{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.016 visninger | Oprettet:

Gode råd søges ang krævende bonus datter {{forumTopicSubject}}

Jeg sidder i en lidt øm situation hvor jeg har en dejlig, intelligent og omsorgsfuld bonus datter, men hun er også meget krævende på den måde at hun er ekstremt opmærksomheds søgende, før min mands og min søn kom til verden vækkede hun mig gerne kl. 8 om morgen på en lørdag og søndag for at fortælle mig at hun keder sig og med en forventning om at nu skulle hun underholdes, er der gæster så prøver hun meget aktivt på at få dem til at lege med hende og hun kan faktisk ikke lave noget selv uden at der enten er et andet barn eller voksen sammen med hende, det er så den ene del af det.
Hun er 10år, og utrolig umoden, hvis hun fx skal fortælle en historie så er hun nede på gulvet og viser hvordan fx katten gjorde, hun kunne ind til fornylig ikke binde sine egne snørebånd, smøre sin egen mad, finde sine egne strømper eller bare tøj generelt selvom det ligger det samme sted som det altid har lagt. Hun ville stå og kigge på mig med en forventning om at jeg fandt det for hende for hun vidste jo ikke hvor det var.
Der er mange ting i det, men hendes farmor meldte ud i går at der er ikke nogen på den side af familien som kan holde ud at være i samme rum som hende fordi hun fylder simpelthen for meget, og det er sgu synd. Min egen familie siger at det er et under at jeg ikke eksploderer 15 gange om dagen, men at jeg tager mig tid til at tale stille og roligt til hende, også selvom jeg skal forklare det samme 117 gange som fx hvor strømperne er.
Nu lyder hun som om at hun er handicappet rent mentalt, men det er ikke tilfældet, så vidt jeg har forstået så må hun ikke noget som hendes små brødre ikke må, og de er 4 og 3år gamle, så hun bliver holdt tilbage rent udviklingsmæssigt, også bruger hendes mor hende også når hun ligger i krig med nogen, som hun i øjeblikket gør med mig.
Hendes mor render byen rundt og fortæller godt og vel alt og alle hvor stor en smatso jeg er, hvor psykisk syg jeg er (jeg har borderline, men jeg er stadig velfungerende) og hvor dårlig en mor jeg er overfor min søn, men på trods af hvor elendigt et menneske jeg åbenbart er og at hendes datter ikke må omgåes mig, så er det blevet til at min bonus datter skal have en 7/7 aftale med os, hvad jeg ikke forstår nu når jeg er en så dårlig mor og så psykisk syg, men min teori er at det bunder i at moren ikke kan magte sine 3 børn også er det nemmere for hende at læsse den ene af her, og det har jeg ikke noget i mod.

Mit problem, eller der hvor jeg søger gode råd er at min bonus datter er ødelagt, det er hårdt at sige, men det stakkels pigebarn har været igennem så meget lort i sit korte liv, at det bliver en udfordring at have hende på fuld tid, især fordi hendes lillebror har kolik.
Jeg vil gerne give hende trygge og faste rammer, men overvejer om det er sundt for hende at give hende synlig struktur, hvor jeg laver en ugeplan som siger at fx mandag sker der de og de ting, du skal op der og der, i seng kl. det og det, i bad osv.
Badet er en meget vigtig del, fordi jeg har fået flere kommentare i blandt andet skolen om at hun lugter, og vi har et helvede hver gang hun skal i bad, fordi hendes mor går jo ikke i bad særlig tit.

Men hvad vil i mene om hvordan jeg lige griber dette an? Hendes far er ikke skide struktureret og meget konflikt sky, så alle konflikter der er med datteren, dem tager jeg.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Gode råd søges ang krævende bonus datter
  • #1   23. feb 2016 Nu er det jo svært at sige hvad der kan hjælpe lige præcist i jeres situation , men jeg synes helt klart at i skal give hende så meget struktur i hverdagen som muligt, og så evt. prøv stille og roligt at opbygge hendes selvtillid så hun bliver bedre til at hjælpe sig selv, start i de små med eks. at guide hende med tøjvalg men at hun selv gør det og så self fortælle hende at hun gør det godt. små gode oplevelser vil for hende betyde meget i det lange løb smiley

  • #2   23. feb 2016 Hun lyder rigtig meget som min yngste søn på mange områder. Han har Aspergers Syndrom.

    Hvordan fungerer hun i skolen?


  • #3   23. feb 2016 Jeg prøver i forvejen at skam rose hende så meget at jeg er ved at brække mig, og får andre til at gøre det samme som fx da hun lærte at binde sine egne snørebånd..

    Hun fungerer fint fagligt, socialt der halter det en anelse, ikke så meget som det har gjort, men hun kunne godt bruge en hånd til at få lidt plus på kontoen hos de andre børn..


  • #4   23. feb 2016 Jeg kan lige give et ordentligt svar nu, min søn besluttede sig for at han gerne ville sove i andet end mors arm, og skrive med en hånd er svært ;P

    Har følt at det er svært at rose hende nok til at hun fortsætter når hun kommer hjem, eller jeg ved faktisk ikke hvad det er der har gjort at når jeg har lært hende noget så når hun kommer tilbage så kan hun det ikke mere, også skal jeg starte forfra.

    Jeg kender intet til aspergers syndrom, så ved ikke om det er fagligt, socialt eller begge dele det påvirker, men hun er som en svamp når det kommer til viden i skolen, herhjemme ryger alt andet desværre bare henover hovedet på hende.
    Også kan hun ikke aflæse en situation, men det kan hendes mor gud hjælpe mig heller ikke, så det har hun ikke fra fremmede.


  • #5   23. feb 2016 Asperger er mange ting. Min den ældste er super dygtig fagligt (Asperger og ADHD). Men typisk går det ind og påvirker det sociale og den sociale omgang med andre generelt.

    Min den yngste kan jeg lære at binde snørebånd, og når han så skal bruge det to dage senere, så er det glemt igen. Så jeg har overgivet mig og købt sådan nogle til hans sko, så han ikke skal binde dem. Jeg har ellers forsøgt at lære ham det rigtig mange gange. Det samme gælder andre ting, som han enten skal have gentaget igen og igen, eller som han glemmer. Som yngre kunne han stå på sine strømper og ikke kunne finde dem.


  • #6   23. feb 2016 Hold da op det lyder som en udfordring..

    Min bonus datter kan så godt finde sit eget tøj nu, binde sine egne snørebånd (blev ved med at gå ud og binde dem op i en hel uge fordi hun så skulle binde dem når hun skulle bruge sine sko, hun var godt nok gal i skralden), og hun har lært at bruge elkedlen.
    Men om hun har asperger eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på, har dog ofte haft lyst til at sende hende til en børnepsykolog da hendes hjemmelige omgivelser er meget ustabile (hendes stedfar har i perioder boet på græsplænen i deres have), så har ofte tænkt at hun nok godt kunne bruge en at snakke med, men den syntes jeg alligevel er værre at sige til hendes far end at skulle gå hen og sige at hans datter lugter og at der er en del som påpeger det overfor mig, som er komplet fremmed og har boet 3mdr i den her by.


  • #7   23. feb 2016 Kan også påpege at en af de ting som påvirker hendes sociale omgang med dem fra skolen er at hun er blevet mobbet, hvilket ikke er så mærkeligt fordi hendes mælketænder var rådne. Hun har jo så fået mange af hendes blivende tænder, men skal stadig gå meget til tandlægen fordi hun ofte får huller.. Så der er jeg blevet en lille nazi-franz, og har sagt at der er slik og sodavand til Disney show også er det ligesom det! Der er lukket for alt andet sukkerholdigt ind til der er styr på de tænder..

  • #8   23. feb 2016 Lyder virkelig til at hun har brug for et stabilt sted at være det meste af tiden, smiley

  • #9   23. feb 2016 Meget! Jeg har haft lyst til at rive mit hår ud af ren og skær frustration igennem tiden, fordi jeg syntes at det er så synd for hende, og har været "hård" eller "ondskabsfuld" nok til at udtale at da der var tale om en tvangsfjernelse da hun var lille, der skulle hun havet været fjernet, for så havde hun haft en ærlig chance.
    Nu er vi så flyttet på bøh landet for at være i samme by som hende, så vi kan tilbringe mere tid sammen med hende og håber at vi kan give hende den struktur og kærlighed som hun har behov for, hvert fald hveranden uge, og at det så ikke går mere ned ad bakke, men at vi kan rette op på det hele.
    Jeg er bare ikke sikker på hvordan jeg griber det bedst an..
    Udover ugeplanen, lommepenge for fx at rydde op på sit værelse og svinge støvsugeren derinde en gang om ugen, så overvejer jeg at købe lidt mærketøj til hende så hun kan få lidt "street credit" hos hendes klasse kammerater, men er bange for at moren vil gå helt i selvsving over det da jeg ved at hun ikke har råd til det og måske vil se det som et angreb eller som om at jeg vil vise at jeg kan gøre det bedre end hende.


  • #10   23. feb 2016 Det er en udfordring. Nu i en alder af 14 år, kan han ikke åbne en mælk, han kan ikke lave sin morgenmad eller madpakke. Han skal konstant huskes på at børste tænder osv. smiley

  • #11   23. feb 2016 Okay, kan forestille mig at du må føle dig langt mere som bussemanden end jeg går og gør, når du skal gå og huske ham på alle de her ting.. Men jeg håber da at din søn er en glad og tilfreds dreng alligevel smiley

  • #12   23. feb 2016 Der er ikke mulighed for at i kan få hende mere hjem? eller hvordan?

  • #13   23. feb 2016 Som nævnt før, så er min mand konflikt sky, og det er ikke bare en lille smule. Skal der tages en konflik, så er det undertegnet der skal ud og være bussemand, så selvom jeg har sagt i årevis og han giver mig ret, at hun burde komme her hjem og bo, så vil han ikke tage konflikten med sin x.
    Han skal dog have ros for at han beder hende om at holde sin mening for sig selv når det angår mig, men det er også den eneste konflikt jeg har set ham tage med andre end mig, mig kan han godt bede om at stikke piben ind.. SÅ det er lidt op ad bakke.


  • #14   23. feb 2016 Jeg har også foreslået noget så "simpelt" som bare at kontakte kommunen og efterspørge noget støtte af den ene eller anden art til moren.. Men igen, så roder vi os ud i en konflikt, og det vil han helst ikke..

  • #16   23. feb 2016 Ja så kan jeg godt se det ikke er nemt, tror desværre du er nød til at overbevise din mand om at han nok er nød til at tage den konflikt for datterens skyld, der jo ikke nogen der siger at hun stadig kan være hos moren også, men måske bare mere tid hos jer hvor hun kan få den støtte hun har brug for, og så skal du da have ros for at klare det så godt når du selv har borderline smiley

  • #17   23. feb 2016 Jeg syntes det lyder fornuftigt med at skemalægge hendes hverdag, for det lyder til at hun i den grad har brug for faste rammer.
    Jeg mistænker lidt at hendes "jeg ved ikke hvordan man gør" opførsel lidt beundrer i opmærksomhed, når man er 10 år og udelukkende har mindre søskende så går DR jo en del opmærksomhed fra hende, måske det vil hjælpe en del hvis du forsøger at inddrage hende i dine daglige gøremål, få hende til at hjælpe med til at lave maf, vaske tøj, skifte babyen,både baby osv. Sådan at hun føler at hun også får samme opmærksomhed som din søn, ja det kræver sygt meget af dig og tingene kommer til at tage dobbelt så lang tid, i hvert fald i begyndelsen men efterhånden så finder hun ud af at hun ikke går glip af noget.
    Jehg tror egentligt ikke hun har en diagnose, jeg har også en veninde vis søn har aspergers og det kan umuligt siges ud fra det du beskriver om der er noget at komme efter, men en børnepsygolog lyder ikke som en helt dum idé, for hun har da som det lyder ikke fået den bedste start på livet.

    Det med tænderne handler nok ikke udelukkende om søde sager men nok nærmere om at hun ikke børster sine tænder godt nok, har hun fået udførlig instrukser om hvordan? Ser i på og hjælper hende med at børste tænderne morgen og aften??


  • #18   23. feb 2016 Har aldrig overvejer det med udfordringerne før, men bliver ved med at skam rose hende, fordi jeg gerne vil fremme den positive udvikling og hvis hun nu ikke får særlig meget ros derhjemme, så hungre hun måske også efter det.

    Hun har ikke været enebarn i 4år, hun har to små brødre på 4 og 3år.. Og hun blev heller ikke særlig begejstret da hun fandt ud af at nu skulle hun have en lillebror eller lillesøster mere fordi så var hun jo ikke den lille her mere..
    Og nej, det er ikke altid lige nemt at være papmor, men der er også rigtig mange gode stunder og ville ikke give det væk for noget i hele verden..

    Jeg vil prøve at bringe det på banen igen for 117 gang, også håbe at han lytter denne gang, desværre ønsker hans egen familie ikke at luske ud af busken overfor mig, for det ville jo være dejligt hvis jeg havde noget støtte i ryggen, men de er så konflikt sky hele bundtet.
    Og mange tak, jeg har i mange år arbejdet på at min diagnose ikke skal styre mig, men at jeg skal styre den, og at jeg kan få et ganske almindeligt liv med mand, uddannele, barn osv..

    Det vil jeg prøve.. Jeg er lidt ligeglad med hvor længe noget tager, vi skal jo nok nå i mål på et tidspunkt. Så det er da helt sikkert værd at prøve.

