{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
763 visninger | Oprettet:

Teo {{forumTopicSubject}}

Puha - disse mennesker der gør en god, men til tider misforstået gerning.

Vi havde allerhelst set, at hun havde holdt på Teo, indtil vi var stensikre på at han var 12 uger. Det kræver loven også. Det har været et ret beskidt forløb og med et ultimatum, der var svært at modsvare, valgte vi at tage ham.

Han vejer 907 gram, spiser ret godt, drikker og går på bakken. Han er aktiv og vi kan sagtens komme til ham (i hans tempo). Og har en fin rund mavse. Og så snakker han som et vandfald.

Vi har fået tid til dyrlægen på mandag, så får han den store undersøgelse og vi får lavet en handlingsplan.

Det her var absolut ikke planen - jeg er stensikker på at han ikke er 12 uger - men nu er han her. Vi ser hvad dyrlægen siger og tager den derfra.

Men for fivlan hvor kan jeg være træt af folk der tager hjemløse katte ind og i et misforstået hensyn, træffer beslutninger de ikke kan føre til dørs - feks npr en ferie i 3 uger i Italien pludselig melder sig.

Jeg prøvede at overtale hende til et internat - det ville hun slet ikke høre tale om.

Nå, men vi gør det vi kan - han viser gode tegn og takter.


Kommentarer på:  Teo
  • #1   14. jul

    profilbillede
  • #2   14. jul nåå hvor er han fin smiley smiley smiley
    tillykke med ham smiley

    Det skal nok gå. jeg har haft flere som har været yngere end ham, og alle er endt med at være nogle søde dejlige sunde katte
    sørg for at han ikke kommer ud før han er mærket/neu. Han er for lille til at kunne finde rundt/hjem
    I har jo en mere, så lad hende være med til at opdrage på ham. Det er vigtigt at hanlærer at være social sammen med andre katte - det er endelig det han skal til at lærer nu.
    bedst havde været hvis I havde kunne tage to, så de kunne støtte hinanden


  • #3   14. jul Ja alt skal indrettes efter en ferie smiley smiley ham i har fået, skal nok klare sig, det sørger i for.
    Jeg er mere nervøs for dem som lander i andre hjem, særligt hvis de lander ved nogen som ikke ved nok, og måske ikke har andre katte smiley
    Men tror det var det bedste for Teo smiley


  • #4   14. jul Nåhr hvor er han sød, TILLYKKE med ham smiley Er helt enig med Anja i, at det nok skal gå, når I i forvejen har en kat smiley - men kan godt forstå du reagerer på, at en ferie går forud for kattene.

  • #5   15. jul Hvor er han fin og tillykke med ham. smiley
    Ja kan kun sige det samme som dig selv og andre der har skrevet her . smiley
    Han er landet godt hos dig og din familie smiley


  • #6   15. jul Hvor godt, at I har givet ham et hjem smiley Men hvor er det synd, at mennesker er så helt ligeglade, når det gælder et dyr, at en ferie (eller andet), kan skubbe dyret helt til side. Vi har selv en "genbrugskat" , vi lige har fået, hun er 4½ år, og jordens dejligst lille pige.

  • #7   15. jul Han er max 8 uger. Men du ved godt, at både sælger og køber kan straffes? Ikke at jeg skal blande mig, men jeg havde IKKE taget så ung en kat ind uden dens mor.

  • #8   16. jul Susanne * rigtige katte holdes på egen matrikel *

    Hej, jeg er helt med på, at det ret beset ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning - og dukker der et bødeforlæg op, så betaler jeg gerne det. Jeg er egentligt ikke så fokuseret på strafferetlige konsekvenser. Mit primære fokus er rettet imod at få Teo fodret og stimuleret på den korrekte måde, så han kan komme op på de 12-14 uger uden et alt for stort savn til sin mor.

    Sitationen er som den er og jeg må være ærlig og sige, at selvom ting burde have gjort anderledes, så er der stadig to til en tango. Og den dans ville "katteredderen" ikke være med til. Så vi gør vores bedste for at give Teo en god start.

    ---------------------------------------------------------------------------------------------------

    Status: Han har desværre smidt 50 gram, selvom han får det foder som han fik forrige sted. Vi gætter på, at han nok skal have mælkeerstatning, selvom det (ifølge flere hjemmesider) ikke burde være nødvendigt.

    Men han er superaktiv - leger rigtigt meget når vi sidder hos ham - der er fuld smadder på ham. Afføringen var ret tynd i starten, den er blevet lidt bedre, men ikke helt som vi helst gerne ser den. Idag sjatpissede han i brusekabinen, men det tilskriver vi lidt killingekådhed. Vi har indkøbt Perfect Fit killingefoder, samt noget pasta (Miamor Kitten-Cream) som han er ret glad for.

