{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Misse Møghe. 1998

1.815 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Bente K
| 73 år | Oprettet: 28. jan 2006


Blanding af racer Misse Møghe.

Fødselsår:
1998
Temperament
Misse har et dejligt temperament, hun har 'hippie stil': "Peace, not war". (Tror jeg.)
Hun er fantastisk rolig, kun hundene kan stadig hidse hende op, når de kommer farende, men ellers er hun god, som dagen er lang.

Selv om hun er en rolig og sød mis, kan hun skam godt lege med de andre misser og med legetøjet en gang imellem.
Tricks
Misse var ret hurtig til at overtage direktørstolen, og der er ingen af de andre dyr, der kan få hende derfra.

Hun kan nidstirre alle andre dyr i huset med sine store, runde øjne, så de næsten krymper. :o)
Stævner
Nej
Stamtavle
Det tror jeg næppe, hun havde ikke nogen med, hverken da hun flyttede ind hos far eller da jeg hentede hende.
Køn
Ikke bare køn men smuk

- steriliseret hun.
Beskrivelse
Misse var min fars kat. I januar 2006 kunne han ikke klare at passe hende mere, og jeg havde lovet ham i flere år, at jeg ville overtage hende, når han ikke kunne mere.
I juni 06 kom far på plejehjem og i søndags den 3. december 2006, døde han mæt af dage 90 år gammel.
Så nu synes jeg der er passende at oprette Miss. Møghe her.

Der er nok ingen tvivl om, at der er noget colour-point i Misse's aner et eller andet sted. Hun har blå-grå øjne, og da hun var yngre, var markeringerne meget tydeligere, samtidig med at kropsfarven var noget lysere.
Misse er tortie med en cremefarvet og en sort bagpote, hendes ansigt og forpoter er sorte/tortie, og hendes ansigt er 'delt' på midten. :)

Kun Misse ved, hvor gammel hun er, hun var voksen, da hun kom gående og flyttede ind hos min far i 2000, men flere ting tyder på, at hun er på alder med Arthur - altså fra 1998 - ca.

Nu, fire år efter er hun husets overhoved. Hun ligger, hvor det passer hende, og vé den arme stakkel der trodser hende - altså af de firbenede, så flyder blodet. Men det er ved at være længe siden, så måske har de lært det.
Når vejret passer hende, går Misse en tur ud i haven, og om sommeren, hvis det er rigtigt godt, kan hun ligge ude i næsten en time... Men så sidder hun også på trappen og stirrer på vinduet, til en af os kommer ilende og lukker op for hendes majestæt. :o)

Fodnote:
(Da hun havde boet hos min far i knapt et år, fik hun tre dødfødte killinger på briksen i hans udestue.
Så han ringede til dyrlægen, og spurgte, om hun kunne komme og hente Katten, give hende helbredstjek, sterilisere hende og derefter komme hjem til ham med hende igen.
Dyrlægen sagde, at det jo ville blive dyrt, hvortil min far svarede: "Det var ikke det, jeg spurgte om. Vil du gøre det eller ikke?"
Så han holdt meget af sin lille skat.)

NB
NB
NB:
Vi deltager ikke i udfordringer.
Kommentér på:
Blanding af racer Misse Møghe.
Annonce