    Nej det ved jeg godt, men udover at overvåge og hjælpe med at børste dem, så har jeg bare sagt at sukker er lukket land med undtagelse af om fredagen, fordi vi ikke behøver at føje spot til skade.


  • #19   23. feb 2016 Det var ikke fordi jeg syntes at det var et dårligt valg ikke at give sukker på hverdage, hvis hun er meget sukker glad er det helt klart et rigtig fint valg, det var blot fordi jeg selv som barn havde rigtig mange huller og det var ikke fordi Vi fik mange søde sager og sodavand, for det var der ikke råd til, men jeg fik bare aldrig vejledt hvordan jeg bedst børstede mine tænder og dette krydderiet med paradentose gav mange huller og når man så får en tandlæge der går mere op i kontanter end at forebygge så går det galt, jeg var 15 år før jeg blev gjort opmærksom på at jeg havde paradentose og lærte hvor grundig jeg skulle være med tandbørstningen, det var i forbindelse med skift af skole og dermed ny skole tandlæge.

  • #20   23. feb 2016 Hold da op! Det er jeg ked af at hører..

    Men ja hun er meget sukker glad.. Og hun får en del hos moren.. Og hendes far er også meget glad for sukker, hvor imod jeg hverken spiser kage eller slik, kan godt lide at få en sjat sodavand og nogle chips, men resten gider jeg faktisk ikke. Jeg spiste slik under min graviditet og fik helt vildt lyst til kage..

    Hun går så meget til tandlæge, og får så meget vejledning omkring hendes tandbørstning, og vi er så meget over hende.. Men det er begrænset hvor meget man kan gøre når man kun har været der i ferier og hveranden weekend, så nu håber jeg at vi kan gøre en forskel på også det område.


  • #21   23. feb 2016 Der er vel ingen børn der har godt af at farte frem og tilbage og hvor du som den eneste forsøger at give hende nogle rammer og stiller krav der svarer til hendes alder. Om end det vel er bedre end ingenting. Hvis hendes mor og far gør det modsatte af alt det som du gør bliver det nok ikke nemt hverken for dig og pigen. Eller taler dårligt om dig når barnet hører det. Det gør absolut ikke tingene bedre. Desværre hvis du ikke får hendes forældre med kan det nok godt blive rigtig svært for pigen, da det det jo helst skal være en fælles indsats. Børn er ofte utrolig loyale mod deres forældre. Hvis hun er heldig er det muligt det retter sig med tiden med kærlig omsorg også følelsesmæssigt og ikke alene kun med hårde krav og timeplaner. Der ville jeg nok være lidt forsigtig og tage tingene lidt af gangen alt efter hvor pigen er, så det ikke bliver for overvældende især hvis det er meget anderledes hjemme hos mor. Det kommer meget an på dit forhold til hende og hvor glad hun er for dig. Hvor meget hun er hos dig. Det bedste ville vel være om du kunne komme i dialog med hendes mor og far. Jeg tror desværre du skal være meget heldig hvis det du gør også rækker til hun når hun er ved sin mor. Hvis hun træder ind i et helt andet miljø så er det ikke altid børn formår at tage ting med sig fra det ene sted til det andet. Måske senere når hun bliver ældre vil det komme. Hun er for lille endnu efter min mening.

  • #22   23. feb 2016 Jeg syntes det er super flot at du som bonusmor og oveni kolikmor har overskud og viljen til at ville hjælpe hende, når hun bliver ældre vil hun helt sikkert sætte stor pris på det.

    Dette siger jeg fordi jeg kender en historie tæt på mig med et lidt lignende tilfælde, dog ikke i så kraftig en grad som din, med med et barn der blev nærmest pakket ind og intet måtte og ingen faste rammer havde hos sin mor, var meget opmærksomhed søgende intet kunne alene og var sygeligt jaloux, da hun var omkring de 11-12 år valgte hun selv at bo hos sin far og hans nye kone,vel vidende at tingene var helt anderledes og der ville blive stillet højere krav end hos hendes mor.
    Pigen er i dag 25 år og ser sin bonusmor ligeså meget som sin mor trods strikse regler og faste ramme, for det var præcis hvad hun havde brug for, for hun vidste altid hvor hun havde sin bonusmor og at hun elskede hende højt og at det var i kærlighed tingene blev gjort, selvfølge havde de deres kontroverser i teenageårene men der var gensidig respekt og stadig den dag i dag elsker de hinanden højt måske lidt mere veninde agtigt men det er stadig på eyt vist plan bonusmor og datter ( bonusmor en er min kusine på kun 38 år, hun blev bonusmor i en alder af blot 20 år)


  • #23   23. feb 2016 Mit barnebarn med infantil autisme, kan godt lyde som din bonusdatter, men derfor er det ikke sikkert hun har nogen diagnose? Men hør da grundigt efter om hvordan hun fungere socialt i skolen, min datter med ADHD, fik først sin diagnose som voksen, og piger med ADHD/ADD er ikke som drenge med samme diagnose.
    Min datter var også udsat for massiv Mobning, og der var ikke nogen hjælp fra skolens side, hun måtte skifte skole fordi læren mobbede/ udstillede hendes problemer for klassen dagligt.
    Din tanke om systemer og oversigt over dagen, og hvad i forventer af hende, kan hjælpe alle børn, så gå endelig igang.
    Her bruger vi socialhistorier ( små historier med billeder hvor der fortælles hvad man forventer) og pictogrammer som på billedet, da mit barnebarn er konkret tænkende og har brug for billeder i forklaringen.
    Det med ros er også godt, men der er flere måde at rose på, så man ikke skal sige " iii hvor er du dygtig" hver gang og kun når det er korrekt.
    Du kan feks sige " jeg blev virkelig glad da du hjalp med xxxx"
    "Tak jeg er meget glad for xxxx du har lavet til mig"
    Børn regner den hurtigt ud hvis ros ikke er ægte, og det er ikke altid " tegningen" som skal roses, men processen , du har arbejdet godt og længe på den, det gær mig stolt.
    Du kan også bruge øjeblikkelig belønning, feks en flødebolle efter et bad, eller noget andet i den duer.
    Mit barnebarn får præmier når hun er ved at lære nyt, når det er lært og fungere, bliver der længere mellem de små belønninger, og en ros som " "flot" det klarede du jo fint, er så nok.
    Hun går i special børnehave, og der har hun lært at blive renlig på den måde, hvor den gamle børnehave hverken havde tid eller lyst til at gå ind i arbejdet, ikke en gang da Emma viste interesse for at gå på wc.
    Jeg er sikker på du kan hjælpe dit bonus barn, ved at gøre livet mere gennemskueligt når hun er hos jer, selv hvis i skal på familie besøg, eller skal have gæster, så fortæl hvad i forventer af hende, lige fra at give hånd og sig goddag, til hvor længe og hvordan hun skal side ved bordet.
    Der hvor hun har problemer, er der hvor hun skal have hjælp, feks, hvor tit man bader og vasker sig, hvor tit håret skal vaskes og børstes, hvornår der skal børstes tænder, og hvilken rækkefølge tingene gøres i, det kan hjælpe hende med at indhente det forsømte, og det som hun åbentbart ikke har lært endnu,, men når det gives i rækkefølge kan det læres uden ad.
    Mit barnebarn er normalt begavet, men har mange problemer, men det fungere fint med de ting som plukkes ud i små portioner og læres som uden ad, ja hun behøver faktisk ikke længere skiltet på badeværelset, for hun kan den uden ad nu smiley


    profilbillede
  • #24   23. feb 2016 Vores den yngste er også blevet mobbet rigtig meget.

