{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
433 visninger | Oprettet:

Ailuros
Ailuros
Tilmeldt:
15. okt
Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5

Skal jeg, og KAN jeg, klage over dyrlæge? {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen smiley

Jeg håber i kan hjælpe mig. Jeg vil meget gerne høre hvad andre i min situation ville gøre. Jeg har forsøgt at forklare det kort, men det er desværre blevet et langt skriv.

Først, lidt info om Hyperthyroidisme (forhøjet stofskifte): Hyperthyroidisme opstår som følge af en tumor i skjoldbruskkirtlen. I langt de fleste katte er dette en godartet tumor, som medfører for højt skjoldbruskkirtel hormon. Skjoldbruskkirtlen er placeret på undersiden af halsen og er opdelt i to dele, en på hver side af luftrøret. Sygdommen skyldes en overproduktion af T4 (skjoldbruskkirtel hormon) grundet en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen. Behandlingsmuligheder er 1. radioaktivt jod, 2. medicinsk, 3. kirurgisk eller 4. diætetisk behandling.

Min kat fik stillet diagnosen Hyperthyroidisme i 2019 og jeg behandler med tabletter. I løbet af de sidste tre år har han været til kontrol hos samme dyrlæge hver tredje måned for at få taget en blodprøve af sit stofskifte og for at dyrlægen kan føle på hans hals for at holde øje med størrelsen på skjoldbruskkirtlen.

Til at starte med var hans skjoldbruskkirtel kun forstørret på den ene side og den var på størrelse med en ært. Siden 2019 og frem til nu er den langsomt blevet større og er på nuværende tidspunkt over 4 cm. I maj 2021 opdagede dyrlægen at kirtlen nu også var en lille smule forstørret på den anden side, men ved næste kontrol i august 2021 var der tvivl om dette. Ved samme lejlighed talte vi om andre behandlingsmuligheder og jodbehandling blev anbefalet, dog ikke til min kat på daværende tidspunkt fordi at han fungerede godt på medicin. Ved næste kontrol i november 2021 var dyrlægen sikker på at kirtlen også var en lille smule forstørret på den anden side. Af den grund spurgte jeg om min kat skulle i behandling nu med radioaktivt jod. Dyrlægen svarede på mail:

- at størrelsen på kirtlen ikke er det vigtigste.

- at min kat gerne må behandles nu og også senere.

- at det bedste valg vil være behandling med radioaktivt jod da min kat er forstørret i kirtlen i begge sider.

- at det vil være godt med radioaktiv jodbehandling hvis medicinsk behandling ikke fungerer da min kats kirtel er blevet meget større til trods for behandling.

Derudover får jeg at vide, at det vil være bedst hvis jeg kontakter afdelingen for jodbehandling på hospitalet for yderligere oplysninger. Det gør jeg så og får tilsendt et informationsbrev hvori der bl.a. står:

- at jodbehandling anses som en sikker, simpel og meget effektiv behandling af Hyperthyroidisme.

- at der inden en behandling skal foretages en grundig undersøgelse for at udelukke at der er anden alvorlig sygdom tilstede.

- at jodbehandling består i at katten får en beroligende indsprøjtning og derefter får en injektion med radioaktivt jod. Behandlingen tager et par minutter og efterfølgende vækkes katten igen. Da katten vil udsende radioaktivitet efter behandlingen skal den være indlagt i 14 dage.

- at prisen for en jodbehandling er ca. 18.000 kroner og er inklusiv de indledende undersøgelser.

- at medicinsk behandling ikke hæmmer udviklingen af selve tumoren! At der over tid er en del af de godartede tumorer der transformeres til ondartede tumorer! Og af de katte der ikke får effekt ved første jodbehandling (ca. 20 %) vil op mod 18 % have effekt af en yderligere behandling, mens ca. 2 % ikke vil have effekt af behandlingen - disse 2 % svare til den andel af patienter der har en ondartet tumor!

Teksten i fed kom som et kæmpe chok! Det har min kats dyrlæge ALDRIG NOGENSINDE fortalt mig noget om, men jeg vælger på det tidspunkt ikke at konfrontere dyrlægen med denne information.

