Løbegård

3.988 visninger | Oprettet:

Jubii - fantastisk sommerferieprojekt er endelig klar til brug - og det bliver brugt flittigt. Løbegården er 14 kvm og er indrettet med små rødder af træer, hvorpå der er bygget etager, hvor kattene kan ligge og have det fulde overblik. Derudover er der plantet kattegræs, katteurt, efeu, diverse bunddække, buksbum og stauder. Der er delt op så der både er græs, bed og fliser i bunden. For at kattene kan komme ud og ind, der der hul i muren, hvori der er sat en kattelem, der kan justeres, således at den enten kan komme ind/ud, kun ind, kun ud og helt låst. Vi havde en ven til at hjælpe os med at bygge den, så at den kan klare alt slags vejr. Taget er bituwell, som er støjsvag mht. hagl og kraftig regn (kan fås i førende byggemarkeder). Derudover er der brugt lægter og spær. Nettet er alm. voulierenet, da vi synes hønsenet er for skrøbeligt. Løbegården i rene materialer koster 3.000 kr.(som består af træ, tag og net samt rustfrie skruer mv.) - dertil kommer indretning med planter, buske mv. og evt. arbejdskraft, hvis man har 10 tommelfingre.

Jeg laver dette fotoalbum, da jeg selv savnede en beskrivende album, da vi skulle igang med projektet. Skriv endelig hvis i har spørgsmål - så står vi gerne til rådighed.

Play video
Kommentér på:
Løbegård
Annonce