{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
286 visninger | Oprettet:

Fra udekat til indekat... {{forumTopicSubject}}

Jeg har måske lidt et problem. Jeg er ikke sikker. Jeg tog her d. 11 april 2021 imod en ældre killing på omkring 8 måneder, fordi hans daværende ejer ikke kunne overskue ham mere.

Problemet er bare, at han er gået fra hus/have og til lejlighed/lukket altan - og han er så fuld af energi. Kan så tydeligt mærke på ham, at han savner at være ude, men det er ikke noget jeg kan give ham her.

Jeg bor på 2 sal og det lykkedes ham allerede efter en uge, at flygte ved at åbne et vindue på altanen og hoppe/kravle ud... gudskelov, at han slap uskadt fra det hvilket er lidt af et mirakel. Jeg har nu taget kontakt til et firma, der kan komme og sætte katte-net/insekt-net op og lader ham ikke længere være derude uden overvågning.

Jeg har efter den oplevelse skaffet en sele og katte taske til ham. Desværre vil han overhovedet ikke gå i selen, han ligger sig bare ned og spiller død og nægter at bevæge sig hvilket er ærgerligt, for havde håbet at han kunne brænde lidt af alt den energi af i selen.

Og jeg ved faktisk ikke om han egentlig bare bliver endnu mere frustreret over at sidde i tasken udendørs, uden at kunne løbe fri eller om det faktisk hjælper med at give ham lidt stimulering?

Han bliver ikke aggressiv i tasken eller kæmper imod på nogen måde. Han sidder for det meste bare og kigger... af og til prøver han så at kravle lidt ud og skal lige puffes tilbage på plads. Men det er ikke fordi det virker som om han ikke bryder sig om det. Han skaber sig overhovedet ikke; miaver ikke, har ikke kløerne ude og han angriber mig heller ikke, når jeg holder ham tilbage. Han accepterer det bare.

Hvad jeg gerne vil vide er... kan en kat vænne sig til at være inde efter den har prøvet at være ude? Har i nogen erfaringer med den slags?


Kommentarer på:  Fra udekat til indekat...
  • #1   26. apr Et lille tip til selen.
    Prøv i 14 dage at give ham den på hver dag og lad ham have den på 30 minutter, og tag den så af igen.

    Altså bare indenfor. Log gerne med legetøj eller godbidder.
    Pludselig finder han ud af man godt kan bevæge sig med selen smiley

    Og når han så har styr på selen indenfor så kan du prøve at tage ham med ud smiley


  • #2   26. apr Min som var ude kat med kattelem har vænnet sig til et par gå ture nu efter en flytning men hun har 0gså have at være ude i det meste af dagen . Om natten er hun altid inde. Hun er så også utryg for at gå selv oftest pga alle de han katte her er.
    Mon ikke din kat lærer at se et formål med selen, hvis du fortsætter med træning. Men husk du risikerer han plager om ture hele tiden. Det kan min godt finde på, hvis ikke jeg selv siger at nu har vi altså gået 2 til 3 ture. Det er da en god ide at få lukket altanen. Det er da bedre end ingenting. Jeg tror ikke en kat for meget ud af at sidde i en taske og kigge ud. Man skal være tålmodig og forberedt på de bare sidder og kigger meget i selen. Der var et indlæg om seletræning her forleden kan desværre ikke huske hvad emnet lige var.


  • #3   26. apr jeg tror det bedste du kan gøre er at få lukket din altarn af og så sæt noget kradstræ eller andet der ud så kan han bruge noget energi derude

    jeg har løbegård til mine, og har da flere som er forhenværende udekatte
    og det er de er tilfredse med
    det er ikke altid nemt at lærer katte at gå i sele. man starter med at give den på indendørs, og hvor man så træner med dem. i starten skal de bare have selen på.

    det er heldigt at du har en altarn som du kan bruge, for normalt er det en dårlig ting, at forsøge at lave en udekat om til indekat, og især i den alder
    men du har muligheden for at lave ham en løbegård, og så skal det nok gå


  • #4   26. apr Jeg har givet ham selen på indenfor, det er han ok med. Men ikke når vi er udenfor. Og nu har jeg også en hund der er med på de ture og vuffer vil rigtig gerne hele tiden rende i røven af Jazz, hvilket jeg tror stresser ham, så han hellere vil sidde i tasken. Min hund kan ikke være alene hjemme, så kan ikke tage dem ud hver for sig.

