Hemmelig brunst Hemmelig brunst

I modsætning til andre dyr, så kan man ikke se, hvornår menneskehunnerne er i brunst. Biologerne kalder det skjult brunst. De går ikke rundt med røde numser som bavianerne. Eller går og mjaver og kaster sig på jorden, som hunkatte i løbetid. Når bavianernes brunstperiode og kattenes løbetid er overstået, så vanker der ingen sex det næste års tid til de stakkels hanner, indtil en ny brunstperiode starter.

Det står i grel modsætning til menneskenes seksuelle adfærd, hvor sex er en mulighed det meste af tiden. Det ses tydeligt et sted som på Roskilde Festival, hvor festivalgængerne oplever at flirten og amorinerne ligger tyk i luften.

<b>Fra det ubevidste til det bevidste
</b>Fra det ubevidste dybt i vores hjerne strømmer lysten til sex hele tiden op til den bevidste del af hjernen, primært frontalpandelapperne, der ligger lige bag vores pande.

Her findes den del af hjernen, der udsætter vores behov, planlægger og justerer vores adfærd efter de gældende sociale normer. Og det er også her, at vores instinkter holdes i skak , så vi ikke hopper på den første og bedste, vi finder tiltrækkende.

Et indbydende blik, en flirt og utvetydige seksuelle invitationer sender til gengæld informationer, den anden vej fra frontalpandelapperne ned til dybereliggende del af hjernen og giver vores krop besked på, at den muligvis skal gøre sig klar til at have sex - kroppens utvivlsomt største energi-investering.

Set i en udviklingsmæssig sammenhæng gælder det om at få mest mulig gen-overlevering ud af mindst mulig energi. Så hvis vi skal fyre meget energi af, så skal vi også have valuta for penge i form af massiv gen-overlevelse. Det får vi, hvis vi sætter børn i verden.

<b>»Det sidste jeg husker er, at jeg hjalp en pige op fra mudderet - og at hun sagde ja til at knalde. Jeg vågnede næste morgen i mit telt, sammen med denne pige, og tænkte at det kunne da have været meget værre - festival-deltager til DR's Roskilde-tema.