    Og så forsøgte vi os med nogle små dåser (15 gr) fodertilskud i mælkeform (Animonda Milkies). Den gled også lige ret ned i Teo. Indtil jeg opdagede at det faktisk er til voksen katte. Så det er pakket væk igen.

    Tiden hos Dr. Dyr på mandag er stadig en stenfast aftale. Vi er super spændte på at høre hvad hun kan fortælle og hvilken plan der bliver lagt. Der bliver ganske givet også en foder-justering. Den retter vi helt 100% ind på.

    Pt er han i vores (pænt store) badeværelse, hvor han kan være i fred for Kalle (vuffi) og Tutte. Kalle har ikke gjort det store væsen af sig. Han var lige over og sniffe til kattekassen, da Teo kom hjem. Teo gav et lille hvæs fra sig og derefter kunne vi ikke se Kalle's røv for hans bagpoter. Han forføjede sig pænt hurtigt. Tutte knurrede lidt.

    Så rækkefølgen bliver givetvis, at han og Kalle skal møde hinanden først. Kalle er super kærlig overfor Tutte og det var han også overfor Bella. Så der er ingen grund til at tro det bliver anderledes ift Teo. Det er nok mere Teo's reaktion vi skal være obs på.

    Og derefter skal Tutte og Teo møde hinanden - det kan blive en længere proces, men Tutte har mulighed for at gå lidt væk fra huset og få en pause ind imellem. Det kan Kalle ikke.

    Så vi tænker det bliver den rækkefølge.

    Nu skal Teo lige ud fra badeværelset og introduceres for stuerne og køkkenet. I mellemtiden kommer Kalle til at opholde sig i baggang og bryggers (masser af plads). Og når Teo har lært disse rum at kende, så går vi igang med først Kalle og så Tutte.

    Det er den foreløbige slagplan smiley


  • #9   16. jul Det vigtigste er at han kommer i kontakt med Tulle. Det er hende som skal lærer ham at være kat

  • #10   16. jul Jesper:
    Selvom eksperter siger det modsatte, hvorfor integrer du den ikke bare med de andre? Sådan en lille en tror jeg ikke at de gider at gøre noget.
    Nu ved jeg ikke om hjemmet er i 2 plan, ellers kunne han jo starte med at være i stueetagen først? Han skal bare ikke være alt for langt fra bakken endnu.
    Jeg ville i hvert fald give den kattekontakt hurtigst muligt.


  • #11   16. jul Ingen kan erstatte hans mor. Absolut ingen. Desværre får mange, der er taget for tidligt fra adfærdsproblemer. Jeg har selv haft to. Begge kunne ikke kattesprog. En måtte aflives pga urenlighed.

  • #12   16. jul Man jeg får problemer. Har en del, Cinnamon, Herman, Pyrus og Kisser, som er kommet for tidligt hjemmefra
    Ja jeg har far Simba. Men ingen mor

    Men derfor er det vigtigt at Theo bliver sat sammen med Tulle. Og hellere i dag end i morgen
    Det vil dyrlægen også sige


  • #13   16. jul Hej Anja og Vildkattene

    Det giver god mening.

    Så det prøvede vi lige. Tog Tutte med ind på badeværelset, var tilstede begge to. Og så så vi hvad der skete:

    Teo: Lå under skabet og kiggede ud på Tutte. Slap hende ikke af syne. Vi anede en let rysten i starten, men han faldt lidt til ro.

    Tutte: Gik knurrende rundt og inspicerede kattebakke, kurv, legetøj, madskåle... stadig lidt knurrende (sure, gamle løg), men tog ikke antræk til at kigge efter Teo, selvom vi havde en ide om, at Tutte udmærket godt vidste hvor han lå. De fik 5 minutter i samme rum og så ville Tutte gerne ud og videre.

    Vi prøver igen imorgen, lidt længere tid. Vi TROR det var en OK god succes.


  • #14   16. jul det er ok. Prøv i morgen at åbne døren så de har lidt større område at mødes på

  • #15   17. jul Så vil jeg også lige sige, at jeg og andre i min familie har haft katte der er kommet fra deres mor før tiden og INGEN af dem fik adfærdsproblemer.
    Freddie var faktisk moderløs og flyttede ind imens han stadig kunne ligge i en sandal smiley
    Han har ALDRIG haft adfærdsproblemer som ikke var relateret til smerter. Han startede også ud med at få lussinger af Elvis, men han er meget social (til tider lidt for meget) og har aldrig været urenlig.
    I 2000 fandt vi en killing som mormis ikke ville kendes ved og hun vejede kun 240 g. Min søster og jeg havde skiftende vagter og den voksede op sammen med 2 hankatte på skift.
    Ingen adfærdsproblemer, ingen urenlighed.
    Jeg er helt med på loven, men der er indimellem situationer hvor man bliver tvunget til at handle på anden måde.


  • #16   17. jul Enig
    Bare man har en anden så går det

    Tror loven blevet blevet lavet for dem som tager en for ung killing ind hvor den vokser op uden kontakt med andre katte. De kommer til at mangle en masse ting


  • #17   17. jul Nej Anja den blev lavet om, da man fandt ud af, at killinger ikke kunne klare sig så godt, når de kom afsted som 9 uger gamle, som var normalt da jeg var barn.
    Og det var for at undgå, at de blev solgt/givet væk i den alder.


  • #18   17. jul 12 ugers reglen er ved at være en gammel regle
    den nye regle er at man ikke må overtage købe sælger killinger under 12 uger, uden at morkatten er med eller at man har en ammemor. Og det kræver endelig en tilladelse til at overtage moderløse killinger. Og det er netop fordi det var lidt for meget IN at tage en moderløs killing til sig. der var mange som slet ikke havde forstand på det overhovedet.





  • #19   18. jul Bonnie var 7 uger, da jeg fik hende. Ingen andre end mig kunne rigtig komme til hende. Gæster fik en klo, bare de gik forbi. Det tog min mand 4 år, inden han måtte holde hende.

    Freja var et sted mellem 5 og 6 uger. Da vi fik hende, kunne hun ikke finde ud af at drikke endnu. Og ja vi havde kat i forvejen. Freja ville ikke kæles med, kunne ikke fange mus og havde slet ikke lært at være kat. Da hun var 6 år blev hun urenlig. Hun tissede konsekvent i stedsønnens seng. Og nej det var ikke blærebetændelse.

    Hvis i ikke tror mig, så læs historierne i "Det var kattens" på fb. Det er historier om katte, der fik adfærdsproblemer pga at være taget for tidligt fra. Og der er mange.

    https://www.facebook.com/Kattenss/


  • #20   18. jul Susanne:
    Det er trist at du har haft disse oplevelser.
    Når de er 4 - 6 uger og ikke kan drikke endnu, så er der jo også noget helt galt.

    Man skal bare ikke generalisere.


  • #21   18. jul Der var intet fysisk galt med killingen. Men har den ikke lært det, kan den jo heller ikke.

  • #22   19. jul Som nævnt er jeg helt med på, at Teo er taget for tidligt fra moderen - omstændighederne orker jeg ikke at beskrive, men vores arme var vredet lidt rundt på ryggen af os. Nok sagt. Vi gør hvad vi kan

    Teo og Tutte holdt møde igen idag - denne gang 10 minutter. Og Tutte var på intet tidspunkt i tvivl om Teo's tilstedeværelse. Hun opførte sig som en sur, gammel kone. Lidt hvæs og noget knurren. Teo var mega nysgerrig på Tutte, men kendte godt besøgstiden. Teo kunne dog afledes af lidt legetøj og så var Tutte ikke så interessant. Tutte kunne også afledes lidt.

    Men intet tegn på nogen ulmende angreb - så jeg tænker at der ikke går lang tid, inden der er en lille form for accept fra Tuttes side.

    Kalle har større respekt for Teo end omvendt. Vi havde Teo med inde i sofaen i aftes, hvor jeg sad med ham. Kalle kom lidt tæt på, og da Teo gav et hvæs fra sig, forføjede Kalle sig over i den anden ende af sofaen og satte sig til at gø. Teo valgte at kravle op mod min hals og lægge sig til at sove.

    Dr. dyr i eftermiddag og hvis Teo er så sund og rask som vi tror, så får han udvidet sit habitat til at inkludere baggang og bryggers. Og så skal Tutte og ham til at lære at acceptere hinanden - det giver muligvis lidt lussinger, men det er nok en del af processen.

    Teo skider stadig tyndt og er ikke lige god til at ramme bakken - og så er han begyndt at tisse alle andre steder end i bakken, til trods for at vi tømmer flere gange dagligt. Det er pt den største udfordring.

    Men stadig fuld smadder på leg og nysgerrighed smiley



  • #23   19. jul Få ham tjekket for Giardia og TF. Begge dele smitter. En killing bør ikke have tynd mave.

  • #24   19. jul Jeg kan ret sikkert sige, at det ikke er Giardia - been there, done that med Pedro i 2011. Han sjatsked overalt og kunne end ikke hoppe, uden at det stod ud af ham. Det er ikke tilfældet med Teo - men han kan selvfølgelig have anderledes symptomer end Pedro. Jeg tvivler dog stærkt på at det er Giardia.

    Selvfølgelig adresserer vi det da, når vi kommer til dyrlægen, for vi vil da også rigtigt gerne have en forklaring på det. Er det noget sygdom, skal han behandles for det - er det noget fodermæssigt, skal vi have justeret det rigtigt ind.

    Vi lader ikke bare stå til...!



  • #25   19. jul Rigtig mange katte har TF. Det ses oftest ved killinger og ungkatte, da voksne for det meste går med det uden symptomer. Og nej, det behøver ikke at stå ud af dem. Hverken ved TF eller Giardia. Det sidste lugter dog ret fælt, hvilket TF ikke nødvendigvis gør.

    Og du behøver ikke tage sådan på vej. Jeg prøver blot på at hjælpe.


  • #26   19. jul Vi tager selvfølgelig en frisk afføringsprøve med til Dr. Dyr.

    Så håber vi på en forklaring fra den.

    Pt afholder jeg mig fra for mange gætterier. Ud fra hvad jeg læser om TF, kan den være lidt lumsk, da der ikke er de vilde symptomer, udover irriteret område ved gattet. Han er mega aktiv, spiser, drikker og leger.

    Vi ser hvad dyrlægen siger smiley

    Beklager, hvis det syner at jeg tager på vej - men utålmodigheden for en afklaring (så vi kan komme videre med sammenføring osv) er ret fremherskende hos mig, men jeg er også ret omhyggelig efter at alt bliver gjort ordentligt - netop den lidt "brutale" start taget i betragtning.


  • #27   19. jul Han kan vel bare været stresset over ondflytningen og deraf fået diarré.

  • #28   19. jul TF ER lumsk. Og den kommer netop ofte til udtryk ved flytning/stress.

    Jeg håber, at det blot er lidt maveonde. ??


  • #29   19. jul Til gengæld er TF ikke så farlig som giardia.

  • #30   19. jul Teo har været hos Dr. Dyr.

    Og pt. kan jeg ikke få armene ned smiley

    Afføringen: Der er intet grundlag for nogen mistanke om hverken TF, Giardia eller nogle andre tarmsygdomme eller parasitter. Hun er ret sikker på, at det en kombi af flyttestress og foderskift - vi fortalte i detaljer hvad vi gjorde ift foderet og det skulle vi bare fortsætte med. Eftersom at Teo's mor er vildkat, fik han dog en ormekur - alene på en forsigtigheds-tanke.

    Alderen er anslået til 10 uger. Han vejer 976 gram og er rigtig fin. Ingen øremider, ingen lopper eller andet utøj. Super social, ret høj selvtillid uden at være kontaktsøgende på den "usunde måde" (han leder ikke efter mælk).

    Så alt ialt en ret fed start - den med vaccine, bliver han så ikke ret gode venner med - er du vims han skældte ud bagefter - men det var glemt 2 minutter efter.

    Så nu skal han sættes sammen med Tutte smiley

    Når han rammer de 2 kg, er det neutralisering, øremærkning og chipning smiley


  • #31   19. jul Det lyder fantastisk smiley
    Virkelig en god besked fra Dr. Dyr smiley
    Det skal nok blive godt det hele.


  • #32   19. jul Tillykke med den sunde Teo smiley

    så skal han bare i gang med at møde Tulle


  • #33   19. jul Jeg venter aldrig til to kilo men får det gjort med ca. 12 uger. smiley

    Dejligt at dyrlægen mener, at han er rask. Det må vi håbe så. TF kan ikke ses med det blotte øje. smiley


  • #34   19. jul Indtil videre går vi ud fra det mest sandsynlige, maveknuller pga flytning og foderskifte. Bliver det ved, snakker vi med Dr. Dyr igen - evt ved næste vaccination.

    Vi er ret rolige med det smiley smiley


  • #35   19. jul Sikke en dejlig nyhed smiley og godt han er ældre end de fleste skød ham til, det lover godt for fremtiden smiley

  • #36   19. jul Skønt!
    Og så må jeg jo hellere sige tillykke med det nye familiemedlem smiley


  • #37   20. jul Nå....

    Men Dr. Dyr havde sørme ret i sin forsigtigheds mistanke. Vi holder jo stadig øje med Teo's klatter, og her til morgen var der gevinst.

    Små, mini spaghetti lignende tingester lå og kantede sig rundt i pøllen.

