{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.255 visninger | Oprettet:

Chokerende grov mishandling {{forumTopicSubject}}

<b>Chokerende grov mishandling af kattekillinger og en kanin i en børnehave.

Dyrenes Beskyttelse udlover en dusør på 5000 kr. til den, der kan hjælpe med at opklare sagen.

</b>I børnehaven Blomstergården, i Vorgod, ved Videbæk i Jylland, fik man sig en meget grim oplevelse onsdag (24/6) i denne uge.
Nogle medarbejdere ved børnehaven, mødte på arbejde ca. kl. 04.00 om morgenen, fordi de havde lovet nogle af børnene, at de skulle se solen stå op, ved den nærliggende å.

På vej ned til åen fulgte institutionens voksne hunkat med pædagogerne og børnene
Det undrede pædagogerne, for katten havde killinger og plejede at blive hos killingerne hele tiden.
En af pædagogerne kiggede derfor ind til killingerne, der havde et legerum i børnehavens dyrehus, da de kom tilbage.

Her gjorde han en frygtelig opdagelse.
I dyrehuset fandt han en af de små killinger, der havde fået hovedet skåret af, og en anden killing havde et hul i hovedet, og havde fået den ene pote skåret af. Den tredje killing kunne han ikke finde, ligesom det afskårne hoved heller ikke var på stedet.
Nu har man desværre fundet rester af den tredje killing, der også er blevet maltrakteret.

Pædagogen kontaktede omgående landpolitibetjenten, og Dyrenes Beskyttelses kredsformand Jørgen Jensen blev involveret.

Det syn, betjenten og Jørgen Jensen så, rystede dem begge. Det var dyremishandling af allerværste skuffe.
En af killinger havde har fået stukket en skruetrækker i hovedet, og den anden killing lå uden hoved.
Da der var ganske meget blod på stedet, og både landbetjenten og Jørgen Jensen frygter, at killingerne kan have været i live, da mishandlingen er sket.

I første omgang fandt man kun de mishandlede kattekillinger, med ved nærmere eftersyn viste det sig, at også en af børnehavens kaniner var blevet mishandlet og slået ihjel.

- Jeg har set meget i min tid som kredsformand, siger Jørgen Jensen, - men dette her er noget af det værste, jeg nogensinde har set.

- Denne sag er så grov, at det er vigtigt, at man hurtigt finder den - eller de personer, der har mishandlet dyrene, så skal der falde en stor straf.
Straffen vil selvfølgelig være afhængig af, hvem der har lavet mishandlingen, f.eks. om det er mindreårige personer, der har været i gang, men denne handling så grov og afstumpet, at der skal sættes mange ressourcer ind for at få den løst.
Efterfølgende skal straffen vise, at det får store konsekvenser at opføre sig så grotesk overfor dyr, siger Jørgen Jensen.

- Dyrenes Beskyttelse gør rigtig meget for at lære børn at omgås dyr på en god og kærlig måde. Det gør vi via vores børneblad Vild med dyr, og vi har været med til at udvikle et spil "Vild med Dyr", der handler om pasning af dyr.

Vi forsømmer ikke en lejlighed til at gå i dialog med børn om, hvordan dyr skal behandles, men jeg er bange for, at her har vi en sag, der ikke kan klares på pædagogisk vis, slutter Jørgen Jensen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Chokerende grov mishandling
Kommentér på:
Chokerende grov mishandling

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce