Svigermor - Er jeg galt paa den - Hvad skal jeg goere? {{forumTopicSubject}}

Inden jeg får sagt noget jeg fortryder senere, vil jeg starte med at sige, at jeg holder utrolig meget af min svigermor. Hun har altid vaeret klar til at lytte, sludre og snakke, hvis der var noget, og hjulpet hvor hun kunne. Men nu er hun altså gaaet over stregen!!

Jeg blev gift med min dejlige mand i december 2012, han er fra Australien og vi besluttede at blive gift med ret kort varsel, da vi foelte vi da kunne have noget at holde fast i naar han tog tilbage til Australien, samt goere det nemmere naar han skal flytte herop om et halvt aars tid. Vi snakkede om det, foer vi tog paa raadhuset, at vi ville holde bryllup senere, et i begge vores lande, ikke noget vildt, maaske efter et aars aegteskab eller to.

Vi er saa smaat gaaet igang med planlaegningen af hans flytning, og faa soegt jobs etc. her i Danmark og da økonomien er lidt stram, havde vi som sagt indtil videre besluttet at vi ville holde bryllup naar vi var kommet paa plads. Det viser sig saa at jeg faar lidt ekstra uventede penge, og besluttede at jeg ville overraske min mand med et besoeg paa hans foedselsdag, d. 22 april, og blive et par uger fra d. 19 april til d. 4 maj. Jeg har desvaerre kun 5 ugers ferie om aaret, og sa jeg haaber paa at kunne komme derned og "hente" ham med hjem til August samt ogsaa holde jul dernede skulle det altsaa bare vaere en "smuttur"

Her er det saa at der begynder at ske ting og sager bag min ryg, som ikke rigtigt passer mig. Min svigermor beslutter da, efter at have snakket kort med hende, at vi selvfoelgelig skal holde bryllup naar jeg ankommer i april. (HVIS jeg faar penge tilbage i varme etc.) Hvorefter min mand ringede mig op og sagde overrasket til mig at naar jeg nu kom i April, saa skulle vi holde vores bryllup, og hans foraeldre gerne ville betale for det. Jeg skaenkede det ikke rigtig en tanke da det ikke loed som noget helt sikkert, da jeg havde fortalt at jeg altsaa ikke var sikker paa at komme.

Et par dage efter ringer han saa igen og siger at hans mor nu har BESLUTTET at det skal vaere et efteraars- og udendoers bryllup paa marken bag deres hus, i telt og med 60 gaester. Jeg blev helt paf og sagde at det ville jeg ikke have det saa godt med eftersom jeg kun kender knapt 15 af hans familiemedlemmer, og at jeg troede vi havde en helt anden aftale. Desvaerre sluttede samtalen da der jo er 10 timers tidsforeskel og da han i tiden arbejder 14 timer om dagen + overtid, havde han desvaerre ikke tid til at diskutere det naermere.

Han ringede saa igen for knapt 3 dage siden og fortalte nu at der ville komme 80 gaester og at hans mor nu havde snakket med alle de som skulle vaere brudepiger, samt havde hun bestilt dekorationer i brune/roede/orange og gule farver til at passe til efteraarsfarver, og hun havde snakket med et catering firma og bestilt 5 forretter samt 5 hovedretter (som alt var tinge jeg ikke kan lide, de er meget glad for lammekoed dernede) og ingen dessert da hun ville servere sin egen chokolademousse. Jeg blev igen helt ude af den og sagde at det kunne jeg da slet ikke vaere med til eftersom det skulle vaere vores valg, voeres bryllup og jeg vil aldrig nogensinde holde mit droemmebryllup uden hverken kage eller andre ting som jeg altid har oensket mig. Igen maatte han loebe, men ringede tilbage efterfoelgende morgen..