    Han er nu ikke mærket af det. Han var lidt træt og uoplagt i aftes, men det må være vaccinen. Her til formiddag er der fuld knald på igen.

    Spørgsmål: Ormen taget i betragtning, vil det så ikke være fornuftigt at vente med at sætte Teo og Tutte i samme rum? Eller kan vi formode at ormekuren har fordrevet pøblen og at Teo er klar?


  • #38   20. jul Jeg ville sætte dem sammen

    Ormene er jo døde når de nu kommer ud.

    Liller havde orm i vinter selvom at han havde fået en kur i december. Så han fik ormekur. Men ingen af de andre skulle have det.
    Det smitter kun via en mellemvært, som fx mus og fugle


  • #39   20. jul Orme der dør, afgiver en smule "gift". Har han mange orm, kan det alene gøre ham sløv.

  • #40   21. jul Teo og Tutte: Vi er i gang med at føre dem sammen - jeg husker ikke at det var så omstændigt som dengang Otto og Pedro skulle føres sammen, men det er det så. Tutte sidder/ligger og betragter Teo, mens hun knurrer og hvæser, hvis Teo kommer for tæt på. Men hun viswer ikke nogen tegn på et ulmende angreb. Men Teo skal ikke meget tættere end en meter på Tutte, før Tutte hvæser.

    Teo: Totalt cool. Laver lidt overspringshandlinger og hvæsser kløer på kradsetræet, men vil RIGTIGT gerne i kontakt med Tutte - han er SÅ nysgerrig. Men han er let at distrahere med lidt legetøj. Men hans foretrukne overspringssted, er helt klart kradsetræet (som er flittigt brugt af Tutte og hedengangne Bella).

    Afføringen er stadig tynd og ofte. Vi giver det et par dage mere og hvis der ikke er bedring, så må vi snakke med Dr. Dyr. Han spiser og drikker helt fint.


  • #41   21. jul Det lyder som om at det går som det skal
    Ja selvfølgelig hvæser hun. Han skal jo lige vide hvem er boss i huset
    Så lang tid at det bare bliver til det så er det ok

    Bare vent om 1 uger så de vil være på kradsetræet sammen uden hvæs


  • #42   21. jul Det lyder som om det går godt, Røde sad på et skab i næsten 4 dage, han var 11 næsten 12 mdr, og flyttede sammen med en på 4 og en på 8år, det betyder noget.
    Da Mitti kom var det noget lettere, han var jo bare en lille stump, så Røde var nysgerrig og de fant sammen på en uges tid, hvor Birk var ret lang tid om at acceptere en ny kat igen.
    Birk var jo også noget ældre og Mitti var nr 5 medkat, men Jeg er sikker på, at Birk var rasist, han havde ikke accepteret Manne ( MCO) og Røde ( KLB) men det kom til at gå ok med Mitti, han var jo bimse, som var de eneste katte Birk havde kendt som ung, og så Mitti, han blev ikke skubbet væk af Birk, hvor de 2 andre blev holdt på god afstand, de blev skubbet væk med bagbenene, så der blev afstand.
    Jeg er sikker på dine katte nok skal finde hinanden, det er ikke sikkert de kommer til at putte sammen, men bare de ikke hader hinanden smiley


  • #43   21. jul En hård dag for Teo.

    Han har underhold to mærkelige væsner og mødt en mor-kat der ikke opfører sig som hebde han så sidst inden han flyttede.

    De to mærkelige væsner forsyner ham med bløde puder, de siger han ligger godt på.

    Men det slår nu ikke det kølige gulv under håndklædehylden.....

    Ja far, så tag det billede og fis af..... Jeg vil sove....! Capice...?!?


    profilbillede
  • #44   21. jul Nåå den stakkels Teo smiley
    Hårdt at være babykat smiley


  • #45   21. jul Flot klaret Teo smiley Det skal nok blive godt alt sammen smiley

  • #46   23. jul Tillykke med søde Teo.
    Jeg er sikker på at der nok skal komme ro i hjemmet med tiden. Det lyder til Tutte reagere nøjagtig ligesom Tøsen gjorde dengang jeg tog Smilla hjem, det vil sige Tøsen tog det et skridt videre og gik op på 1. sal og isolere sig i en uge og kom kun ned for at spise og gå på kattebakke. Når Tutte ikke gør andet end at knurre og hvæse og Teo respektere hendes afvisning ved at kradse på kradsetræet, så tror jeg det nok skal gå, så længe de ikke jagter hinanden, slår ud efter hinanden eller skælder højlydt ud (altså nærmest skriger) så er det succes i mine øjne.


Kommentér på:
Teo

x