører, og 2 dråber frontline i begge ører, samt at jeg holdt øje med alle de andres ører).

Katten blev ved med at klø, og begyndte at ryste meget på hovedet. Så vi tog et smut til doktor dyr, der tjekkede ørerne, men ikke kunne finde noget.

Vi fik noget kløestillende, og besked på at komme tilbage efter en uge.

Som beordret så gjort.

Katten holdt op med at klø, men havde på dette tidspunkt, sår bag begge ører.
Disse sår, gik væk af sig selv, så vi gjorde ikke mere ved det.

Kort efter var den gal med en af de andre katte.
Nøjagtigt samme forløb.
Kløestillende får katten til at holde op med at klø, og så heler sårende op, og der er ikke mere noget.

Nu er 2 af kattene så ramt af dette her "mystifistiske" noget.


Vi er fuldstændigt på bar bund med hvad det kan være.

Sårene de får bag ørerne er kuglerunde, med tydeligt afgrænsede kanter.
De er ikke dybe, og egentlig vel nærmest ikke engang rigtige sår.

Det minder mest af alt om arp. (det som små børn kan få i hovedbunden)

Der sidder en slags "skorpe" af tykt fedtet "skælagtig" noget. Som sagt kugle rundt, og på størrelse med en en-krone.
Hvis man kratter i "skorpen", og man får den til at falde af, er der hud inden under. Det bløder ikke, men er bare skaldet hud.

Hvis katten får kløestillende tabletter, lader den det være, og så kan jeg "nulre" "skorpen" af med vat med en smule babyolie på.

Når det hele er væk, så er det ovre, og der vokser bare pels ud igen.

Men hvad ialverden er det????????

Det er jo ikke fordi det er livstruende, men det er ski da underligt at først én, så én til, og nu 2 har det.

Fra den første fik det, gik der 3 uger fra det var væk, til den næste havde det.
Da den var kureret gik der 4 uger, og nu er der så 2 der har det.

Nogen der har hørt om noget lignende, eller har en idé til hvad det kan være, for det er da træls.


Hilsen Dorte og de 15 nusse-misser.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad kan det være??????
  • #1   12. feb 2008 Hmm... sidder det samme sted på begge kattene?

    Jeg tænker nemlig på om det er kattens immunforsvar der angriber katten. Det har min Baloo haft 2 gange og min mors lider af det konstant og må have sprøjter imod det ca. 1 gang om måneden.

    Det starter som nogle småsår der så ligesom breder sig og gror sammen til et stort sår, hvis det får lov til at udvikle sig.


  • #2   12. feb 2008 Det sidder på nøjagtigt samme sted på kattene. Lige bag ørerne.

    De er tjekket igennem, og har ikke sår andre steder.

    Vi regner med det er noget der smitter, da der jo indtil nu er 4 der er/har været angrebet.

    Hilsen Dorte og de 15 nusse-misser.


  • #3   12. feb 2008 Kattene der er ramte, er ikke i familie med hinanden.

    Det er større, end knappenålshoveder. Det er som en en-krone.

    Har lige opdaget at én til vidst er ved at få det.

    Det er startet lidt som en fedtet plet i huden, hvor der så kommer noget eksem lignenede skorpe på.

    Lidt ligesom om det er skoldkopper.

    Det starter med en plet, der så får skorpe på, og når skorpen er faldet af, er der ikke mere at se, andet end en lille skaldet plet, hvor hårene hurtigt vokser ud igen.

    Men det sidder kun bag ørerne.

    Jeg tror egentlig først det klør når der er skorpe. Først troede jeg jo der kom sår fordi det kløede, men nu er jeg faktisk overbevist om de klør fordi der sår.

    De 2 første katte, fik taget nogle blodprøver, der bl.a. blev tjekket for allergi, men de viste ikke noget.


    Min dyrlæge har snakket med andre dyrlæger, der heller ikke har nogen bud på hvad det kan være, så vi er på bar bund.

    Jeg vil lige nævne det med immunforsvaret for ham, men jeg tror ikke det er det, for efter hvad jeg kan læse mig til, er sårene for store, og burde jo også være at finde andre steder på kattene så.

    Hilsen Dorte og de 15 nusse-misser.


  • #4   12. feb 2008 Jeg prøver lige dirt link Lis, tak for det.

    Ja, ringorm er udelukket, det samme er skab, da jeg selv havde det som "hovedmistænkt".



  • #5   12. feb 2008 Har smidt et billede af hvordan det ser ud, når det starter:
    http://www.kattegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=3812

    Der er ikke hul, selvom det ser sådan ud.

    Det er huden der er lidt rød, og så er det ligesom om det er lidt fedtet.

    Om et par dage kommer der så en slags skorpe på, og når den falder af, er det væk, og så gror pelsen ud igen, og der er ikke noegt at se eller mærke på katten.

    Hilsen Dorte og de 15 nusse-misser.


  • #6   12. feb 2008 Hej Dorthe

    Det lyder fuldstændig som sommerkesem...eller bedre kendt hos hunde som "hot spot" eksem..det starter nemlig med en våd fedtet plet.

    Prøv at google på hund+hot spot eller sommereksem. De fleste af os har vist set heste med lidelsen. Pletten kan forøvrigt opstå i løbet af få timer. Du har et eller andet i dit hjem eller foder som giver allergenerne.

    Pøj pøj
    Camilla


Kommentér på:
Hvad kan det være??????

Annonce