  • #25   23. feb 2016 Min mor foreslår i går gennem lærerne på skolen - eller hvis du vil have sat lidt gang i tingene så gå til din egen læge med problemerne omkring hende. Lægen kan henvise til udredning gennem hospitalssystemet.
    Ellers kan du f.eks gå i samarbejde med pigens skole om at lave en indstilling til PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)
    Hvis samarbejder med skolen ikke kan lade sig gøre/fungerer så kan man selv skrive en indstilling til PPR


  • #26   24. feb 2016 Undskyld at jeg først svare nu, og svare lige nede fra og op, det er nemmere for mig ;P

    Selvom jeg er gift med hendes far og de så småt begynder at kende mit ansigt, så må jeg faktisk ikke andet end at hente og bringe hende, jeg kan ikke bede om fri eller få nogen former for informationer. Der er fuldkommen lukket, og selvom jeg syntes at det er en rigtig god ide din mor har, så er vi tilbage til at min kære mand skal rode sig ud i konflikt, og det tvivler jeg på at vi får ham til..
    Men vil foreslå at vi selv gør det, selvom der kommer en konflikt ud af det, men tror ikke at hun har en diagnose, men jeg tror at hun har virkelig behov for at tale med en udeforstående (psykolog).

    Det er bare hårdt at se dem blive mobbet, og især hvis der ikke bliver gjort en pind ved det.. Var ved at gå ud af mit gode skind.

    Bare rolig, ros kommer også i forskellige former som fx jeg er rigtig glad for at du hjalp med at..
    Tænker dog lidt, hvordan forklare man et barn hvad man forventer af det uden at lyde sur? Jeg har ofte prøvet den forklarende måde, men det virker ikke, så ender ude i straf, og det syntes jeg ikke er rart. Det virker, men det er ikke rart.
    Hun kan heldigvis godt finde ud af at gå på wc osv.. Men det kunne være at jeg skulle prøve at lave en med at man går i bad, børster tænder, reder hår osv.

    Tusind tak, men overskuddet har jeg hvert fald ikke, men har det sådan lidt at det skal bare gøres, fordi hun er ikke mindre vigtig end min egen lille pode, og jeg vil ikke have det samme spørgsmål som jeg stillede min far "hvorfor gjorde du ikke noget?"
    Okay, hold da op det er da en solskins stråle historie, håber at min bonus datter også kommer helskindet ud på den anden side, selvom jeg vil stå som bussemand i rigtig mange år.

    Hendes far retter sig heldigvis ind når jeg fx siger ingen slik i hverdagene og kun om fredagen, eller ingen tv når vi spiser. Også er det bare sådan. Så han modarbejder mig ikke, han sætter bare ikke selv aktivt grænser.
    Min bonus datter og jeg har det heldigvis rigtig godt sammen, hun vil gerne være sammen med mig og lave ting sammen med mig.
    Hun skal være her 7 dage ad gangen også hjem til sin mor i 7 dage, og nej jeg kommer ikke i en dialog med hendes mor, jeg har forsøgt. Men det er svært at tale med en som går og kalder en en smatso og dårlig mor. Vi havde en konfrontation for nogle dage siden hvor jeg havde håbet at vi kunne løse det, eller bare ignogere hinanden i al fordragelighed også at moren ikke talte ondt om mig når hendes datter var der, men det mener hun at hun er i sin gode ret til fordi det er hendes datter også skulle jeg ellers bare fucke af min piedestal. Jeg gjorde det nok ikke bedre ved at jeg endte med at kalde hende ubegavet, der lignede det godt nok at hun havde fået en lussing og hun lignede en fra start til slut som var ved at begynde at græde, men jeg blev så pisse sur og provokeret da hun kaldte mig en dårlig mor for 117 gang.
    Så det løser sig nok ikke, og i sær ikke nu når min kære mand faktisk aktivt snakker om at inddrage statsforvaltningen fordi moren kun vil give ham 2 ugers ferie med sin datter, og de uger må ikke være sammenhængende. Sagde til ham at udover at true med statsforvaltningen så skulle han tilføje at jeg ville tage med til det møde fordi hende og jeg slet ikke diskuterer på samme måde, for hende er det den der råber højst og kalder den anden flest grimme ord vinder og for mig er det den der har de bedste argumenter vinder.
    Men jeg tror at det endelig er begyndt at gå op for ham at den er altså gal. Talte med ham om at det er ikke fordi jeg vil hævne mig på moren, men jeg syntes at man skal få kommunen indover så hun kan få noget støtte i forhold til sine 3 børn og noget rådgivning omkring økonomi fordi de ofte ikke har til andet end først på mdr, også skal de til at gå tiggergang hos diverse. Jeg har været ude og handle til dem fordi ungerne ikke skal sulte.


  • #27   24. feb 2016 Og angående at udfordre hende, så har hun ofte talt om at hun gerne vil gå til spejder, så jeg tænker at om jeg skal betale ud af mine egne "lommepenge", så skal hun have lov til at gå til spejder fordi det måske kan give nogle udfordringer og være med til at give hende både selvtillid og opbygge nogle sociale kompetancer som hun har behov for.
    Der udover så har jeg overvejet at foreslå hende at når det er putte sove tid, så sætter hende og jeg os ned og læser i en bog, så vi skiftes til at læse en side, det er både hyggeligt og samtidig vil hun støde på ord som hun ikke kender i forvejen, så det giver lidt udfordring.


  • #29   24. feb 2016 Hun fulgte ikke DESVÆRRE med, jeg elsker den pige og vil hende det bedste.. Hendes mor fulgte DESVÆRRE MED! Og jeg har virkelig prøvet på at være venner med hendes mor, siddet og hjulpet hende/moren med hendes lektier, handlet ind til dem når de ikke havde til dagen og vejen, lyttet til hendes problemer (og hun ringede i en periode 2 gange om dagen) og meget andet! Og det er på trods af at jeg aldrig har kunnet fordrage moren, men jeg har opført mig oven ud pænt og eksemplarisk, selv nu hvor moren sviner mig til, til både hendes datter og alle andre som hun kan komme til..
    Jeg vil aldrig sige et ondt ord om hendes mor foran min bonus datter!
    Jeg elsker den lille pige.. Så ja du har misforstået noget.. Jeg prøver ikke på at optrappe nogen konflikt, og ville ønske at hendes mor ville gøre det samme, men det er bare ikke tilfældet, og det gør ondt på mig når jeg finder far og datter i sofaen der snakker om hvorfor mor hader Robin så meget!
    Det gør mor fordi Robin (mig) sagde stop med at kunne hjælpe med at lave hendes lektier/afleveringer/ eksamens opgaver, fordi jeg sagde stop angående at stå alene med at arrangere min bonus datters fødselsdag (havde sagt ja til at tage min del, men ikke det hele) og fordi jeg ikke syntes at det er okay at moren bare går hen og tager min søn op uden at spørge om lov først.
    Derfor hader hendes mor mig pt. Og det er ikke fordi jeg sagde de ting i en grim tone, forklarede på en pæn og sober måde at jeg ikke har alverdens energi pt fordi min søn har kolik så jeg kan pt ikke hjælpe hende, og det overskrider mine grænser når hun spontant går hen og samler min søn op når hun kan se at jeg er på vej.


  • #30   24. feb 2016 Og det gør også ubeskriveligt ondt på mig når hendes egen farmor fortæller mig at hun ikke kan elske sit eget barnebarn og ikke har lyst til at være i samme stue som hende fordi hun fylder for meget og er meget umoden af sin alder.
    Det kan godt være at jeg ikke er hendes mor, men det gør ikke at det gør mindre ondt på mig når jeg får sådan nogle ting at vide.


  • #31   24. feb 2016 Det er ikke ment som et angreb imod dig personligt. Du har vel skrevet her fordi du gerne vil have tingene fungerer bedre for barnet. Det virker som om du er i klemme i noget rod. Det er jo desværre set før at de indbyrdes konflikter mellem de voksne står i vejen for at man varetager barnets tarv på bedste vis . Også at den biologiske mor udnytter bonusmor eller faderen på en dårlig måde og med jalousi og skænderier imellem kvinderne. Da pap mor måske fungerer bedre og magter ting hun ikke selv kan. En konfliktsky far, der sikkert er bange for at tingene bliver værre og som så slet ikke handler. Det er ikke godt for pigen eller for nogen børn. I øvrigt er hendes reaktion ikke spor ualmindelig for børn, der ikke har fået en ordentlig opvækst og som lever i kaos. Jeg synes ikke om jeres ordning med en uge hver sted . Den er dårlig hvis ikke familien fungerer godt og roligt sammen. Pigen bør bo der, hvor hun har det bedst. Det er alt for forvirrende for et barn der har det så dårligt at blive kastet frem og tilbage hver uge. Der må jo være fælles forældre myndighed når i har den ordning. Så jeg synes du skulle få hendes far lidt med på banen. Han lyder lidt for konfliktsky . Du har mange gode ideer men sådan som jeg ser det er der alt for mange konflikter imellem de voksne som i må forsøge at løse op først med udgangspunkt i hvad der er bedst for pigen. Ellers ender du lige der, hvor du står nu med at de indbyrdes konflikter bestemmer hvordan det hele går. Hvis hendes mor er som du beskriver og ikke engang magter en fødselsdag magter hun vel heller at tage vare på pigen uden hjælp og er derfor også sårbar. Men det er vel ikke en konkurrence om hvem der er bedst. Der er jo sikkert en masse følelser i klemme. Det du nævner med at kommunen helst også skal holdes væk er jo nok fordi man ved at der er ting der ikke er i orden hos mor og far. jeg undskylder hvis den antagelse er forkert. jeg forstår godt den frygt for det er ikke altid kommunerne løser problemer med børn til barnets bedste. Jeg tror du kan få helt anonym rådgivning hos mødrehjælpen. Dem brugte jeg selv i sin tid som støtte i et slagsmål med kommunen, da de ikke ville tilbyde min handicappede datter ordenlig hjælp. De kan sikkert rådgive dig om hvad der er af muligheder og hvad de indebærer.

  • #32   24. feb 2016 Desværre er det sådan at i skilsmisser er det børnene der er gidsler.
    Du skriver flere gange at hun er umoden af sin alder..... ja, men har du nogensinde tænkt på, at det faktisk kan skyldes en sygdom? Jeg var også en pest at få i bad og lære at børste tænder.
    Som barn fik mine forældre at vide, at det ville bedre sig i mine teenager år.
    Jeg kunne først binde snørebånd da jeg var 5 år efter flere timers intensiv undervisning. jeg legede med dukker længere tid end andre børn og her i mit voksenliv kan jeg se tilbage på 10 års mobning og kan genkende nogle af din datters vanskeligheder.
    Jeg skal sige, at jeg under fødslen fik for lidt ilt og derfor epilepsi.
    Jeg synes at pigen skal udredes hos en neuropsykolog for at slå fast at der ikke er et handicap der ligger til grund for det.

    Og så skal du og din mand samt hans eks. vende blikket indad og tænke "hvad kan vi gøre bedre?" Det lyder jo som om at det er din mand der er skredet fra konen, så hun er gal, jaloux, ja er faktisk rigtig træt af det hele.

    Og husk:
    Små kopper har også ører....


  • #33   24. feb 2016 Når jeg skal forberede børn/ børnebørn på hvad der forventes af dem i bestemte situationer, gør jeg det lidt forskelligt.
    mine egne 3 fik en fælles mundtlig besked, feks " vi skal på besøg hos bedstefar, han er gammel og kan ikke lide en masse larm og løben rundt inde, så skal i larme foregår det ude.
    Lad værre med at tigge om noget for så får i ingen ting, krydret med en historie fra min barndom, når vi kørte bil, måtte vi ikke sige " se der ligger et ishus" for så faldt der ikke noget af, men var vi stille, så sagde han pludseligt, så kan i godt kikke efter et ishus, og husk det skal være et præmiere smiley og så fik vi en is.
    Jeg fortalte dem, at han jo var militærmand og at han kunne godt lide når alt gik efter reglerne, og fortalte så noget om reglerne.
    Så ingen løftede fy fy fingre, kun forventninger om gid opførsel, i HANS hjem var det hans regler.
    Til Emma er de ganske korte, hun er ikke til lange forklaringer, så her er der stopur på hvor længe hun skal side ved bordet, om hun spiser? Det må hun selvom, men hun må ikke sige adder om mad hun ikke kan lide, hun kan bare lade det ligge.
    Tak, må jeg bede om, værsågod, undskyld og mange flere af den slags, hjælper i det daglige, jeg ved det ikke er noget ret mange bruger idag, men det kan være en hjælp, at vide at man kan fejle og sige undskyld, og verdenen ikke falder sammen af den grund, Emma kan dem alle og bruger dem flittigt, hun elsker regler som er gennemskuelige, hvor drengene, 5 og 7 har svære ved den slags, det har endnu ikke lært at et "undskyld" faktisk kan afværge en dum situation, får man kan jo ikke være sur, når der står en lille tøs på 5, som har væltet et eller andet, når hun siger undskyld, jeg kom til det.
    En ting jeg altid har holdt på er, at intet er værre end en løgn, så har ungerne fortalt hvad de har lavet, så blev jeg ikke sur, men vi talte om det, men blev der løget eller fortiet, så kom der store bogstaver på smiley
    Du har kun din bonusdatter på halv tid, og du kan ikke ændre alt, men små sejre, vil være godt, og du kan måske starte med, at der er forskel hjemme hos hendes mor ( der er tingene jo som mor vil have dem) og hos dig og far er det anderledes, og uden at sige noget er bedre end andet, kan man jo fortælle hvad du og far ønsker i jeres hjem, som nu også er hendes hveranden uge, så skal hun ikke gætte, eller begå fejl for at finde ud af hvordan det er hos jer.