    Han har klatretræ og jeg giver ham også lov til at klatre rundt på min hængesofa, han elsker at ligge på taget af den i solen. Jeg ved bare ikke om det kommer til at være nok i længden. Men vi får se.

    Tak for jeres råd smiley


    profilbillede
  • #5   26. apr Ja okay kan godt se hunden kan være et kæmpe issue for katten.

  • #6   27. apr OK - hvis du ikke kan gå alene med katten - så lad hellere helt være. Langt de fleste katte kan vænne sig til at være indekatte, og hvis du får altanen kattesikret, så skal det nok gå..


  • #7   27. apr Jeg synes altså heller ikke at det er optimalt med en gåtur i sele når I bor på 2. sal. Du har et problem hvis han formår at komme ud af selen - og ingen sele er 100 pct. sikker...

    Jeg vil også lige sige, at 8 måneder, så er det også en teenager du har dig - og de sover ikke længe som unge mennesker....................... !

    Med den alder, ville jeg mene, at den godt kan vænnes til at være indekat.



  • #8   27. apr Måske du kan gå ture med den som jeg gør med Gustav.
    Møder nogen gange en som går tur med sin hund og så følger katten efter. Så er det jo hunden der er "forfulgt" smiley
    Gustav kommer altid når jeg fløjter, det trænede jeg ham til ved hjælp af godbidder da han var 9 måneder..
    Han var ligesådan når jeg gav ham sele på. Enten lå han død eller bakkede og bakkede.
    Så prøvede jeg uden og idag kan jeg gå hvorhen det skal være og han følger bare efter..
    Vi går tur morgen og aften, lidt mere i weekenden.
    Dejlige ture smiley smiley
    Nu er han også ude selv men det var han ikke til at starte med.
    Måske det kan fungere for jer også smiley


  • #9   27. apr Hej.

    Det glæder mig at du fandt Jazz igen.

    Vi har valgt at Winston og Charlie (WC) skal have løbegård men også muligheden for at se mere af den spændene verden. De er 5 mdr. nu og vi har fra starten af trænet selen – det tog ca. 1 mdr.

    Tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Og husk kattene er forskellige, nogen har brug for længere tid.

    Vi startede med at lægge selerne ved deres legetøj og kastede dem rundt omkring. Så sad min mand og jeg og øvede os i at åbne og lukke clipsene, det syntes WC også var spændene. Selerne lå fremme i 2 uger så de kendte lugten og materialet.

    De skal lige siges at vi har nogle faste ritualer bl. om morgenen og det var der vi lagde seletræningen ind.

    1. Der tømmes spande.
    2. Der børstes tænder, klippes en negl sluttes af med børsten, WC elsker det.
    3. Der laves mad.
    4. Efter mad, plejer vi at lege med fugl, denne leg begyndte vi at udvide til, at WC fik sele på. Vi købte godbidder som blev givet med det samme efter selen kom på. Så startede vi med det samme at ”flyve” og til at begynde med var WC ikke tilfreds med at have selen på. Den blev så fjernet igen og legen fortsatte. Vi gentog dette punkt og til sidst gik WC rundt med selen i huset. Vi går nu en morgentur og aftentur WC beder om den, hvis vi er for langsomme.
    5. Vi har fra starten af haft katterygsække liggende fremme i stuen og WC sover og leger i dem. Er begyndt at gå rundt med dem i stuen ikke på ryggen endnu men i hånden. Vores ambition er, at vi på længere sigt kan tage i skoven med dem eller forlænget weekend, men det bliver først aktuelt når vi også har trænet kattetransport.
    6. WC er begyndt et venskab med vores søns hund, der er stadig lang vej men her 3. gang har vi kigget hinanden i øjnene og lugtet. Der er ikke ”fri” kontakt pt.

    Jeg tror godt du kan træne din hund og kat til at gå tur sammen. Skriver gerne til dig når vi forhåbentligt kommer til at gå tur sammen med vores søns hund.

    Jeg tror, hvis vi er tålmodige og husker at det er kattene der bestemmer så kan vi lykkedes med mange ting. Husk dog blot at kattene har deres egen personlighed – det er ikke os der skal bestemme, hvad de synes om.

    Afslutningsvis synes jeg at man også bør begrænse sin træning til ikke at omfatte for mange ”øvelser”.


