{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.580 visninger | Oprettet:

Køb af killing {{forumTopicSubject}}

Hej alle..

Siden jeg mistede min elskede british shorthair tilbage i september, har jeg søgt en ny lille kat.

Men jeg synes godt nok det er noget nær umuligt at finde den rette kat. Jeg kan kun have én kat, og den skal være indekat. Men utrolig mange katte er kun udekatte eller skal sælges i parvis. På internater er det næsten umuligt at finde en kat der egner sig til at være inde, OG kan komme ud til børn.

Jeg overvejer en racekat igen, men synes da godt nok priserne er høje nu. Omkring 5- 6.000 er da meget for en racekat. Jeg ønsker bare en kat til kæl, og den skal egne sig til at leve indenfor. Og så skal den have et dejligt temperement, knytte sig til mennesker og ellers være som en kat nu engang er smiley

Kan det virkelig være rigtigt at det er så svært...? Eller er det "bare" fordi jeg er uheldig / har urimelige krav?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Køb af killing
  • #1   30. mar 2018 jeg tror "bare" at det er den forkerte årstid.
    der er ikke så mange killinger lige nu. de kommer.

    prøv evt at kig på denne side
    https://internat-dyr.dk/se-dyrene/



  • #2   30. mar 2018 5-6000 for en kat til kæl er ikke meget. Når jeg opdrætter killinger, bruger jeg et sted mellem 3200 og 3500 alene på dyrlægen, vaccination x 2, chip, neutralisation, sundhedstjek, ormekur mm. Derudover kommer kattegrus og kattemad. Kommer der intet uventet, har jeg måske et mindre overskud, men det ryger lige så snart, at der kommer noget som øjenbetændelse, kejsersnit og lignende.

    Derudover er der ikke medregnet test af forældredyr, stamtavler, udstillinger, modermælkserstatning, underlivsinfektion, tilskadekomst, ødelagt inventar og sådan kan jeg blive ved. Så alt i alt er det kun en underskudsforretning. Vær glad for at en kat "kun" koster 5-6000 til kæl. Skulle vi have en rimelig chance for overskud, skulle prisen være på 10.-12.000 som hos hundehvalpe.


  • #3   30. mar 2018 racekatte kan du finde på killingelisten.dk
    her er der nogle killinger. og de er oftes indekatte


  • #4   30. mar 2018 Jeg tror nu bare at det handler lidt om årstiden, der er heldigvis generelt ikke så mange killinger i efteråret og vinteren ( altså når vi snakker huskatte) men de kommer nu, for huskatte plejer at parre sig fra fra januar og frem til marts, så plejer at at komme killingeboom af killingesalg marts til maj/start juni, så du skal nok bare vænne dig med tålmodighed..

    Om 5-6000 for en racekat er dyrt skal jeg ikke gøre mig klog på, men tænker at når man køber racekat så er den jo fuldt fixet og vaccineret, forhåbentligt er den også sundhedstjeneste og sund og rask, så når man tænker den dyrlæge udgift med samt det det koster at opfostre sådan et kuld så er det vel ikke urimeligt, at man kan købe en international billigere handler jo om at internater nej ikke betaler fuld pris for dyrlægen og meget af arbejdet udføres af frivillige ( ikke dyrlægen men alt det andet)


  • #5   30. mar 2018 Race killinger harme den pris de skal have smiley når jeg ser hvad andre har brugt på en gratis kat, så har mine race killinger været billige, jo prisen kommer så på en gang, men neutralusering, mærkning, vaccination, og lidt sygdom løber hurtigt op, de fleste killinger sælges heller ikke som ene katte.
    Jeg vil foreslå dig at kikke efter en ældre kat, +10 mdr, så falder prisen tit, fordi det måske er en retur killing eller hvis den må være ældre endnu kan det være en tidligere avlskat.
    Der er den fordel, at du kan se hvilket temperament katten har, det kan være svært ved en killing, og en killing kræver de del det 1.år, det er som at have barn smiley og skal helst ikke være for meget alene hjemme.
    Min datter har to katte som hun har fået som voksen, og de er fantastiske, og jeg har også haft 2 som jeg har fået, hvor de ikke længere var små killinger, en på 7 mdr og en på 11mdr og den ene har jeg nu, og de er ikke mindre dejlige end dem jeg har haft fra små, og der er tale om racekatte.


  • #6   31. mar 2018 Jeg har en britte, som jeg købte da den var 4 år. Jeg vil anbefale en voksen kat. Min skulle netop være ene—og indekat, og det er de forhold jeg kan tilbyde en kat. Tror jeg gav 1500.


  • #7   31. mar 2018 Har du overvejet en voksen kat? De er ofte billigere end killinger smiley

  • #9   31. mar 2018 Måske egner en lidt ældre kat sig bedre, da de som regel bedre kan alene og så er det jo et plus at prisen er lavere smiley

  • #10   31. mar 2018 Tak for svar.. Det lyder til at jeg må kigge på kattesiderne igen til maj.

    Men jeg synes alligevel det er vildt, jeg er efterhånden blevet afvist som kattekøber mere end et sted, enten fordi jeg har barn eller fordi jeg vil holde min kat indenfor.. smiley

    Jeg er med på at opdrætterne ikke tjener en formue på deres katte, men er drevet af egen interesse.. Den høje pris var nu mere set ud fra mit eget perspektiv smiley

    Jeg håber der kommer en sød kat snart.. Jeg kan se at de har en indekat i Kattens Værn i Slagelse, men der er ingen beskrivelse af den, så aner ikke hvor den kommer fra eller noget. Vil virkelig gerne have den rette kat, men det er så svært at finde en som har haft det godt og som jeg må købe.


  • #11   31. mar 2018 Jeg tror for Internaterne er det rigtig svært at være sikker på at kattene nu også er indekatte når de får dem - lidt underligt at blive afvist af de grunde, jeg oplevede at blive afvist fordi jeg originalt kun ville have een kat

  • #12   31. mar 2018 Det tror jeg du har ret i Ida, og mange af kattene er garanteret og så fundet udenfor. Men ville egentlig fortrække at købe fra et internat eller lignende, da man så samtidig støtter en god sag

  • #13   31. mar 2018 Ja det er brandærgerligt smiley

  • #14   1. apr 2018 hvad med denne
    https://www.kattegalleri.dk/huskat-silke/id-48531


  • Ellen Miriam P
    Ellen Miriam P Tilmeldt:
    jun 2017

    Følger: 1 Svar: 4
    #15   4. apr 2018 I min husstand avler vi maine coon, Shannas og Samsons killinger, men ikke lige nu, og vi er meget bevidste om at nogle bliver indekatte, så vi sørger for at ingen i et kuld kommer udenfor - så bliver der ikke gjort forskel. Prisen har hver gang været 2500 kr. Vi kender alle bedsteforældre, men gider ikke det pjat med stamtavle og krav om lukkede løbegårde. Måske kommer der et kuld næste forår. Når vi får leveret deres mad i store sække hedder vi Katteri Søndervang (ingen permanent hj.side, det gider vi heller ikke). Billedet er af forældrene i modlys.

    profilbillede
  • #16   4. apr 2018 Det er da ikke stamtavlen, der koster. Og besværligt er det heller ikke. Men så skal man selvfølgelig ikke overholde klubregler, og ej heller er det nødvendigt at teste for arvelige sygdomme som SMA, PK-def, HCM osv.

    Så slipper man for at stå til ansvar, hvis kattene falder døde om.


  • #17   4. apr 2018 Iøvrigt parrer man aldrig hvid med hvid. Så fordobler man genet for døvhed. Hvide katte skal desuden høretestes.

  • #18   4. apr 2018 Netop Susanne og derfor køber jeg med stamtavle smiley

  • #19   4. apr 2018 Det gør jeg helt sikkert også Jette, med mindre vi taler om ren huskat. smiley

  • #20   4. apr 2018 Prøv en voksen Korat, det vil du ikke fortryde. Jeg ved ikke om dkkorat har nogle til salg lige nu, men du kan prøve at se på hjemmesiden.

  • #21   4. apr 2018 Jeg har to voksne Korat hankatte til omplacering om nogle måneder smiley De skal ud i hvert deres hjem. Den ene skal ud alene uden andre katte. Den anden vil sætte stor pris på selskab af en yngre (gerne killing) hunkat.