  • #34   25. feb 2016 Jeg har måske lydt lidt negativ. Det er sikkert også fordi at jeg blev selv skilt da min datter var ti år. Det er var hårdt for alle men især for min ene datter, Når vi talte om de første svære år bagefter nævnte hun at de få gange vi kom til at skændes når hun var tilstede ikke var rare og at hun kunne huske det. Vi var så heldige at vi blev gode venner og droppede dumme skænderier og var så meget sammen som en familie som muligt . Selv om vi boede hver for sig. Der var jo så heller ingen bonus mor at slås med. Du kan selvfølgelig ikke stå til ansvar for hvad din bonusdatters biologiske mor siger og gør. Det lyder tarveligt og ondt at bagtale dig og sige så grimme ting. Det bliver man ked af at læse især også hvis pigen hører på det. Det er da positivt i har hende 7/7 nu. Det giver da nogle bedre muligheder og jeg synes det er rigtig god ide at læse for hende om aftenen. Det har jeg altid selv gjort og min datter har ofte nævnt at det har gjort en forskel . Der ligger så meget godt gemt i gode historier og rent sprogligt er det godt. Jeg har også selv haft et barn som havde noget der man dengang troede var kolik . Jeg ved hvor totalt opslidende det er ikke at få sin søvn og når ens barn græder meget. Så det er flot du forsøger at finde overskud til at hjælpe pigen. Det lyder da også som om at din indsats har flyttet hende , hvis hun nu er bedre til at finde tøj og få sko på. Jeg ville bare sådan håbe i kunne få et lidt bedre samarbejde med hendes mor på sigt. Men som Jette skriver så kan du jo ikke ændre alt alene .

  • Sara lerche L
    Sara lerche L Tilmeldt:
    mar 2014

    Følger: 1 Svar: 2
    #36   25. feb 2016 Du kunne kikke på et ur fra my-time de har nogle geniale ure hvor man kan sætte billeder ind så børnene kan se hvornår de skal hvad. Syndes helt klart du skal ikke ind på deres hjemmeside!!

  • #38   26. feb 2016 Undskyld hvis jeg kom til at være lidt agressiv, eller gå i forsvar, men ja jeg prøver på at finde nogle brugbare løsninger så det kan komme til at fungerer bedre for min dejlige bonus datter, for dejlig det er hun, og det er synd for hende at hun skal være fanget i en "krig" som intet har med hende at gøre, men hendes mor mener at det er hendes ret at blande sin datter ind i den. Som skrevet før så kunne jeg ikke drømme om at sige et ondt ord om hendes mor imens hun er tilstede, 1. fordi hendes datter ikke fortjener at blive trukket ind i den her latterlige konflikt af flere parter og 2. fordi det er at grave min egen grav i forhold til min bonus datter.

    Min kære mand skal nu have ros for at han endelig er begyndt at sætte moren stolen for døren og sige at nu er det nok! Moren ville til at dikterer at vi ikke kunne have pigen i mere end 14 dage i sommerferien og de to uger måtte ikke være sammenhængende, men vi vil jo gerne se pigen noget mere i løbet af de 8 uger og det skaber også et mindre problem i forhold til ferie, da vi normalt er afsted i 8 dage hvor der er 3 børne dage og 3 voksen dage, hvilket vil sige at min bonus datter har 3 dage som hun har råderet over og hvor hun bestemmer hvad vi skal lave. Det var et koncept jeg lirkede ud af ærmet da vi skulle på vores første ferie sammen og det er måske ikke skide skægt for et barn kun at blive slæbt rundt til det de voksne vil og føle at man ikke har nogen form for medbestemmelse. Og hvis vi kun kan være afsted i en uge og det skal fungere på samme måde, så vil det ikke gå op hvor det er lige for alle. (Jeg går meget ind for at det skal være lige for alle, og at der ikke skal gøres forskel på hende og hendes lillebror, ikke at han har en fis at skulle havet sagt i øjeblikket)

    Vi havde en snak med hende i går (ordningen starter først i næste uge) om hvor vidt hun overhovedet har lyst til det her, at det er helt i orden hvis hun ikke har, og hvad vi ligesom forventer af hende når hun er her, så blev det med spejder, højt læsning, lommepenge osv også bragt på banen, samt at hvis hun viser at hun er en stor pige og kan rydde op på sit værelse og gå i bad uden at vi skal bruge en halv time på at diskutere med hende, så kan vi snakke om at hun kan få et kæledyr efter sommerferien.
    Jeg håber at ved at hun er her hveranden uge at det bringer noget ro, stabilitet ind i hendes liv og at hun kan se at det er ikke alle familier der står og råber og skriger ad hinanden. Hun spurgte mig engang om hvorfor jeg ikke råber af hende? Jeg syntes at det var et mærkeligt spørgsmål, men svarede først at det er fordi jeg er sikker på at hun godt kan forstå en besked uden at jeg skal råbe af hende, også spurgte jeg hende hvorfor hun spurgte om det? Det er fordi hendes sted far altid råber ad hende, og hendes mor og stedfar råber generelt meget ad hinanden. Det gør vi ikke herhjemme, vi kan godt blive uenige, men så tager vi den i et normalt toneleje.

    Hun skred faktisk fra ham da pigen ikke var særlig gammel, hun har været 6mdr eller sådan noget. Så tror ikke at moren er sur på mig fordi jeg er inde i billedet som sådan, konflikten er egentlig startet med at jeg sagde fra overfor hende, at jeg ikke har tid til at hjælpe moren med hendes lektier mere, planlægge en børnefødselsdag alene, at jeg ikke syntes at det er i orden at hun spontant tager min søn op og sådan nogle ting, som jeg ikke kan forstå at man kan blive så gal i skralden over.