  • #10   27. apr Jeg plejede at gå tur med hunden og min gamle kat uden snor eller sele, men der kom katten først og styrede hjemmet og hunden indordnede sig. Desværre, så er det blevet lige omvendt med Jasper. Der var hunden her først og han styrer det hele. Og Jasper bryder sig ikke om at han bliver for nærgående, så søger han væk og gemmer sig. At lufte dem sammen tror jeg aldrig kommer til at fungere.

    Jeg er ret sikker på, at han ville løbe langt pokker i vold, hvis jeg prøvede at slippe ham fri på tur og jeg bor også midt i byen og ved siden af motorvej, så det er bare ikke et godt sted at slippe en kat fri, der er lidt af en vildbasse. Min gamle kat var ikke en strejfer. Hverken ude eller inde. Hun holdt sig altid i nærheden af mig og prøvede aldrig at hoppe ud af åbne vinduer, men det kan jeg godt mærke på Jazz, at det er han alt for eventyrlysten til at lade være med.

    Når jeg besøger mine forældre, så plejede jeg at lade min gamle kat løbe ind og ud som hun ville, da de har kattelem og bor i et roligt villa kvarter og jeg tænker, at jeg vil prøve det samme med Jazz før eller siden... men det gælder jo så kun når jeg en sjælden gang besøger dem. Han ville stadig være indekat 90% af tiden.

    Jeg starter med at sikre den altan og tager den derfra.


  • #11   27. apr Jeg går også ture med mine fri. De følger også bare efter mig, og ligesom Morten har lært Gustav, så kommer mine også, når jeg fløjter eller kalder på dem ved deres navn. Har også set en gå tur med sin hund, og hvor katten bare følger med bagved.

    Jeg startede med at gå tur med dem i snor, men havde rigtig mange dårlige oplevelser med det. For eksempel sad Chico på et tidspunkt fast langt inde i en kæmpe busk, og jeg havde nær aldrig fået ham ud. Det kostede mig i hvert fald en hel del torne. Og Amigo slap en gang fra mig, da han blev bange for en løsgående hund. Heldigvis fandt jeg ham hurtigt, men tænk hvis han havde fået viklet sig ind i noget og ikke kunne komme fri.
    Nu får de måske snart en voliere, men efter at have set hvor stor glæde, de får ved den daglige gåtur, vil jeg stadig fortsætte med det.

    Kan dog godt se, at det ikke er en god ide at gå tur med Jasper frit, når du bor midt i byen og med motorvejen tæt på. Der er ikke et roligt naturområde eller natursti i nærheden?
    Tror desværre ikke, det er en god ide at lade ham løbe frit, når du besøger dine forældre, for så risikerer du nok bare, at han bliver forvent med det.
    Som du selv foreslår, tror jeg det er en god ide at starte med at sikre altanen smiley


  • #12   27. apr Der er et naturområde, men alle mand og deres mor bruger det til at lufte deres hunde uden snor og uden kontrol over dem. Det er et rent zig-zag helvede bare at gå med Spooky og prøve at undgå dem - og området grænser også lige op til motorvejen, kun adskilt af en træmur, så der ville jeg bestemt ikke slippe Jazz fri.

    Der er simpelthen en alt for stor chance for at der kommer en vild hund og jagter ham op over muren og lige ud på vejen.

    Jeg bor af og til hos de gamle i en uge ad gangen hvor jeg plejede at tage både hund og kat med og der kommer han altså ud, for de har ikke tænkt sig at holde alle døre og vinduer lukket her til sommer og de er super dårlige til bare at huske at holde hunden inde, som det er. Han får tit mulighed for at stikke af uanset hvor meget jeg minder dem om det. En kat kommer de ikke til at holde bedre øje med.


  • #13   27. apr Ja okay, så er det nok bedst bare at holde sig til altanen og ikke gå tur med ham også. Tænker da også, at han nok skal vænne sig til det, og en sikker altan er jo også luksus smiley

    Haha det lyder ligesom min mor smiley Når jeg besøger min mor i flere dage af gangen og har kattene med, glemmer hun også altid at lukke vinduer (hun har så også en udekat), og jeg har næsten opgivet at minde hende om det, men hun bor så også i et roligt villaområde smiley


Kommentér på:
Fra udekat til indekat...

x