Lav dine egne godbidder til din kat!

Lav dine egne godbidder til din kat!

20. dec 2017


Du kan købe masser af godbidder til katte i alle supermarkeder, og nogle gange er det faktisk ret dyre.


Hvis du har modet på at lave dem selv - og katten kan lide dine anstrengelser i køkkenet - så kan du spare en del penge på at kokkere selv.


Her kommer et par opskrifter, der hverken ret meget tid eller kræver de helt store kokkeevner. Til gengæld kan vi ikke love, at det måske kommer til at lugte lidt af fisk og tun :)


Tunkugler

Tun er et hit hos de fleste katte - her får nogle små kugler/brød, som du kan bruge som godbidder. Tunkuglerne opbevares i en tætlukket dåse, så de forbliver bløde.


Du skal bruge:


2 dåser tun i vand

1 æg

Mel

Mælk

Persille

Olivenolie


Fremgangsmåde:

Put tunen i en skål, og rør den helt ud, så der ikke er nogen klumper. Herefter tilsætter du ægget og rører det hele godt sammen. Så tilsætter du lidt mælk, hakket persille og olivenolie i, og rører igen.

Nu tilsætter du mel. Der skal så meget mel i, at dejen bliver fast - ligesom en tyk kagedej, men ikke lige så fast, som en bolledej.

Find en teske og lav små kugler på en plade med bagepapir.

Bag kuglerne ved 200 grader i 20 min.

Kuglerne køles af og lægges i en lufttæt dåse.


Lækre katteurtskugler

Her er en lidt mere tidskrævende godbid, men lidt flere ingredienser - men din kat vil helt sikkert være vild med katteurten.


Du skal bruge:

250 gram hakket kød

½ dl. revet gulerod

1 spsk revet ost

1 tsk tørgær

1 tsk tørret katteurt

½ dl rasp

1 stort æg

1 spsk tomatpuré


Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 350 grader. Bland alle ingredienser undtagen æg og tomatpuré sammen i en stor skål. Til sidst rører du tomatpuré og pisket æg i. Sørg for at få det rørt godt sammen.

Rul kødblandingen i små kugler og læg dem på en plade med bagepapir. Bag kuglerne i ca 15 minutter eller indtil de er faste og let brunede.

Køl kuglerne af på en rist, og opbevar dem i en tætlukket beholder, så de holder sig fugtige.

Kuglerne kan også fryses ned, og tages frem ved behov.


Tørrede fiskeboller

Hvis du ikke har meget tid, og bare vil lave en hurtig godbid, så kan du lave en hurtig godbid ved at skære fiskeboller ud i passende godbidsstørrelse, og derefter tørre dem i ovnen på 50 grader i et par timer. Bollerne skal stadig være let bløde, når de er færdige -og opbevares i en lufttæt beholder.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce