{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
231 visninger | Oprettet:

Vådfoder - næring? {{forumTopicSubject}}

Hej alle
jeg er helt ny herinde! Jeg fik min allerførste misling hjem i forgårs og er gået lidt amok i research omkring god foder - tør eller våd eller blandet, hvilken type osv osv!

Jeg kom frem til - helst uden korn, og en blanding af lidt våd og ellers primært tørt. Lige nu er jeg endt med kingsmoor killingefoder og RC Kitten vådfoder i poser.

Men! Jeg er altså lidt nervøs for det dersens vådfoder! Hun grovæder det, hvilket jo er skønt, men når jeg læser på pakken indeholder det 12% protein og 4% fedt, hvorimod tørfoderet ligger over 30% protein og ca 20% fedt.

Min tanke er, stjæler vådfoderet med lavere indhold af gode sager, ikke pladsen for det tørre næringsrige foder?

Hvordan kan nogen katte leve kun på vådfoder når værdierne er så meget lavere? Spiser de så bare kæmpemængder dagligt?

Oplys mig



Kommentarer på:  Vådfoder - næring?
  • #1   9. aug Jeg giver vådfoder 3 gange om dagen, fordi en fugl eller en mus, også indeholder ca 80% væske, men har du mulighed, så giv råt kød når du selv skal have.
    Jeg går også efter kornfrit, og med høj kødandel og godt med animalsk fedt, meget tørfoder er lavet af pulver dit og pulver dat, og masser af tilsatte vitaminer og taurin, fordi det ikke er naturligt i fodret, eller det som var der, er kogt i smadder.
    Jeg blander flere slags tørt, fordi jeg har stået i den situation, at det mine katte fik, kunne jeg pludseligt ikke få, og måtte lave en total omlægning på få dage, ikke noget som er godt for katten.
    Mit hoved foder er Orijen, som normalt udgør 1/2 når jeg altså kan få det, og så 2-3 andre slags, og jeg køber tit prøveposer af andet foder som de får som godbidder.
    Størstedelen af vådfodret køber jeg også kornfrit, men ikke alt.


  • #2   9. aug Gå efter noget, både vådfoder og tørfoder, hvor de primære ingredienser er rigtigt kød.
    Råt kød ville jeg ikke anbefale at bare “give” - da f.eks hakket kød indeholder en del bakterier (som vi jo alle ved skal det gennemsteges med en hvis kernetemperatur).
    Kingsmoor er et rigtig godt produkt men jeg ville anbefale at du tager et kig på
    www.zooplus.dk
    Da de har rigtig mange gode vådfoder det behøver heller ikke hedde “killing” da godt foder er godt foder. RC ville, for mange, blive betragtet som et skod foder.
    Vådfoder er sådan set det bedste du kan give din kat

    Udregningen af værdier er anderledes fordi mængden af vand/fugt i foderet varierer. Det er meget firkantet bestemt hvordan sådan noget skal sættes op, men du kan jo lægge mærke til at de f.eks ikke skriver kulhydrater i % på maden ^^
    Desuden kan man “snyde” da der ikke skelnes mellem vegatabilske protein og animalsk protein (ligesom mennesker ikke kan udnytte vegetabilsk protein ligeså godt som animalsk protein, sådan er det også med f.eks katte, som er Obligate Carnivores, dvs. de kan ikke overleve uden kød da den vigtigste aminosyrer for dem er taurin, som kommer fra kød).


  • #3   9. aug Primært våd og lidt tørt er meget meget bedre for din kat.

  • #4   9. aug http://www.catinfo.org


  • #5   9. aug Ida T - råt kød er jo hvad katte naturligt spiser, så hvis det er frisk kød (af alle slags) så er der ingen problemer, men hellere større bidder end hakket...

  • #6   9. aug Her får kattene tørfoder, i fri mængde det vil sige det står altid hjemme. Vådfoder får de to gange om dagen. Af vådfoder får de gerne cosma eller bozita. Kig på zooplus der er mange forskellige slags vådfoder, og andre gode ting. Nogen gange får de et råt kyllingelår, rå lever/hjerter eller et råt kyllingebryst.

  • #7   9. aug Kristina, jeg er også kommet frem til at fri mængde tørfoder af god kvalitet, og vådfoder 2 gange om dagen, er det der vil fungerer bedst i vores familie. Jeg tænker mest at vådfoder er for hendes væskebehov, for det er ikke særlig kalorietæt, eller med særlig højt fedt og protein indhold, som det jo skal være til en voksende killing. ( Den del kan jeg se der ikke rigtig er nogen der kan svare på hvordan hænger sammen )
    Og så er der logistikken.. Vådfoder kan jo kkke stå og holde sig frisk i en skål over så mange timer som min lille misling kan være om at få det spist. Og jeg kan ikke være hjemme til at fylde vådfoder op hver 3. Time når jeg går i skole eller er på job. så at hun skulle have vådfoder alene, kommer nok ikke til at ske.