    Jeg vil rigtig gerne gøre det hele meget bedre end hvad vi gør lige nu, for det her er forfærdeligt for alle parter, al kommunikation går pt. igennem morens kæreste som også syntes at det her er latterligt. Jeg har prøvet at tale med moren, men det er som at tale med en dør, og det hjælper nok heller ikke at hun for en gangs skyld er begyndt at møde modstand fra faren (min mand). Så det hele er bare endt i en hårdknude over latterlige ting.

    Jeg kan sagtens følge dig med din skilsmisse og din datter, jeg er selv skilsmisse barn (min mor rendte af med (hold på hat og briller) min fars søsters mand, og det skaber til dags dato nogle gnidninger, og sådan nogle ting vil jeg gerne spare min bonus datter for. De to har ikke været sammen i næsten 10år, og jeg har været i billedet i 6år, godt nok kun i weekenderne og ferierne ind til sidste år hvor vi flyttede fra København og til den by hvor hun og moren bor i.

    Jeg håber at det flytter hende uden at hun tænker tilbage på mig som en total sur person, for det er vitterligt det sidste jeg ønsker at være, jeg håber at hun også vil tænke tilbage på mig som en person der også kunne være sjov at være sammen med, og ikke kun som streng, jeg ved at hun anser mig for at være streng fordi jeg sætter grænser.


  • #39   26. feb 2016 Jeg vil give dig ret i at tingene skal tages i opløbet, for ligesom din kæreste så fandt vi ikke ud af at jeg lider af Borderline før jeg var 22år og havde forsøgt på at tage livet af mig selv, og mine teenage år var heller ikke lige de mest humoristiske fordi jeg altid løb ind i problemer og jeg kunne ikke forstå hvorfor. Jeg håber dog at min bonus datter, og det faktum at hun er lidt bagefter "bare" er fordi hun mangler input samt at der skal stilles nogle krav og sættes grænser for hende. I de 6år jeg har været i hendes liv har jeg forsøgt på at lære hende diverse ting, men fordi det har været på weekend basis har hverken det at lære hende de mest basale ting og sætte grænser for hende været nemt, fordi når hun så kom tilbage igen, så havde hun glemt det hele igen, også kunne jeg starte forfra, medmindre at jeg havde lavet en regel hvor bruddet på denne regel betød en form for straf. Fx dem der taler med mad i munden skal tage af bordet (hun talte med mad i munden EN gang for 3år siden, også gjorde hun ikke det mere fordi det stank at skulle tage af bordet ;P) Men det er heller ikke lige den fedeste fremgangs måde, føler jeg hvertfald, jeg kunne godt tænke mig en lidt mere "hyggelig" måde, hvis man kan kalde det det, end at skulle sige hvis du gør sådan og sådan, så sker det og det.

  • #40   26. feb 2016 Jeg tror at jo ældre hun bliver og jo mere en hverdag du får med hende så vil hun ikke se reglerne som strenge men som en guideline, og hvis du ikke syntes om de der trusler med straf hvis man gør det og det, så vend den om, hvis man gør som der bliver sagt så får man en præmie, det behøver ikke være det store, det kan svare til alderen her tænker jeg også på når din egen søn bliver ældre for der skal jo være ens regler for din bonus datter og din søn, men præmien kan jo være at hvis du hjælper med at tage af bordet så får man et klistermærke, hvis man rydder op på sit værelse uden brøk så får man lov til en ekstra times spil i tablet eller hvad man nu har, det behøver ikke koste noget og så kan der jo være større præmier så som at når man har været sød og ikke diskuteret urimeligt så er det en tøsetur med Robin hvor man går på café og shopper, og bare er Robin og bonus datter, det er sådanne oplevelser der kan styrke dit bånd med hende, det behøver ikke koste det store, det kan også være en skovtur eller strandtur, det afhænger af hvad hun ville syntes var sjovt og hyggeligt.

    Nogle børn virker det bedre med præmier end straf, ikke a man ikke skal straffe men ofte virker nogle ting bedre hvis man ikke straffer for hvis man gør det og det men i stedet for siger hvis du kan spise din mad uden at snakke med mad i munden så får du et klistermærke og når du har 10 klistermærker så må du få .... ( det kan være et blad, et stykke legetøj til en overkommelig pris, et stykke chokolade på en hverdag ekstra spille tid eller noget helt andet) kun fantasien sætter grænser og man kan jo lave sådn en planche hvor man laver en liste sammen med barnet som viser hvad der udløser klistermærker og hvor mange der udløser den og den præmie for det kan jo være med mange ting man laver den ordning,det kan være bad, tømning af opvaskemaskine, gå ud med affald, børste tænder, rydde op, osv. Klistermærker kan også udløse lommepenge hvis man hellere vil det, så man skal have så og så mange klistermærker får at få 5 kr eller der er forskellige klistermærker der udløser forskellige ting afhængigt af opgaven der er løst.

    Jeg syntes det er flot at du gerne vil din bonus datter så meget, og jeg gror at ordningen hvor i har hende mere i hverdagen gør at du ikke på samme måde vil opleve dig som streng for børn forstår godt at der er andre regler hos får end der er hos mor.


  • #41   26. feb 2016 Ja belønning er vejen frem, og studier viser at har barnet selv været med til, at lave listen med opgaver, belønning og straf, så virker den meget bedre smiley
    Du skal bare huske, at hvis der er grundlæggende problemer, så kan en opgave som " Ryde op på værelset" være total uoverskuelig for hende, så skal den plukkes i stykker, til mindre delopgaver( kan altid være en fordel)
    Feks. Samle alt dit snavsede tøj, og læg det til vask.
    Samle de ting du har fra køkkenet ( mange teenager spiser snags på værelset) og kom ud med dem.
    Sæt bøger på hylden og mange andre delopgaver, og måske bliver ikke alt færdigt samme dag, og teenager roder altså på værelset smiley i vores øjne, men de ved tit hvor deres ting er.


  • #42   26. feb 2016 Jeg syntes selv denne side er god, den er fra et lille hæfte om piger med ADHD, som er meget anderledes end drenge.

    profilbillede
  • #43   26. feb 2016 Og lige de sidste smiley

    profilbillede
  • #44   3. mar 2016 Undskyld at jeg først svare nu, den sidste uge har været lettere "sindssyg", er lige vågnet fra en morfar hvor jeg vågnede ved at jeg rokkede min tomme dyne frem og tilbage griner..