Nu skulle der komme minimum 103 gaester, de fleste langt ude i familien, og mange som min mand selv end ikke havde set siden han var baby, alt var bestemt, hvem der skulle vaere alle mine 6 brudepiger, samt at min mands lillesoester skulle vaere min bridesmaid of honour (Som jeg overhovedet ikke kan med) og ikke min egen meget gode veninde som bor i Australien. Han mor havde afslaaet kagen pga. pris hvorefter min mand havde sagt at det var mit bryllup og at saa skulle han nok betale, for jeg skulle have som jeg ville. Kompromis med farver/dekoration kunne hun imidlertidig IKKE imoedekomme. Og ioevrigt, saa havde hun nu bestilt invitationer hvorpaa der stod datoen d. 11 maj.

Jeg blev nu vred/ked/skuffet og frustreret og broed graedende sammen. Min mand sagde promte - Det er ikke det her du vil, er det? Og jeg maatte jo erkende, at det er ikke overhovedet nogen som helst af hvad jeg havde forestillet mig at vores dag skulle vaere. Han sagde at han var ked af at vi ikke kunne vaere sammen i oejeblikket saa han kunne holde om mig og vi kunne stoette hinanden, men synes at jeg skulle aflyse hvis ikke det var dette jeg oenskede mig, dog ville han gerne at jeg selv sagde det til hans mor, saadan at han ikke skulle foele sig som en lus mellem to negle.

Han rakte hende telefonen, og jeg startede foerst med at takke for alt hvad hun har gjort, fortalte hvor meget jeg vardsatte det og foelte det som en enorm gestus. Da jeg gik ud fra at min mand ikke havde indvilliget hende i vores oprindelige planer med at vi ville vente et aar eller maaske endda to med at holde bryllup, fortalte jeg hende vores oenske, samt at jeg foelte at det hele var blevet gjort hen over hovedet paa mig. Jeg havde proevet at skrive til hende paa skype og facebook, uden svar fra foeste dag, men da hun arbejder nat har hun ikke haft tid til at svare.
Imidlertid blev hun mut og stille, hvorefter helvede broed loes... Hun sagde at jeg var en utaknemlig taeve, at hun var skuffet over at hendes soen var endt op med en som mig, og foelte sig beroevet, men at jeg dog skulle havde tak for at have sparet hende for en helvedes masse penge, hvorefter hun smed telefonen efter min mand (det smaeldede ret for mine oere), loeb ud af stuen og ned paa sit kontor og smaekkede doeren. Min mand samlede telefonen op og sagde han maatte loebe efter hende og proeve at berolige hende, og han ville ringe tilbage til mig.

Desvaerre er hun her et par dage efter stadig ikke koelet ned, min mand har proevet at tale med hende flere gange, da svarer hun blot "Fuck off", og de bor trods alt i samme hus. Jeg har ondt af min mand for at han skal vaere mellem alt dette, og jeg foeler mig saa ked af det og frustreret. Jeg sidder i den anden ende af verden, og taenker bare, har jeg maaske forspildt en kaempe chance her? Jeg ved slet ikke hvad jeg skal foele eller taenke.

Udover denne familiaere del, så haenger resten af vores faelles tilvaerelse ogsaa lidt i laser. Vi har jo stadigt ikke rigtigt startet vores liv sammen, han skal finde job, vi skal stille en konto med 50.000 kr paa foer han kan flytte herop, vi skal finde et sted at bo og SAA mange ring. Jeg fandt ogsaa ud af kun en dag foer han tog hjem til Australien d. 10 jan, at jeg var blevet gravid, paa p-piller, og i tirsdags arborterede jeg. Det er haardt at gaa gennem alle disse ting alene, naar vi kun har hinanden over telefon at stoette sig til. Jeg forstaar hvorfor hans mor kan foele sig "beroevet" siden han nu vil flytte herop etc. Da vi blev viet tog vi paa raadhuset, og min soester, far, mor, bror og min soesters boern var med paa raadhuset, men af flere grunde blev det saadan. Det var weekend, vi skulle selv have vidner med, samt saa transmitterede vi det live over video gennem mobil direkte til deres tv i Australien saa de kunne vaere med, og vi skulle havde andre det at styre mobiler og kameraer det foregik paa, men er jeg helt urimelig? Har jeg forspildt en kaempe chance? Hvordan skal jeg forholde mig?

Mange knus..