{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.890 visninger | Oprettet:

En syg kat kommer sjældent alene {{forumTopicSubject}}

Fik lige lyst til at sige argh....

Ja, det gjorde jeg altså - så det gør jeg nu.

Hvordan kan det være at et helbredsproblem aldrig er nok? Der skal altid flere til - helst samtidigt.

Gizmo render rundt med bare pletter her og der og alle vegne efter endnu et møde med en enlig loppe (hvor og hvordan han har mødt den, har jeg ingen anelse om.) Ergo er han lige nu et skolebogseksempel på milliær dermatitis når det er slemt med hævede knopper fra haleroden og halvvejs op ad ryggen lige på rygraden, og pelsløse pletter med sårskorper ved halerod, på halerod og et enkelt på maven. Dybt suk. Han har fået kløestillende og klør heller ikke i det (min dygtige bamse) bliver kæmmet forsigtigt et par gange om dagen for at få de løse sårskorper og skæl væk. Regner med at give ham et bad i morgen også med en medicinshampoo jeg har der skulle være blid. Og så håber jeg bare det går i sig selv snart. Han har ikke fået loppekur den her gang for jeg kan altså ikke finde en eneste loppe på ham, men hvis hans hud ikke har fået det bedre i løbet af weekenden, køber jeg en på mandag og så får hele banden en tur.

Og som om det ikke var nok har Junior lige skrækket livet af mig. Sidder her og læser indlæg og hygger mig, da jeg kommer til at kigge ned på min store vatbamse ved siden af mig - og til min gru opdager at han skummer helt vildt fra munden så skummet flyver omkring ham og savlet hænger i krave og på hage. Straks tænker jeg selvfølgelig forgiftning og flyver først efter katten for at fange ham ind og inspicere skaderne alt imens mine øjne suser rundt i stuen for at finde ud af hvad han har spist. Men jeg har altså ikke noget giftigt hernede - ikke noget han kan komme til i hvert fald (har tjekket alt nu). Ikke engang kattefarligt julepynt har jeg. Får kræet på tomandshånd i sengen hvor han fortærer lidt kattemalt med stor glæde, derefter ti godbidder med lige så stor appetit. Så får jeg lov til at tørre ham om munden og kan se at han er holdt op med at savle. Og så bliver vi lige liggende på sengen og hygger i ti minutter hvor han spinder, skal kæles og vil lege. Altså en fuldstændigt normal Junior.

Nu har jeg så været rundt og tørre savl op diverse steder og i en af savlklatterne fandt jeg et lille stykke plastik (og han gnaver altså plastik som en gal, aner ikke hvor han finder det, for jeg putter det til skrald med det samme), så jeg har på fornemmelsen af at det var det stykke hans mundvand gik amok over.

Men jeg holder intenst øje med ham hele aftenen og i morgen med.

Gider slet ikke spørge: Kender I det? for det gør I med garanti, især de af jer der har mere end een kat i hjemmet.

Dybt suk igen igen.

Som et PS kan jeg da tilføje at tøserne Devi og Niggi ikke fejler en flyvende fis - de kan bare ikke li' hinanden ;o)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En syg kat kommer sjældent alene
  • #1   13. dec 2007 Jamen dog Tina. Der har da været noget at tænke på i det lille hjem i aften. Lad os håbe at Juniors savleri er over plastikken og at han ikke gør det mere.

    Men hvor lyder det da underligt med Gizmo.

    Og jeg er ked af, at jeg ikke kan komme med nogle forklaringer eller gode råd - i hvertfald ikke nogen, der er bedre end dem, du selv er kommet frem til.


  • #2   13. dec 2007 Mod lopper i omgivelserne kan jeg anbefale Trinol 810. Det er uhyre effektivt mod alle insekter og virkningen holder op til 7 uger og er beregnet til at sprøjte i boligen med. Sprøjtningen behøver ikke være særlig "tæt" men bare her og der. Insketet skal blot i berøring med en smule af stoffet og det er dødsdømt.

    Det lyder godt nok lidt væmmeligt med "savlet" det har jeg aldrig oplevet med nogle af mine mange katte. Men når han spiser og vil lege, er det nok ikke noget alvorligt men som du selv er inde på.. det lille stykke plastik.


  • #3   13. dec 2007 jo tak... kender det godt... Vi starter med en dobbelt gang øremider og bagefter står Mikkel med blærebetændelse, blæresten og for høj ph-værdi i urinen smiley det blev en dyr omgang da Nynne jo lige skulle steriliseres oveni + de skulle vaccineres begge to...
    Og det er selvfølgelig også en træls tid med piller, specielt mad osv...


  • #4   13. dec 2007 May-Britt S: Takker for omtanken, Junior har ikke ladet sig mærke med noget siden jeg postede indlægget, men holder stadig øje.

    Gizmo har prøvet turen med loppeallergi og milliær dermatitis før - og der skal ikke mere end een enkelt loppe til. Så mon ikke vi også overlever denne gang :o)

    Tina D: Der er ingen lopper i omgivelserne, og heller ikke på nogen af kattene. Sidst Gizmo havde loppeallergi, fandt dyrlægen een eneste afdød loppe på ham, det havde været nok. Men det er hamrende irriterende ikke at vide hvor han er kommet i kontakt med lopper den her gang. Sidste gang var da han var butikskat i min daværende kattetilbehørsbutik lige inden jeg lukkede og slukkede. Denne gang har han ikke været nogle steder mellem to udstillinger - hvor han blev loppekæmmet før og efter af mig uden resultat. Meget mystisk.

    Det var meget væmmeligt med Juniors savlen, især fordi jeg har læst flere gyserhistorier med forgiftede katte der lige præcis skummer om munden som han gjorde. Men han er helt normal nu, snakker, slås med Niggi, ville smage min leverpostej til aftensmaden og vil nusse i sofaen, så jeg tror "bare" det var det pokkers plastik. Men jeg holder nu et øje på ham alligevel - man er vel en pylremor.

    Lena, Nynne & Mikkel: Føj, det lyder også som noget af en omgang I har gang i - og så lige i de dyreste måneder på året i forvejen. Håber mitterne har det bedre og at behandlingen hjælper på dem begge to.


  • #5   14. dec 2007 Gizzemissen - øv også med Gizmo igen :o( Var det så det vi snakkede om, ja nu kan jeg jo ikke huske om det var sidste udstilling eller sidste kredsmøde?

    Og sikken da en forskrækkelse med Junior! Håber da også bare at det var det plastik der...

    May døjer for tiden med en hårbolle hun ikke kan få op, tror jeg, hun kaster i hvert fald op, men man bliver da også vildt bekymret for at det skal være andet, men hun virker dog rask og spiser med god appetit.
    Så nu er der sat kattegræs (havre) til "groning", men jeg håber dog hun får den op inden det kommer op..

    Kan ikke bestemme mig for om jeg bør give hende noget kattemalt eller ej :o0


  • #6   14. dec 2007 Eva K: Det var det vi snakkede om til kredsmødet, men han var allerede begyndt at få knopper i Assentoft og det var også derfor hans pels lignede noget der var løgn. Men ingen lopper...

    Mht. Junior var det vist bare det plastik - og så mit hjerte - der skulle afprøves. Han er i hvert fald stadig fit for fight - måske lidt for meget endda ;o)

    Det er da øv med May, jeg ville ikke tøve med at give hende en ordentlig klat kattemalt, hvis hårbollen ikke vil op, kan du jo ligeså godt hjælpe den med at finde den anden vej ;o)


  • #7   14. dec 2007 Tina - Det var også det jeg kom frem til.. ;o) Og der har da ikke været noget siden, såeh..

    Men godt med Junior, og jeg synes egentlig også at vi snakkede om hans pels begge steder..

    Forresten, nu vi er ved kredsmøde. Så glemte jeg at lægge 15 kr sidste gang :o( Så må lige lægge 30 kr i februar :o)


Kommentér på:
En syg kat kommer sjældent alene

Annonce