    Men tak for råd mht råt kød !!


  • #8   9. aug Hvorfor skal din kat da være tyk? Siden du vil fodre kalorietæt?

    Mine får al den vådfoder de kan spise 2-3 gange om dagen og fri adgang til tørt. De spiser flere kg. vådfoder end tørt.


  • #9   9. aug Iøvrigt ville jeg aldrig bruge RC kitten vådfoder i poser. De indeholder sukker. Sukker gør intet godt for en kat. RC er noget dyrt bras.

    Vi bruger Cosma, Bozita, Lux og Topic. Killingerne får også Leonardo, Mac's og Miamor.

    Cosma har et meget højere kødindhold end mange andre vådfoder.


  • #10   9. aug Tak for råd Susanne her går man og tror RC er et ok mærke fordi det er dyrt og sælges hos dyrehandlere. Æv. Men jeg havde faktisk heller ikke nærstuderet det, netop fordi det bliver primært tørfoder her og jeg tænkte/troede vådfoder mest var for væskens skyld.

    Jeg har ikke skrevet hun skal være tyk? Men når man vokser har kroppen brug for ekstra energi. Det står også på ca alle de killinge produkter jeg har læst på + dyre sider og andre debatforums.. Ligesom mine børn æder som jeg ved ikke hvad i de perioder hvor de skyder i vejret det giver vel fin mening?

    Nu skriver du også at dine katte spiser mere af vådfoderet end af tørfoderet. Og det giver jo mening ift hvad jeg spørger om, om de har brug for større mængder vådfoder end tørfoder, hvis det er deres primære kilde. Måske fordi energitætheden langt fra er ens det gør ikke det ene bedre end det andet, det var bare et spørgsmål.

    Nu kiggede jeg lige på doseringsvrjledningen, og der står faktisk også at hvis man fodre min str kat med vådfoderet alene, skal hun have ca 130-200g om dagen. Hvor imod tørfoderet siger en dosering på ca 35-55 g.


  • #11   9. aug De har tørfoder 24/7, så at de spiser mere vådt end tørt, det viser bare, at de bedre kan lide/vil have det våde.

    En killing i vækst behøver ikke killingefoder. Der findes heller ikke killingemus.

    Mine har fuld adgang til voksenfoder, når de er ca. 8 uger.


  • #12   9. aug Kan tænderne godt klare de store hårde stykker i voksenfoderet? Jeg synes det lyder så voldsomt bare hun tygger killingefoderet ??

    Men du har da ret i at i naturen er der ikke specielle killingemus



  • #13   9. aug At dine katte spiser mere vådfoder viser bestemt at de bedre kan lide det men spiser de ikke også større mængder i det hele taget tror du (altså fordi de trives bedst med at leve af det våde) fordi 80% er væske, uden fylde næringsmæssigt? når det er 80% væske er der jo unægteligt MAX 20% kød og andet til at mætte, i sådan en portion. altså det giver mening i mit hoved at der skal flere gram vådkost til at dække energibehovet. Og det er der intet forkert i! Det er bare en konstatering

    Ligesom at vi kan spise 1 avocado (her ville det være tørfoderet) eller 1kg gulerødder for de samme antal kcal det fylder lige meget I vores energi/kalorie regnskab, men der er stor forskel på mængden af mad


  • #14   9. aug Cosma er helt klart det foretrukne vådfoder her i huset. Bortset fra et par der hellere vil have med sovs.

    Mine killinger knaser uden problemer selv store stykker som Bozita Large.

    Mange opdrættere giver killinger i den alder (8 uger) daggamle kyllinger, som de spiser. De har gode tænder.


  • #15   9. aug du behøver ikke at være bange for at katten ikke både spiser tørfoder og tørfoder.
    fordelen ved at have tørfoder 24/7 er at der hele tiden er noget at spise, især når vådfoderet er spist

    men nu er hun ny og alt er nyt for hende, så vil vådfoderet trække mere end tørfoder. der er mere lugt i det. det skal hun nok selv finde ud af

    jeg har selv en som har boet i snart 3 uger, og det var det samme med hende.

    men husk på at man starter med at blande nyt foder med det foder katten er vant til. Og især når det er kornfrit så skal der gå lidt længere tid med at vænne kattens mave til det.

    min får rc killing tørfoder, men spiser det vådfoder som de andre spiser. hun er dog begyndt at spise deres tørfoder. og det klarer hun fint. hun er fra april.
    tidligere har jeg kun brugt killing vådfoder og så voksen tørfoder.

    det med at der ikke er baby mus mm, kan man ikke bruge til noget. for hvis katten skal leve kun af mus/fugle så vil man hellere ikke have en stor kat. prøv at kig på vildkattene, som ikke får kattemad overhovedet. så vil man ikke sammenligne kattemad med mus
    jeg bruger altid et eller andet killingfoder når jeg har killing. det kan godt være at de ikke får det så længe som jeg gerne ville have gjort. men de får noget.
    jeg kender en som avler racekatte. Og hun brugte Barf til killingerne. hun havde dog ikke lige tænkt på at når man har killinger så skal der ekstra vitaminer i - altså mere end man giver de voksne. så hun endte med at have to killinger indenfor en uge, som brækkede ben. uden at de faktisk have lavet noget som kunne gøre det. Og i samråd med dyrlægen fandt hun så ud af at killingerne ikke havde fået hvad de havde behov for. så hun valgte at killingerne fremover skulle have tørkost stående fast.

    killinger har behov for vitaminer mm for at have noget at leve af.


  • #16   9. aug Øhhh Ania, der findes katte, der lever udelukkende af råt kød. Ingen af de katte er små indavlede, udsultede vildkatte. Du kan da aldrig i livet sammenligne små indavlede, vilde, udsultede kræ med nogen, der får alt det, de kan spise?

    Selvfølgelig kan katte leve på rent råt eller på rent vådt. Men man skal jo vide, hvad man laver.

    Rigtig mange tyske opdrættere giver KUN deres katte vådt eller råt, og vi taler om Maine Coon katte på 8 - 13 kilo.


  • #17   9. aug Hej Anja jeg er ikke bange for om hun spiser det ene eller det andet hun spiser nemlig vældig fint begge dele hun spiser vådfoderet i løbet af et par timer, og resten af tiden står der tørfoder som hun også rigtig fint går og spiser af

    Jeg kom bare til at se på deklarationen og fandt det lidt mystisk med de meget forskellige værdier men jeg tror jeg har opklaret det nu netop at hvis man fuldfodrede med vådkost, skal der en større mængde mad til, end ved tørkost

    Jeg håber jo så bare på at min lille misling kan finde ud af at spise lige hvad hun har brug for, med en kombi fodring det må tiden og fremtidige vejninger vise energi har hun i hvertfald nok af


  • #18   9. aug Iøvrigt indeholder byttedyr omkring 70% vædske, hvor tørfoder måske indeholder 7%.

    Så tørfoder ligger så langt fra, hvad der er naturligt, som det kan.


  • #19   9. aug Min pige har levet af rent råt da hun var lille, det er altså ikke et problem hvis man sørger for at det bliver gjort ordentligt.
    Desuden er man ved at finde ud af hvorfor tørfoder indeholder kræftfremkaldende stoffer, ligesom menneskemad som er blevet tilberedt ved meget høje temperaturer gør. Tørfoder er der kun blevet fodret med siden Anden Verdenskrig da man ikke måtte bruge metaldåser mere (de skulle bruges til ammunition). Der er en grund til at råfodring har så meget fremgang og at man er begyndt at tilberede vådfoder med lavere temperatur så der ikke dannes de kræftfremkaldende stoffer.



  • #20   10. aug jeg siger ikke at katten ikke kan levet af råt eller vådfoder. man skal jo bare vide hvad det er at katten har behov for
    det er samligningen imellem kattenmad og mus jeg har noget i mod.

    mine får vådfoder flere gange om dagen.
    jeg bruger "kun" 1 sæt tørfoder om mdr til de normalt 13 katte jeg har haft længe. og der er ingen som går sulten i seng.
    ville gerne bruge barf til dem men desværre er min mor ikke enig, og mine katte er nu hellere ikke lige til råt kød. har kun haft en som gad det.

    det vigtiste i mine øjne er at katten trives på foder.




  • #21   10. aug Helt ærligt så laver de kun killingefoder, fordi det sælger. Det lugter langt væk af penge !

    Seniorfoder, foder til neutraliserede katte osv. Penge, penge penge.... og man hopper på den !!

    De er jo ikke dumme.

    Der findes så mange slags voksenfoder, som til fulde lever op til det, killinger har brug for. Det er iøvrigt de færreste opdrættere, der bruger killingevådfoder til deres små.


Kommentér på:
Vådfoder - næring?