Det dit flyselskab ikke fortæller dig {{forumTopicSubject}}
<b>Piloter og kabinepersonale er trætte, flyene er gamle, du får lige en ekstra mellemlanding - og så skal du betale for overvægt. Det afslører amerikansk undersøgelse.
</b>"Vi er trætte i dag, men vi håber alligevel, at De får en behagelig flyvetur, og at kabineluften i vores gamle fly ikke gør Dem syg."
Den velkomst har du næppe hørt, når du har sat dig til rette i et flysæde. Det er nemlig langt fra alt, dit flyselskab fortæller dig.
<b>Således fik de rejsende på en ruteflyvning i juni mellem Bruxelles i Belgien og Newark i USA ikke besked om, at piloten på Continental Airlines-flyet var død under flyvningen. For ikke at skabe bekymring om bord på flyet valgte kabinepersonalet kun diskret at spørge, om der var en læge med flyet.
</b>Federal Aviation Administration (FAA) lader det nemlig være op til det enkelte flyselskab at bestemme, om det vil fortælle om eksempelvis en motorfejl på flyet.
<b>En træt besætning
</b>Ifølge National Transportation Safety Board har <b>trætte piloter været en medvirkende faktor ved flere end 250 dødsfald gennem de seneste 16 år.</b> Skiftende arbejdstider og tidszoner er belastende for både piloter og kabinepersonale, og forsinkelser er kun med til at gøre belastningen større.
<b>Flyenes alder
</b>Du får heller ikke at vide, hvor gammelt flyet er.
<b>Selskabet American ejer eksempelvis fly, der i gennemsnit er 18 år gamle,</b> men selskaberne Delta Airlines og Northwest råder over fly, der i gennemsnit er 13 år gamle.
Til sammenligning er flyene hos Emerates kun omkring 5 år gamle, mens Singapore Airlines' fly er 6 år gamle. Og Ryanair, der ofte bliver kritiseret for manglende service, har til gengæld fly, der kun er 3 år gamle.
<b>Forurenet kabineluft
</b>Dårlig kabineluft er en anden ting, der kan gøre en flyvetur til en mindre behagelig oplevelse.
<b>Der har i årene 1999-2008 været 926 flyvninger med tilfælde af forurenet kabineluft.</b> Det er dog ikke påvist, at flypassagerer har været udsat for kabineluft, der har kunnet skade deres helbred, men der er anlagt to civile søgsmål, som endnu ikke er afgjort.
<b>Problemer med vægten
</b>Måske har du oplevet at blive opkrævet ekstra betaling for overvægt, selv om du havde vejet din kuffert hjemmefra. Det kan i sig selv være irriterende, men<b> du kan faktisk også komme ud for, at det er vægten ved check-in-skranken, der vejer for meget.
</b>En amerikansk undersøgelse har således vist, at hver 7. vægt (14 pct.) i New Yorks JFK-lufthavn ikke var kalibreret korrekt, og i Bostons Logan-lufthavn var der problemer med hver 10. vægt.
<b>Non-stop bliver til mellemlanding
</b>Det er heller ikke sikkert, at du får besked om, at den forventede non-stop-flyvning har fået indlagt en mellemlanding, og på samme måde kan du ikke altid regne med at få det ønskede - og bookede - sæde ved midtergangen eller vinduet. I disse krisetider kan flyselskabet vælge at indsætte et mindre fly for at opnå større belægning, og så er din bestilling af et bestemt sæde pludselig ikke noget værd.
<b>Du kan faktisk også komme ud for, at du ikke skal flyve med det selskab, som du har bestilt billet hos.</b> To eller flere flyselskaber kan nemlig sælge billetter til den samme afgang.
//JP
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Det dit flyselskab ikke fortæller dig
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside