{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
372 visninger | Oprettet:

......men vi fandt hende da....... {{forumTopicSubject}}

Onsdag 19/5 aften: Min kæreste Annita er lidt bekymret... Bella er ikke hjemme. Hun spørger mig: "Har du set Bella nogen steder...?

"Nææ, men hun er vel bare ved at inspicere marken"... Jeg er ikke bekymret. Så jo Bella for et par timer siden, ude på terrassen. Og selvom hun ikke plejer at løbe ret langt fra vores grund og oftest er inde, så syntes jeg ikke at der er noget mærkeligt i, at hun ikke lige ligger os op ad lårene..... Annita trækker på skuldrene. Og giver mig ret.

Bella hopper op til mig mig i sofaen - jeg sidder og zapper lidt TV. Hun affærdiger remotekontrollen og søger ind til min hånd. Jeg prøver at zappe videre, men hun er meget insisterende. Begynder at spinde som en traktor. Jeg lægger remoten og nusser hende bag ørerne. Omgående søger hun opad min mave og putter sit hovede ind til min hals og trykker sig ind til mig. Hun vil have hele pakken, så jeg sidder og snakker lidt med hende hende, samtidig med at jeg stryger hende ned ad ryggen med den frie hånd. Den anden hånd har fat under hende. Hun falder lidt til ro, poterne ælter ganske langsomt og forsigtigt.

Torsdag morgen:
Et eller anden siger mig, at Bella ikke er hjemme. Kigger ned i hendes kurv (som hun har overtaget fra Kalle - vores hund). Den ligger hun altid i, når vi sover. Den er tom. Hun er stadig ikke hjemme. Annita og jeg spiser morgenmad og hun er bekymret. Selvom jeg aner en vis ulmende uro i maven, prøver jeg at bevare roen. Foreslår hende at vi lige snakker med naboerne og beder dem tjekke deres skure og garager. Annita nikker og er enig.

Torsdag aften.
Stadig ingen Bella. Tutte (hendes søster) sidder midt på gulvet og kigger sig lidt søgende omkring. Annita og jeg går en lang tur - kigger i hække og ind i indkørsler. Vi har dåsen med godbidder med - den lyd reagerer hun så sikkert som amen i kirken på, hvis hun hører den.

Bella spurter henover plænen og med nogle lette bevægelser er hun oppe i træet. Tutte er lidt trind, og kan ikke helt følge med. Bella sidder og betragter Tuttes lidt klodsede forsøg på at komme op - det lykkes, men det går i et astadigt tempo. Bella klatrer videre op - hun har det som en fisk i vandet. Tutte sætter sig på en kraftig gren og kigger op. Bella vender om, kravler ned til Tutte igen. Støder forsigtigt til hendes snude med sin egen og hopper ned fra træet og hen til os, mens hun på sit eget sprog forsøger at fortælle en historie hun selv syntes er sjov. Hun stryger sig op ad mit ene ben, inden hun forsvinder ind i huset.....

Fredag morgen.
Kurven er stadig tom til morgen. Nu er jeg bekymret. Hvis hun er spærret inde et sted, er det ved at være oppe over. Hun SKAL snart findes eller finde hjem selv. Annita vil printe sedler ud med en efterlysning. HUn laver en efterlysning på Dansk Katteregister. Vi ringer til de nærliggende dyrehospitaler for at høre om de har fået Bella ind. Vi brainstormer mulighederne for at hun kan være hoppet ind i en af de håndværkeres biler, som vi har haft rendende de seneste dage.

Fredag aften.
Annita vil ud og kigge i hække igen. Det er mørkt - hun håber hun måske bedre kan få øje på Bella ved hendes øjenreflekser. Hun vil starte med vores egen hæk. Jeg tænker det er et langskud, men hvorfor ikke. Jeg kan se lyset fra hendes lygte flakke i haven - hun har taget Kalle med med - måske han kan opspore hende.

Jeg er ved at vaske op og lyset forsvinder op foran huset. Pludselig går døren op. Annita råber:

"Jeg har fundet hende, skynd dig at komme"....

Jeg får hurtigt fat i en af transportkasserne. Løber ud. Annita er oppe i hjørnet af vores grund og peger ned i den bagerste del af hækken - der hvor den er aller kraftigst. "Hun ligger der..."

Jeg lyser med min mobiltelefon. Regnen bliver oplyst. Jeg træder længere frem og får så øje på noget pels nede i en lille hulning i bunden af hækken. Der er ingen tvivl. Det er Bella. Et lille naivt håb brænder stadig inde i mig, selvom jeg inderst inde godt ved hvad klokken er slået. "Hej Bella, min søde ven", siger jeg beroligende mens min hånd nærmer sig hendes lille krop. Hun ligger med ryggen til mig og med hovedet ud mod vejen. Hun reagerer ikke, som hun ellers altid plejer på min stemme. Forsigtigt lægger jeg hånden på hendes våde overkrop. Den er kold og da jeg forsigtigt lukker hånden ned om maven på hende, kan jeg mærke hendes krop er hård og som forstenet.

Hun er død....

Ligger i sofaen. Har været tidligt oppe og det er tid til en morfar. Jeg er lige ved at falde hen, da jeg kan høre Bella hoppe op til mig nede i fodenden. Hun kommer op til mit hovede og starter sin traktor. Jeg aer hende fra hovedet og ned ad ryggen. Hun trykker sig hovede op mod min hals, som hun altid plejer, som hun vil sige: "Hej far, må jeg ligge hos dig"?.... Jeg trykker min næse mod hendes nakke og hun lægger sig - storspindende. Lidt efter lidt holder hun op med at spinde. Hun falder i søvn. Jeg falder også i søvn.

Hvil i fred min kære Bella. Og tak for dig smiley


Kommentarer på:  ......men vi fandt hende da.......
Kommentér på:
......men vi fandt hende da.......

x