  • #22   5. apr 2018 Ellen Miriam. NEJ du opdrætter IKKE, du bybberavler på blandingskatte da MCO er racekatte MED stamtavle. Nej selvfølgelig GIDER du ikke -- men gider ikke det pjat med stamtavle og krav om lukkede løbegårde ---- for det viser billedet af dine blandingskatte helt klart og tydeligt at du ikke kan, da de ikke en gang ligner MCO. Håber at de som har købt dine blandingskillinger kan indse at løbegårde er en god ting for kattenes sikkerhed både trafik men også sygdomsforbyggende.

  • #23   30. apr 2018 En sen opdatering...

    Jeg fandt den sødeste lille kul-sorte hunkat på 1 år hos Roskilde Internat smiley Hun var fra en stor kattesag, hvor man havde fundet en masse katte i en lejlighed.. Så derfor skulle den være indekat. Den er lidt nervøs indtil videre men ellers en rigtig dejlig putte-kat.. Det er skøønt at være katteejer igen, og jeg er meget glad for at jeg fandt en kat som ikke ruinerede mig.


  • #24   30. apr 2018 Tillykke med dit "fund". Jeg tænkte om du kunne finde på at gå tur med hende? Mine katte er helt oppe på max når jeg finder seletøjet frem, for så skal der nifles. Det tog selvfølgelig et stykke tid inden de accepterede selen, men det så ret sjovt ud når de fik den på de første gange.

  • #25   1. maj 2018 Steen J det sjovt du spørger for overvejer det faktisk meget. Også nu hvor det bliver lidt mere lunt udenfor. Hun er stadig ung, kun 1 år så tror godt hun kunne vænne sig til det. Hun er kun lige begyndt at gå på opdagelse i lejligheden, så vil ikke stresse hende ved at gå tur lige forløbig.

    Må jeg høre hvor tit du er ude og gå med dine katte, og hvor går i hen? smiley


  • #26   1. maj 2018 tillykke med barnet smiley

    så må du vise billeder smiley

    her i starten bør du nok ikke lige overveje at gå tur med den. lad den få frem og lad den falde godt til. dyreværnssag-katte har jo noget i baggagen. så de kræver lidt mere tålmodig smiley det er hellere ikke sikket at den har behov for at komme ud. på kv havde vi faktisk katte som overhovedet ikke ville i løbegården. de ville bare gerne være inde. og det var katte som var fundet ude.
    men igen tillykke med barnet


  • #27   2. maj 2018 Hej Maria. Normalt 1-2 gange om måneden i sommertiden i nærområdet hvor der er store grønne arealer. Det kan godt tage sin tid, for der er altid nye dufte der er spændende. Ellers har de en løbegård (haven) på 500 m2 der er hegnet helt ind og som de altid har adgang til. Det er ikke altid en fordel med fri have, det sker jævnligt at der skal samles fjer op. Men de skal have ros alligevel smiley Steen

  • #28   3. maj 2018 Som sagt skal hun heller ikke ud forløbig smiley

    Hun er blevet meget tryg ved mig, og har det bedst når hun putter og spinder ved min hals.

    Igår fik jeg en pakke og hun reagerede på den fremmede lugt ved at "knurre", og trække sig tilbage, så hun er stadig meget følsom. I starten rystede hun endda men holdt op når hun var i mine arme.

    Har vedhæftet et billede af skønheden.. Den blankeste pels, der sket ikke fælder.. amen hvor jeg allerede holder af den kat. Hun hedder Lilli smiley


    profilbillede
  • #29   3. maj 2018 Hun ser dejlig ud, det gør hun. smiley Og følsomheden skal nok forsvinde, sådan er det med de firbenede hunner, i stedet for tager de magten og laver ballade når de ikke får deres vilje. Mine gør. Men elsker vi dem ikke alligevel? Jeg glæder mig til at se nye billeder om nogle måneder.

  • #30   3. maj 2018 hun er virkelig smuk smiley
    elsker sorte misser. så stort tillykke med hende smiley


  • Kasper P
    Kasper P Tilmeldt:
    nov 2021

    Følger: 12 Svar: 1
    #31   15. dec 2021 har du fundet en ny kat? jeg har set på dyreportalen at de har mange, som leder efter et nyt hjem
    www.dyreportal.dk hedder den


  • #32   19. dec 2021 Kasper, hvad tror du selv? Tråden er over 3 år gammel. smiley smiley

Kommentér på:
Køb af killing

Annonce