{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.120 visninger | Oprettet:

Spændende: Katte som terapi... {{forumTopicSubject}}

Katte som terapi - Hvad katte kan udrette for menneskets sjæl:

Katte er ikke kun søde kæledyr. De er også kærlige "hjælpere i nøden". Undersøgelser har bekræftet, at mennesker kan klare en livskrise bedre ved en kats hjælp. Læs, hvordan katte påvirker sjælens velbefindende.

En undersøgelse med et forbløffende resultat
Under ledelse af professor Reinhold Bergler ved universitetet i Bonn blev der, over en periode på flere år i træk, foretaget en undersøgelse med 150 personer, som befandt sig i krise.

Undersøgelsen omfattede mennesker, der led af separationsangst, stress på arbejdspladsen, et kompliceret parforhold eller en alvorlig sygdom. Nogle var langtidsledige. Halvdelen af de ramte havde haft kat i en længere periode, og den anden halvdel havde hverken kat eller andre selskabsdyr.

Da man havde stillet udførlige spørgsmål til begge testgrupper, kunne man sammenligne resultaterne - og de var forbløffende: 65% af de adspurgte uden kat havde brug for lægehjælp til at løse konflikten. De fleste katteejere syntes derimod ikke, at dette var nødvendigt. I henhold til professor Bergler kunne katteejerne hurtigere finde vej ud af isolationen og var mere optimistiske med hensyn til at begynde på en frisk. De arbejdede også mere aktivt med at løse deres problemer end test-personerne uden husdyr.


En kat er ingen universalmedicin
Men videnskabsfolk advarer samtidig mod at generalisere resultaterne af disse studier alt for optimistisk, som f.eks. "Er du deprimeret, skal du kæle med en kat, så bliver alt godt igen". Helt så enkelt er det ikke. Katte er ikke mirakelmagere. Også katteejere bliver naturligvis påvirket af deres problemer. Katte kan ikke lave om på langtidsledighed eller en alvorlig sygdom. Alligevel fungerer de som terapi. Det viste sig, at katteejerne ikke betragter deres situation som lige så håbløs som testpersonerne uden kat, og det er derfor lettere for dem at løse deres problemer.

Hvorfor er katte egentlig terapeuter?Det er der flere årsager til:

En kat nærer en stærk kærlighed til sit menneske.
For en kat er der ingen forskel på, om et menneske er fattigt eller rigt, arbejdsløst eller succesrigt, gammelt eller ungt.
Men hvordan kan den så hjælpe, når sjælen er i nød? En af årsagerne er sikkert, at katte er legesyge og med deres livsglæde får mennesket til at tænke på noget andet end sine egne problemer og at holde op med at gruble. De minder et bekymret menneske om, at der altid er lyspunkter, selv i vanskelige tider.

Katte er kælne og blide. De vil gerne have, at man kæler med dem hver dag, og de giver lige så meget varme og hengivenhed igen. De kompenserer for menneskets underskud af ømhed, så stressen forsvinder. Men at have en kat er jo ikke kun at kæle og kærtegne. En katteejer har ansvaret for sin kat. Den skal have mad regelmæssigt, man skal lege med den og gøre madstedet og kattetoilettet rent. Det gør, at også mennesker i krise føler, at der er behov for dem. Desuden er der den sidegevinst, at katte er et samtaleemne, der aldrig bliver udtømt. Når man taler med andre katteejere, lærer man dem at kende, man får nye venner og mister ikke kontakten med omverdenen.

Katte kan lide at kæle. På denne måde giver de mennesket varme, tryghed og den vidunderlige følelse af at være elsket.

De stumme lyttere
Professor Bergler har endnu et argument for, at kattene har terapeutisk virkning: De er fortrinlige lyttere. Mange af de adspurgte angav, at de taler med deres katte. Ved at sætte ord på deres problemer er de i stand til at bearbejde deres situation aktivt. Det er et vigtigt skridt, som hjælper et menneske ud af tomheden. Testpersonerne uden kat havde derimod en tendens til at fortrænge problemerne, hvilket kan føre til depressioner.

De små tavse tigre giver trøst. De kan ganske vist ikke tale, men giver alligevel trøst ved deres adfærd. Det er ofte den rigtige vej ud af krisen. For i krisesituationer er man ikke altid modtagelig for sine medmenneskers gode råd.

Man bliver rask af at kæle
Klø, knuse og kærtegne - så let er det i mange tilfælde at gøre noget for sit helbred. Nyere undersøgelser bekræfter, at mennesker, der regelmæssigt kæler med deres katte, er mere harmoniske, raske og afslappede. At kæle siges endog at sænke blodtrykket. Det gør pulsen langsommere, og stressen forsvinder. På denne måde kan man beskytte sig mod hjerte-karsygdomme. Det er videnskabsfolk kommet frem til i mange undersøgelser.

En amerikansk undersøgelse viste, at blodsukkeret synker hos diabetikere, fordi de faktisk har det bedre, når de lever sammen med en kat. Katte har længe været en del af hverdagen på amerikanske revalideringscentre, alderdomshjem og sygehuse.

Her i Danmark er der i mange kommuner foreninger, der arrangerer regelmæssige besøg i ældreboliger og på plejehjem sammen med dyr. Man har nemlig konstateret, at en spindende ven, der deler tilværelsen med dig, ofte er en fortrinlig medicin.

Mange katteejere taler med deres katte. Når de sætter ord på deres problemer, kan de aktivt bearbejde deres situation.


Synes egentlig det var så spændende, så jeg lige ville skrive det herinde.. :o)

Go Jul!



Kommentarer på:  Spændende: Katte som terapi...
  • #1   23. dec 2006 Jeg har været sygemeldt siden slutningen af september af netop stress på min arbejdsplads samtidig fået konstateret forhøjet stofskifte.

    Den 9. november fik jeg Victor efter kæmpeopfordring fra min bror og svigerinde. Der er ingen tvivl om, at han har flyttet mit fokus, givet mig masser af kærlighed og opmærksomhed. Vi har ligget i arm til middagssøvnen, som i starten var et kæmpebehov. Vi har snakket sammen, kælet og pludret. Det er rigtigt, at det ikke er et universal middel, men det er et godt og nærende supplement til de øvrige tiltag, som skal igang - medicin og behandling af enhver slags. Og så har han selvfølgelig også en gavnlig virkning på far i huset - et helt nyt univers er opstået fra ham også -:)

    Jeg vidste ikke bedre men er nu blevet meget klogere og meget gladere. Og han hjælper! Jeg starter langsomt op på mit arbejde efter nytår.

    Glædelig Jul til jer alle.


Kommentér på:
Spændende: Katte som terapi...