Blodprop i hjernen. ( Spørgsmål. ) {{forumTopicSubject}}
Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender til det, men tror da der er en del der kender til det med folk med en blodprop i hjernen. Jeg selv gør, efter min venindes mor der fik sig en blodprop i hjernen for mange herrens år siden, og mistede sin evne til at tale.
Så vidt jeg kan forstå, er det sådan med blodpropper i hjernen, at den ene hjernehalvdel styrer kroppen og krops funktionerne, og den anden side af hjernen styrer sådan noget som tale og den slags, og alt efter hvilken halvdel man får blodproppen, risikerer man at miste enten det ene eller det andet. (Højre halvdel = motorik. Venstre halvdel = tale. Mindes jeg at have hørt. )
Men men. Jeg sidder lidt og tænker på. Hvis man er så forbandet uheldig at få sig en blodprop i venstre halvdel, og mister sin evne til at tale og udtrykke sig med ord, som min venindes mor gjorde.
Min venindes mor, var en kvinde der før hun fik blodproppen, var en kvinde der så at sige snakkede ustandseligt. Hun snakkede RIGTIG meget, og med vildt mange forskellige mennesker. Hun havde et hjerte af guld simpelthen!! Da hun så mistede sin evne til at tale og udtrykke sig, blev hun en mere indespærret kvinde. Hun ØNSKEDE at tale og snakke, og hun prøvede alt hvad hun kunne, men ordene sad bare ikke på hendes tungebånd. Hun kunne ikke!
Jeg sad så her til aften, og funderer lidt over tilværelsen, det gør jeg en gang imellem, da en tanke slog mig omkring det med blodpropper.
Er det egentlig nogensinde blevet forsøgt, at lære en person der har mistet sin evne til at tale, at lære vedkommende TEGNSPROG?
Jeg har ALTID haft det sådan, at man burde lære tegnsprog helt nede i folkeskolerne. Det ville hjælpe rigtig rigtig meget på mange punkter indenfor kommunikation med andre mennesker, og det ville fjerne et par outsider grupper som fx. døve personer.
Nogen der ved noget om, om man nogensinde har forsøgt at lære en med en blodprop i hjernen tegnsprog, og forsøgt at kommunikere med personen via tegnsprog?
jun 2011
Følger: 5 Følgere: 5 Katte: 2 Emner: 41 Svar: 831
Hun blev lam i højre side OG mistede evnen til at tale ..
Så
jul 2009
Følger: 5 Følgere: 7 Katte: 2 Emner: 59 Svar: 667
Hun valgte så at dø, for hun ville ikke leve sådan. Så hun pillede sonden op af halsen hver gang de havde sat den ned...
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 41 Katte: 8 Emner: 57 Svar: 678
det er en super spændende tanke du kommer med, og det er netop sådanne reflektioner, som indimellem giver proffesionelle grobund i at tænke nye veje. Så fed tanke. Bliv endelig ved med det. Og det er jo faktisk sådan, at mange hjælpemidler kommer ud af et problem, hvor nogle aktive folk forsøger at løse udfordringen - og det skaber innovation når folk giver tænke kreativt.
Jeg arbejder proff med hjerneskadede til daglig på et af landets bedste Bosteder for unge mennesker med erhvervet hjerneskader (for få år siden hed det senhjerneskadet ), og har idag snart 10 års erfaringer med personer med erhvervet hjerneskader, de unge mellem 18 og 50 arbejder jeg med. Alt fra genoptræning til vedligeholdelse af færdigheder der er tillærte eller bevarede, samt ikke mindst kunsten i at få livsmodet og blive rehabiliteret til sit nye liv - for tro mig det ER et nyt liv for både den ramte og de pårørende. Men med fælles hjælp og en portion velvillighed fra ens kommune af, så er der masser hjælp at få - men det koster penge......og selv om alle undersøgelser viser, at det virkelig kan betale sig i det lange løb, at lave intensiv genoptræning af specialister, som fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, pædagoger, social og sundhedsassister mv, så er det kraftigt nedprioteret - og kommunerne har jo trukket utrolig mange af deres borger hjem fra behandlingsstederne, så de nu er lukket...ganske skrækkelig at se på, når vi som står med arbejdet til daglig kan se en nyttig og effektiv behandlings indsats som virker.
Det din venindes mor havde var affasi - dvs. evnen til at hun havde nedsat evne til at anvende sproget. Hun havde ihvertfald ekspressiv affasi, dvs. hun kunne ikke spontant udtrykke sig via ord, og formodentlig har hun heller ikke kunne skrive uproblematisk, idet det hører med oftest. Der findes også den anden form for afasi, hvor folk ikke kan få de ord til at give mening, som kommer ind i hjernen
Overordnet er afasi:
at finde ord
at danne sætninger
at læse
at stave
og at forstå andres tale.
Jeg kan godt følge din tanke med, at kunne hun have lært eller kunne tegnsprog inden hjerneskaden, så var hun ikke så handicappet - men desværre hænger det ikke sammen, idet det formodentlig har været det er sætte ordene sammen og få det udtrykt, som er problemet - såfremt det altså kun er sprogcenteret der er ramt her, og ikke eks. stemmebåndet som har skader mv. (men det vil ikke være tilfældet her formodentligt). Hun har haft en klassisk afasi, som virkelig kan være utrolig svær for både den handicappede og pårørende at takle. For den sagsskyld også fagpersonaler.
MEN som udgangspunkt skal vi altid huske på, at med mindre vi ligger i en vegetabilfase, så kan der kommunikeres på den ene eller anden måde. Og ofte vil en talepædagog kunne gøre underværker - også i nogle tilfælde mange år efter skadens indtog, men jo før der etableres træning jo bedre er odds for en god fremtid.
Men vi skal huske på, at selv om folk har afasi, så kan vi "sagtens" kommunikere, men det kræver til tider virkelig anderledes tænkning - og så en masse tid, og jeg vil generelt sige, at når jeg eks færdes med beboer som er meget dårlig talende, så hjælper det utrolig meget at være ofte sammen - så kommer det nonverbale sprog nemlig til at være en super god måde at kommunikere på.
Jeg har engang haft lidt at gøre med en ung hjerneskadet mand, som have mistet sproget i den forstand vi tænker, dvs. tale via bogstaver. Han have også impressiv affasi, dvs han ikke altid forstod hvad vi sagde, men med tiden blev i også bedre til at forstå "hans verden" og kunne tale på korrekt måde til ham. Men når han svarede os eller ville fortælle noget, så forgik alt i talkoder.....jeg siger jer bare, at det var en udfordring - men nogle medarebdjer, som var meget rundt om ham, lærte at kommunikere godt med ham.
I forhold til hvordan kroppen sætter ud afhængig af hvor skaden i hjernen er, så er det korrekt, at en skade i venstre side af hjernen vil give fysiske udslag i højre side og omvendt. Det er fordi nerverne kryder i den forlængede rygmarv.
Hilsen Heidi
Social-og sundhedsassistent med speciale i neuropædagogik og neuropsykologi
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 41 Katte: 8 Emner: 57 Svar: 678
jeg kan desværre kun give dig delvis ret i, at en blodprop i hjernen kan man komme sig over afhængig af hvor den sidder hjernen.
Det er meget sjældent, at der ikke ses en eller anden form for mén, om det være sig kognitivt eller en fysisk ændring. Men ofte er det meget svært at se for andre, selv pårørende. Men det kan eks være lidt ekstra trætbarhed, som ikke betyder det store i hverdagen, men den vil være der...
Hilsen Heidi
okt 2008
Følger: 25 Følgere: 22 Katte: 6 Emner: 107 Svar: 2.227
En skade i venstre side vil vise sig i højre side af kroppen og omvendt.
Når man mister sproget kan man som ofte heller ikke skrive. Men nogle uden sprog kan synge eller tale et andet sprog. Det kører på en anden frekvens. Det er ret spændende hvad hjernen kan.
feb 2007
Følger: 42 Følgere: 41 Katte: 8 Emner: 57 Svar: 678
Hilsen Heidi
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 7 Katte: 5 Emner: 103 Svar: 379
Min venindes mor. Sådan som det var for hende. Hun virkede sådan set på sin vis til godt at kunne forstå hvad man sagde til hende når man sagde noget eller fortalte hende noget. Har dog aldrig fået at vide direkte om hun kunne, men en fornemmelse siger mig at det kunne hun egentlig godt.
Hun VILLE meget gerne snakke, ligesom hun alle dage havde gjort i gamle dage, men det eneste der rigtigt kom ud af hendes mund var lyde som vahhh vlååå theeee. Som om tungen ikke vile som hun ville. Nogle gange blev hun så sur og ked af det over hun ikke kunne sige det hun gerne ville sige, og så ville hun have et kram. Hun var virkeligt noget af det sødeste!!
Min mormor, hun fik en blodprop i højre hjernehalvdel til at starte med, og kom igennem en længere genoptænring. Den lykkedes DELVIST vil jeg sige. Hun lærte atter at kunne gå, men hun havde meget svært ved at styre sin venstre kropshalvdel i form af at holde balancen og sådan noget. Senere fik hun så en blodprop i venstre hjernehalvdel også, men var så utroligt heldig vil jeg faktisk sige, at hun døde samme aften, så hun oplevede ikke at komme til at leve som en grøntsag. Det ville være sådan det ville være gået for hende højest sandsynligt, på grund af der nu var skader i bøde højre og venstre side. At det så var på min 27 års fødselsdag hun døde, var ret så mega trist, MEN jeg må sige jeg er glad for hun gik bort da hun gik bort. Hun blev forskånet for meget! Hun blev 83.
Det er også bare det, nu har jeg oplevet dels min venindes mor, og min egen mormor. Mest min venindes mor, da min mormor heldigvis ikke var så plaget af det endda som hun kunne have haft været. Der var det jeg begyndte at få alle de tanker op, omkring tegnsprog.
nov 2011
Følger: 1 Katte: 2 Svar: 4
til tandlægen
kaste op
og hej jeg hedder "NN" og jeg har ingen sprog, men jeg forstår alt du siger bare du taler langsomt.
Disse bøger er guld værd både for hjælper og afasi ramte. Jeg håber du forstår mit indlæg.
sep 2010
Følger: 10 Følgere: 7 Katte: 5 Emner: 103 Svar: 379
Blodprop i hjernen. ( Spørgsmål. )