Min kat var til de indledende undersøgelser for et par uger siden. Alle hans undersøgelser var fine og han er derfor egnet til at modtage jodbehandling! Det er verdens bedste nyhed og betyder alt for mig! MEN, da jeg modtager detaljerede svar på min kats undersøgelser på mail, står der at negative faktorer (altså ting der er tilstede hos ham der taler for at han ikke vil få effekt af behandlingen) hos min kat er skjoldbruskkirtlernes størrelse og at han har været syg i flere år og at der derfor er en lille øget risiko for at han ikke vil have effekt af behandlingen eller at han først vil have effekt efter 2 behandlinger.

Hvordan i alverden kan det ske?! Min kats ISO-certificeret fagdyrlæge har været dyrlæge i snart 40 år! Hvis h*n havde vejledt mig korrekt, ville jeg have indrettet mig efter det og fået jodbehandlet min kat INDEN skjoldbruskkirtlerne blev så store (kirtlen dyrlægen opdagede sidste år på den anden side er på nuværende tidspunkt også over 4 cm!) og INDEN et langt sygdomsforløb. Min kat skal indlægges snart. Jeg er grædefærdig og så bange for at han ikke vil have effekt af behandlingen. Jeg har ikke haft kontakt til min kats dyrlæge gennem hele dette forløb, da jeg er så ked af det og så vred og føler mig snydt for vigtig information. Hvad skal jeg gøre? Hvad ville i gøre?

Jeg takker alle, der har gidet læse og svare. smiley


Kommentarer på:  Skal jeg, og KAN jeg, klage over dyrlæge?
  • #1   15. okt Først vil jeg nævne, at jeg absolut forstår din bekymring og fortvivlelse over din kats sygdom.

    Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad det konkret er, du vil klage over :-S Er det at du synes, det enten er for sent i forløbet, at dyrlægen har nævnt dette for dig "Derudover får jeg at vide, at det vil være bedst hvis jeg kontakter afdelingen for jodbehandling på hospitalet for yderligere oplysninger". eller tidligere selv burde have oplyst dig om, at prognosen for helbredelse ville være dårligere ved ondartet tumor?

    I så fald tror jeg ikke, at du får noget ud af at klage.
    Du kan da prøve, men overvej, om du vil få det bedre af at starte en klagesag, der sandsynligvis ikke kommer noget ud af.

    Min gamle kat fik hyperthyroidisme, da han var omkring 12 år.
    Da han fik diagnosen, læste jeg selvfølgelig om sygdommen og behandlingen, og det JEG blev rystet over dengang var, at der overhovedet bliver tilbudt en behandling, der kræver flere ugers indlæggelse smiley (tilmed en behandling med tvivlsom effekt). ALDRIG om jeg ville byde min kat det!
    Så det jeg gjorde var, at behandle min kat med Felimazole så længe, han havde god effekt af det. Det havde han i flere år.

    Nå, det var så hvad jeg gjorde for MIN kat.

    Hvad jeg ville gøre i din situation?... Jeg ville glæde mig over de gode år, der er gået med hjælp fra medicinen. Og på kattens vegne være lettet over, at han IKKE for længe siden blev udsat for indlæggelse 14 dage på dyrehospital. Og selvagt ville jeg heller ikke trække ham igennem indlæggelse nu.


  • #2   15. okt Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville klage over.
    Hvis jeg var utilfreds, ville jeg tage en alvorlig snak med dyrlægen og evt. ophøre samarbejdet.

    Du har jo gjort hvad du skulle og blodprøver hver tredje måned viser jo sådan set, at din kat er blevet fulgt nøje.

    Nu kender jeg ikke kattens alder, men den skal du jo også have i baghovedet.
    Du skriver, at den skal være indlagt i 14 dage og det ville jeg da føle mig usikker på, for mennesker må ikke være tæt sammen i 24 timer - hvorfor så 14 dages indlæggelse og hvad nu hvis den IKKE vil samarbejde på dyrehospitalet? Katte kan faktisk gå i sultestrejke.

    Jeg kan kun sige, at hvis det nu var Elvis som er min den ældste på 13 år som havde den sygdom, så ville jeg give ham den bedste tid på piller og specialfoder smiley

    Det er kun dig der kender din kat og kun dig der kan tage den rigtige beslutning smiley



  • #3   15. okt Kan godt forstå du er frustreret over, at du ikke er blevet vejledt korrekt undervejs i din kats sygdomsforløb. Jeg ville helt klart tage en snak med dyrlægen om forløbet.
    Hvis det var min Tinka, så ville jeg ikke byde hende 14 dages indlæggelse, men katte er forskellige, så når du har vurderet, at din kat kan "tåle" indlæggelsen, så har jeg selvfølgelig fuld respekt for det.
    Håber det bedste for din kat smiley


  • #4   15. okt For mig ser det ud til, at du har en god dyrlæge og ret realistisk, mange mennesker ville ikke have fået bedre behandling end din kat smiley
    Som de andre siger, så ville jeg heller ikke udsætte min kat for den behandling, og et eller andet sted tror jeg din dyrlæge har haft i tankerne, at det er en hysterisk dyr og ikke perfekt behandling, og jeg tror det som er gjort, har været i din kats bedste interesse, for hvordan vil du forklare din kat, hvad den skal igennem og uden dig til at holde i poten.
    Jeg ville lade den få de gode tider den kan have endnu, og vide at jeg kan være der nu og den dag det er tid, så vil jeg være der og holde i pote smiley
    Jeg levede med en tumor i hovedet fra jeg var ca 13 år ( første symptomer) og til jeg var 38år, og min egen læges sidste ord inden diagnosen, var om jeg ikke syntes jeg var syg nok i forvejen smiley det er ikke unormalt, men godt for ørelægen og øjenlægen, som fik mig sendt til operation, den var på størrelse med en god stor mandarin.
    Du må nyde din kat den tid i har sammen, et kæledyr er fantastisk at have, men det vil altid ende med et farvel og en sorg, for de bliver ikke så gamle som vi gør smiley smiley smiley


  • #5   15. okt https://www.ddd.dk/dyreejere/oensker-du-at-klage/

    hvis du selv mener at du har behov for at klage bør du gøre det
    jeg har også valgt på et tidspunkt at klage over den ene af mine dyrlæger. Det var dog kun til ejeren af klinikken

    Noget andet
    prøv at kontakt Lise Bang Hansen
    https://alternativdyrlaege.dk/?gclid=EAIaIQobChMIt52gtMDr8wIVzgN7Ch26YQSzEAAYASAAEgLjZ_D_BwE
    hun er hammer dygtig, har selv brugt hende til en kat med lymfekræft og to med kroniske mundbetændelser


  • Ailuros
    Ailuros Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5
    #6   2. nov Hej Tinka

    Tak for dit svar – undskyld det sene svar.

    Jamen, jeg vil da klage over at min dyrlæge har givet mig ufuldstændig og forkert information. Min dyrlæge har jo skrevet til at mig:

    - at størrelsen på kirtlen ikke er det vigtigste.

    - at min kat gerne må behandles nu og også senere.

    - at det bedste valg vil være behandling med radioaktivt jod da min kat er forstørret i kirtlen i begge sider.

    - at det vil være godt med radioaktiv jodbehandling hvis medicinsk behandling ikke fungerer da min kats kirtel er blevet meget større til trods for behandling.

    I informationsbrevet fra dyrehospitalet står der jo, at medicinsk behandling ikke hæmmer udviklingen af selve tumoren og at der over tid er en del af de godartede tumorer der transformeres til ondartede tumorer. Det har min dyrlæge aldrig fortalt mig noget om. Skulle hun ikke have gjort det?

    Som nævnt var min kat til de indledende undersøgelser på dyrehospitalet. Kort tid efter modtog jeg følgende besked: ”Negative faktorer (altså ting der er tilstede hos ham der taler for at han ikke vil få effekt af behandlingen) hos min kat er skjoldbruskkirtlernes størrelse og at han har været syg i flere år, og at der derfor er en lille øget risiko for at han ikke vil have effekt af behandlingen eller at han først vil have effekt efter 2 behandlinger.”

    Hvordan kan min dyrlæge så skrive, at størrelsen på kirtlen ikke er det vigtigste og at min kat gerne må behandles nu og også senere? Hvordan kan min dyrlæge skrive, at min kats kirtel er blevet meget større til trods for behandling, når der i informationsbrevet står, at medicinsk behandling ikke hæmmer udviklingen af selve tumoren?


  • Ailuros
    Ailuros Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5
    #7   2. nov Hej Husk vildkattene

    Tak for dit svar og undskyld det sene svar.

    Med al respekt, ved du virkelig ikke hvad du ville kage over hvis du stod i min situation? Ja, min kat er blevet fulgt nøje, men det er jo takket være mig. Hvad har min dyrlæge egentlig gjort for min kat?


  • Ailuros
    Ailuros Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5
    #8   2. nov Hej Li Lot

    Tak for dit svar. Undskyld det sene svar.

    Hmm, hvad ville du sige til dyrlægen? Jeg kender ikke andre kæledyrsejere og har ikke stået i en klage-situation før.


  • Ailuros
    Ailuros Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5
    #9   2. nov Hej Jette L

    Tak for dit svar. Undskyld det sene svar.

    En god dyrlæge? Det kan ikke være dit alvor! Er det ikke dyreejere, som træffer beslutningen om hvad der skal ske med deres dyr?


  • Ailuros
    Ailuros Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 2 Emner: 1 Svar: 5
    #10   2. nov Hej anja n

    Tak for dit svar. Og undskyld det sene svar.

    Har du læst mit indlæg? Ville du klage, hvis du var mig?


  • #11   2. nov I informationsbrevet fra dyrehospitalet står der jo, at medicinsk behandling ikke hæmmer udviklingen af selve tumoren og at der over tid er en del af de godartede tumorer der transformeres til ondartede tumorer. Det har min dyrlæge aldrig fortalt mig noget om. Skulle hun ikke have gjort det?
    Det er vel en vurderingssag. Jeg ville selv have spurgt.

    ”Negative faktorer (altså ting der er tilstede hos ham der taler for at han ikke vil få effekt af behandlingen) hos min kat er skjoldbruskkirtlernes størrelse og at han har været syg i flere år, og at der derfor er en lille øget risiko for at han ikke vil have effekt af behandlingen eller at han først vil have effekt efter 2 behandlinger.”

    Altså du har jo haft katten i behandling og man vælger det der det mest skånsomme til at starte med - ligesom med mennesker og jeg ville i stedet for spørge:
    Hvordan kan det være, at du ikke har oplyst mig om det?

    Ja, min kat er blevet fulgt nøje, men det er jo takket være mig.
    Arh.. du har vel ikke selv forlangt blodprøver hver tredje måned har du???

    NEJ!
    Jeg ville stadig ikke klage over dyrlægen, jeg ville nok i stedet for bestille en kons. uden kat og så gennemgå forløbet sammen både for og imod. Dialog er det bedste!
    Hvis du er indædt utilfreds, så ville jeg skifte pr. omgående - og det har jeg faktisk gjort engang smiley




  • #12   2. nov Hvad angår om man kan eller skal klage, så er det jo helt op til en selv.
    Synes man, at man er blevet for dårligt informeret, så må man jo sige det til dyrlægen.
    Hvis man mener, at en dyrlæge har begået en graverende fejl, så kan man gå videre med det.

    Det er sådan set ligegyldigt, hvad vi andre ville vælge at gøre eller ikke gøre i din situation, for den manglende/forkerte information ser ud til at fylde enormt meget for dig, og så må du jo klage.
    Det må du vel også have gjort nu - til dyrlægen og/eller dyrlægeforening. Hvordan er det så gået med det?

    Men mest væsentligt: Hvordan går det med din kat nu?


  • #13   2. nov hvis det var mig, og jeg følgte mig som du, ville jeg klage

    det er ikke sikkert at man får noget ud af det, men så får man det selv ud af systemet.


Kommentér på:
Skal jeg, og KAN jeg, klage over dyrlæge?

x