Vælg det rigtige foder til din kat

Vælg det rigtige foder til din kat

24. maj 2018

Din kat skal have det bedste – og derfor skal den selvfølgelig også have det helt rigtige kattefoder.

Det kan dog godt være forvirrende som velmenende katteejer at skulle vælge foder, fordi der er så meget på markedet. Skal det være vådt eller tørt? Hvilke vitaminer skal det indeholde? Skal min kat have kosttilskud?

Disse spørgsmål – eller spørgsmål der ligner - sidder du måske med, og derfor guides du her til at vælge den helt rigtige type foder til din kat.


Tørfoder

Den mest populære form for foder til katte er tørfoder, fordi det er nemt som ejer at have med at gøre. Man udregner hurtigt hvor meget ens kat skal have baseret på dens vægt og alder, og så er det let at putte det i madskålen.

At det er den nemmeste måde at fodre på, betyder ikke at den er dårlig – tværtimod! Meget tørfoder indeholder naturligt alle de vitaminer og mineraler der skal til for at holde din kat sund og adræt, eller også er disse tilsat.

Tørfoder kommer typisk i sække på 1,5 til 10 kg, som holder i lang tid og ikke bliver dårligt pga. langtidsholdbarheden.


Vådfoder

Til den mere kræsne eller forkælede kat fås der vådfoder. Vådfoder kommer typisk på dåse eller i mindre poser på 100 til 400 g. Vådfoder fra kvalitetsmærker indeholder ikke konserveringsmidler, smag og smagsforstærkere, tilsætningsstoffer eller kød af tvivlsom oprindelse.

Det er en myte at vådfoder består af dårlig kvalitets kød blandet med benmel, det gælder bare om at undersøge hvilket mærke vådfoder man køber. Når du vælger kvalitets-vådfoder til din kat, får den et velsmagende luksusmåltid fuld af mineraler og proteiner.


Kornfrit foder

Ved at vælge et kornfrit foder til din kat vælger du at give din kat et foder lavet af kød af god kvalitet og grøntsager, frugt, vitaminer og urter. Et kornfrit foder er ikke kun til katte med allergi, men en forsikring om at give din kat de bedste muligheder for et sundt liv på en kost som dens forfædre spiste.

Kornfrit foder er fri for gluten, og indeholder mere kød end et almindeligt foder. Det er derfor et luksuriøst foder til den kræsne kat eller den sundhedsbevidste ejer.


Kosttilskud

Om du skal give din kat kosttilskud, afhænger meget af omstændighederne. Hvis du kan mærke at din kat er meget træt, forvirret eller har en meget mat pels, kan et kosttilskud være en god idé.

Lakse- og torskeolie har et højt indhold af omega 3 og omega 6, som gør pelsen mere blank og medgørlig. Det nedsætter desuden risikoen for slidgigt, hjertekar problemer og kan også dæmpe inflammation.

Du kan give taurin som kosttilskud til din kat, da katten ikke altid selv danner den mængde taurin den har brug for. Taurin hjælper blandt andet på stofskifteproblemer, immunsystemet og stimulerer nyre og lever funktionen.

Hvis din kat har problemer med hårtab, tør pels og kløende hud kan du give den biotin, som forstærker pelsen.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce