fra gademis til sofamis.. {{forumTopicSubject}}

jeps..
her kan vi skrive om vores missers historie..
det er ikke sikkert din kat var gademis men bare kom med den alligevel =0)

nuvel vil starte med at fortælle om Max..

jeg havde i en 2-3 uger set en lille killing der gik og legede med en anden kat (luffe) som bor overfor os, han bliver bundet til at et træ når han er ude, men den her lille killing gik altså sommetider og legede med ham selvom luffe ikk altid så ud til at nyde det.
så en dag da jeg kommer hjem spørger min mor mig om jeg har set den lille killing dernede og ja har sommetider set den. hun fortæller mig at hun har hørt fra en der hedder Lone som også bor tæt på os og som har fodret den at den er blevet sat ud.
Det havde hun hørt fra en lille pige som havde været og se til den og havde fortalt og hendes mor havde kørt rundt og sat killingerne af forskellige steder.
så Lone ville ringe til dyreinternatet og få den hentet, men de havde spurgt om ikke man kunne finde en løsning på stedet da internaterne er overfyldte og mange katte derfor aflives især sky og nervøse katte som denne killing var.

Så min mor spørger mig om jeg vil være med til at få kat igen (havde for et ½ år forinden mistet min egen kat som havde været som en søster for mig, og jeg have pure nægtet at få en ny kat medmindre den lignede Frida)
og det ville jeg gerne, når nu den ellers bare ville blive aflivet og havde haft det så hårdt osv.
så vi tager fluks i storkøb og får handlet det nødvendige ind, og eftersom internatet ville komme samme dag fik vi også bedt Lone om at give besked om vi tog ham.

Da missen er meget sky nytter det ikke rigtig at fange den pr håndkraft, så vi beslutter at stille en kasse op med mad indenfor inden som vi kan lukke.
Der var ikke bid den dag vi var ude, og næste dag var sommerferien slut så der startede jeg i skole, men da jeg kom hjem var der en lille mis, da min mor havde brugt hele formiddagen på at lokke ham til.

de første mange dage løb han rundt og gemte sig diverse steder og var meget bange, men langsomt fandt han ud af at nus var godt samt at vi sørgede for at han fik mad hele tiden.

hans eneste mén fra hans fortid er at han er bange for at sulte så han bliver meget "nervøs" når madskålen er tom og tigger derfor efter mere.

da han var til sit første dyrlæge tjek vurderede dyrlægen at han var ca. 4-5 måneder, hvilket passede med vores teori om at han kun havde været en 7-8 uger da han blev sat ud helt alene.

håber det er til at overskue =0)