Farvel Mardoc {{forumTopicSubject}}

I januar, sidste år, var Mardoc meget syg. Stig troede han havde FIP, og vi fik ham med hjem, og skulle så ringe og bestille tid, når han skulle have fred.

Den dag kom så ikke, for han fik det lige pludselig bedre. Han blev frisk igen, var min lille "hundehvalp" som fulgte mig i måsen hvorend jeg gik. Han legede, spandt når han blev nusset, og sov på min pude om natten. Vi havde fået Mardoc tilbage igen.

Han har så skrantet de sidtste par uger, det er gået enormt hurtigt. Han drak enormt meget, begyndte at sove rigtig meget og inden for de 2 sidste dage gik han også fra maden. I går aftes begyndte han så at slingre i bagkroppen ind imellem når han gik.

Jeg ringede derfor til dyrlægen i dag, og fik en tid hos Stig, med henblik på at han denne gang , højst sandsynligt, skulle have fred.

Da vi kom derud var Stig helt enig. Han mærkede jo Mardocs organer igennem sidste år da han var syg, og sagde allerede dengang at hans lever og især nyrer var deforme. Det var blevet meget værre til i dag, og han sagde at han var meget forbavset over at vi havde fået lidt over 1 år ekstra med Mardoc, hvor han havde det godt, sådan som hans nyrer var.

Det har været en hård dag, jeg har grædt mange tårer fra beslutningen var taget og til nu, men jeg er sikker på at jeg gjorde det rigtige for ham, selvom det gør ondt i mit hjerte. :'o(

Sov godt lille skat og tak fordi du lærte mig hvor højt en kat kan elske et menneske.