Arrrgh, hvor kan folk være grumme(killing smidt u) {{forumTopicSubject}}

Arrrgh, nu er jeg altså nød til at skal have lidt luft ;O(

Det er ikke mere end 17 dage siden en klassekammerat til min søn ringede. De havde fundet en rigtig tynd (og skænger skrigende) husmisling killing, som de mente var 5 uger gammel.
Da jeg selv havde 2 missemødre med killinger på 4 uger dengang, kunne jeg jo lægge den til et af mine kuld, hvis den syntes sund og rask. Så jeg besluttede at køre ud til dem og kigge på missen.
Da jeg tog det bette pus op, og nussede ham lidt, startede han med at spinde højlydt. Han nyssede mig mange gange og stangede og kælte.
Det endte selvfølgelig med at jeg tog den magre mis med hjem, men da jeg vurderede den var ca 10 uger, kunne jeg ikke lægge den til kuldene. Men blot lade missemor tage sig a han, når hun gik væk fra sine egne killinger.

Det er gået rigtig godt, og bettemanden som nu er døbt "Tiger eller Tiger Mis" har øget sin vægt til over det dobbelte på blot 14 dage. Og mere kælen og kærlig husmis har jeg aldrig mødt... Jøsses hvor er han altså bare sød.
Nu fræser han så rundt med min 4½ måneds mainecoon killing og laver den slags ballade som en killing nu skal.


Men så i eftermiddag ringer en veninde til mig. Hun havde nær kørt 2 bitte små blå-øjede pels klumper over på deres vej hjem fra skolen med børnene.
Jeg bad hende undersøge om nogle i nabolaget manglede sine killinger, men fortalte at det næppe var sansynligt.
2 timer senere havde min veninde gennem-spurgt hele gaden og nabolaget, og ingen manglede nogle killinger. Så hun ringede igen og bad mig vurderer killingerne, og evt vejlede dem i pasningen af de 2 små.

Først og fremmest kan killingerne max vurderes til 4 uger.
Øjnene er fundstændig baby-blå. De kan spise, men vil forfærdelig gerne sutte på menneske hud.
Jeg fortalte hende at de faktisk ifølge lovgivningen ikke måtte tage sig a de små, da de skal ha en missemor til at passe på sig.
Killingerne ser ganske raske ud, ingen betændelse i øjne og ingen tegn på lopper mv...
Killingerne er meget sultne, så jeg laver lidt mad og en bette portion mælkeerstatning til dem. De spiser og drikker til skålene er helt tomme.
De små bliver nusset og de falder spindende i søvn i mine arme. Jeg lægger dem stille og roligt ned til den ene missemor, som straks begynder at slikke dem.
Nu har de sovet nogle timer, og er igen blevet sultne. Jeg prøvede at lægge dem til en pat, men det var de ikke umiddelbart interesseret i. Så gik jeg ud og lavede lidt mad og mælke erstatning til dem, og det spiste og drak de straks. Efter måltidet falder de igen spindende i søvn i mine arme, og vi sidder og putter en times tid, inden jeg lægger dem ned i kravlegården til missemor.

Hvorfor er det lige nogle mennesker er så ubarhjertige ?
Dog skal det lige nævnes at de 2 små ikke er vild magre, og de har ikke været mishandlet. Men de er efterladt på mærkeligste vis, og overladt til sig selv.

Nå, nu fik jeg lidt luft.
Hvis nogen skulle stå og mangle en ny bedste ven, så har jeg om ca 8 til 10 uger 2 skønne husmislinger piger der søger kærligt hjem.
De bliver naturligvis neutraliseret inden de rejser til nye hjem.