    Jeg besluttede mig for at lave et mix med at der er en konsekvens ved at man fx ikke rydder op efter sig (Der bliver fratrukket 2kroner i hendes lommepenge når min bonus datter ikke har ryddet sine ting af vejen ved senge tid) også det med en lille gave eller anerkendelse, så har været ude at købe en neglelak (det er lidt vores "ting" at lave negle da jeg sad, før hendes lillebror kom til verden, og lavede gelenegle, giver hende dog kun neglelak og sten på hendes negle) også nogle pakker med selvlysende stjerner da hende og jeg er ved at dække loftet på hendes værelse med dem, så der er både en gave og noget socialt i "gaverne".

    Jeg vil hende rigtig gerne, det syntes jeg hører med til at være bonus forældre, så skal man ville sine/sit bonus barn/børn, og ikke kun sine egne/eget. Syntes at det er frygteligt at se på bonus forældre som kun vil deres egne og ikke rigtig syntes at bonus barnet/børnene er lige så vigtige.

    Vi satte os ned og talte med hende om hvorvidt hun følte at lommepengene var fair, om opgaverne der skal gøres (rydde op på værelset og gå i bad uden skrig og skrål) var fair? Om hun ville gå til spejder (hvilket minder mig om at jeg skal havet ringet til ham lederen igen for at hører om han snart har fundet ud af om der er plads da det er en uge siden jeg ringede og har ikke hørt en brik tilbage) osv.

    Hun blev også helt vildt glad da hun fandt ud af at hendes far og jeg havde købt nyt tøj til hende. Vi aner ikke om moren er gået så meget i baglås at hun ikke sender tøj med til hendes datter, og hun trænger alligevel kraftigt til en upgrade, så jeg gik ind på zalando og fandt en masse fint, men billigt tøj til hende som 1. passer til hendes alder og 2. som ikke ligner at man bare har hevet en masse ned fra Bilkas hylder. Har ikke noget i mod tøj fra Bilka eller supermarkeder i al almindelighed, men det behøver ikke at ligne at det kommer derfra.
    Fortalte hende at hvis hun ikke kunne lide tøjet, så fandt vi bare noget andet, men det kunne hun heldigvis.

    Det er lidt tragisk komisk, men mange af de udsagn passer utrolig godt på min diagnose og de ting som jeg har følt. Var dog ikke bange for at få en røffel i skolen, negativ opmærksomhed var bedre end ingen opmærksomhed, men vil helst ikke have at min bonus datter skal kunne nikke genkendende til nogen af de udsagn eller begynde at lave ballade i skolen for at få en eller anden form for opmærksomhed. Så har vi gud hjælpe mig fejlet, og det er noget så eftertrykkeligt at jeg ikke vil kunne tilgive mig selv.

    Er meget spændt på hvordan den næste uge kommer til at gå, det er første gang vi skal have hende i en hel uge ad gangen. Vi havde hende torsdag- mandag i sidste uge, og fik godt nok ondt af hende i mandags da jeg skulle aflevere hende i skolen. Hun klagede over ondt i maven, og jeg spurgte om hun gerne ville blive hjemme fra skole? Det ville hun ikke fordi hendes mor jo ikke ville komme og hente hende her. Forsikrede hende om at self ville hendes mor det når hun var syg, men havde mine tvivl. Hun insisterede dog på at komme i skole, men vi havde knap gået 100meter før hun kastede op, og vi måtte vende om for at hun kunne komme hjem i seng.
    Et barn bør ikke skulle tage med i sine overvejelser om hvis jeg ikke kommer i skole fordi jeg er syg, så kommer min mor ikke og henter mig.
    Senere den dag kom hun luskende og begyndte at fortælle om hvor skidt hun har det med at mor og far er uvenner og at hun ikke bryder sig om at mor hader mig. Det er vitterligt ikke en særlig spændende samtale at have, og håber at hendes mor vil indse at hele den her situation går meget udover hendes datter og at hun damper af.

    Endte med at fortælle hende at hendes mor og far nok skulle blive gode venner igen, og ind imellem så er voksne altså bare dumme, men at det ikke er noget som hun skal gå og tænke over fordi hvad der foregår imellem dem/os er ikke noget som har med hende at gøre, de elsker hende jo ikke mindre fordi de/vi er uvenner.


  • #45   3. mar 2016 Du lyder til at have hjertet på det helt rigtige sted og jeg er slet ikke i tvivl om at du holder rigtig meget af din bonus datter og hun også holder rigtig meget af dig, hun er nok en gang imellem splittet mellem at hvis hun holder for meget af dig så vil hendes mor elske hende mindre, og den følelse må hun for guds skyld ikke have, jeg syntes det er rigtig fint at du gør en masse ud af at forklare at hendes forældres kærlighed til hende ikke ændre sig blot fordi forældrene ikke kan finde ud af at snakke ordentligt sammen.

    Jeg tror at ved at i har hende mere så vil jeres forhold ændre sig til det bedre, tro på det så skal det nok komme.
    Og det er så fint at i sammen har fundet en god ordning med straf/ belønningssystem, så er det også nemmere for hende at forstår og takle hvorfor det er hun bliver irettesat, når nu spillereglerne er aftalt på forhånd.


  • #46   3. mar 2016 Jette L, kan du tage et tydeligere billede af side 22? Når jeg zoomer, så bliver det for sløret.



    Ts, kæmpe kram og skulderklap!! Så godt at hun har dig!
    Jeg tænker, at der er mange som ikke ville se en pige som hende, som en bonus. Nærmere en klods om benet, og et nødvendigt onde. Men, det er jo ikke héndes skyld, at hun er som hun er.


    En skam i bor i kbh, for jeg havde gerne givet trækketure på min islænder. Børn reagerer ofte positivt på heste, at de kan få den til at lystre, og bare samværet med dem er guld værd.



  • #47   3. mar 2016 Jeg skal tage et billede i morgen smiley

  • #48   4. mar 2016 Tak smiley

  • #49   4. mar 2016 Jeg deler den i 2, og håber du så kan læse den smiley

    profilbillede
  • #50   4. mar 2016 Her kommer det sidste

    profilbillede
  • #51   4. mar 2016 Her er den folder det kommer fra.

    profilbillede
  • #52   4. mar 2016 Mange mange tak.

    Jeg er diagnoseret borderline, men adhd pige passer bare så meget mere på mig. Er desværre fra generation før man rigtig fik obs på at pigerne kan have adhd, og det ses ikke på samme som adhd dreng.

    Kan i dag se, at jeg i skoletiden havde næsten alle symptomer. Men jeg var forbandet med at gå på en mikroskole, hvor jeg skiftede kontakt lærer næsten hvert år. Lærerne var der kun kort og ville så videre til en større skole..

    Jeg er et af de utallige børn der blev tabt på gulvet dengang, altså ikke bogstaveligt talt smiley men håber at meningen skinner igennem.


  • #53   4. mar 2016 Ikke ud fra den brochure dog..

Kommentér på:
Gode råd søges ang krævende bonus datter

Annonce