Det vidste du ikke om japanere! {{forumTopicSubject}}
<b> Kærlighed på hotellet
</b>Mange japanere ynder at gå på Love Hotel – et hotel hvor man kan opholde sig fra tre timer til en nat, og hvor man som regel kommer for at dyrke sex.
Ofte er det unge par, der går på love hotel. I Japan og i særdeleshed i Tokyo bor de nemlig så småt, at det kan være noget nært umuligt at have intimt samvær i de små lejligheder, hvis man bor sammen med familien.
På love hotellerne foregår alt diskret. Receptionisten er gemt bag en mørklagt rude og stikker kun lige hånden igennem en lille åbning for at tage imod penge.
Selve værelset booker man på en elektronisk tavle, hvor man kan se billederne af de forskellige værelser. Her kan man booke alt lige fra s/m værelser til værelser med hjerteformede senge eller små eventyrrum, hvor Snehvide og Askepot kigger med.
<b>Sorter affald i ti beholdere, tak
</b>Japanerne er lidt mere grundige end danskerne, når det kommer til at sortere affald: De sorterer affald i intet mindre end ti forskellige beholdere. Der er en beholder til brandbart materiale, og der er en beholder til ikke brandbart materiale.
Så er der en beholder til hårde dåser, og en beholder til bløde dåser - og dét kan være en kamp at definere!
De har en beholder til glasdåser, hvorimod knuste glas naturligvis kommes i anden beholder.
Så er der en beholder til mælkekartoner – som naturligvis skal skylles og trykkes flade, og en beholder til plasticflasker. Hvor man husker at tage mærkatet af først, som man kommer ned i den beholder, hvor materialet godt må brændes, og putter plastiklåget i beholderen med ikke brandbart materiale.
Endelig er der en beholder til aviser og en beholder til magasiner.
<b> Grøn te – det er der noget, man spiser
</b>Japanerne er vilde med grøn te, som skulle være så sundt, men hvis bitterhed kan få hønsemunden frem på de fleste ikke-japanere.
Ikke desto mindre elsker japanerne at komme det i alskens søde sager: De bruger grøn te i is, i chokolade, cookies og hvidt brød. Nogle putter det sågar i vaskemaskinen, fordi den grønne te efter sigende skulle dræbe bakterier.
<b>Japanske husmødre dyrker koreanske stjerner
</b>Mens den japanske mand gerne arbejder fra ni morgen til ti aften, så går den japanske husmor hjemme og dyrker køkkenhave og koreanske lækre superstjerner – naturligvis mænd. Ikke sjældent hænger der en plakat eller to af husmorens superstjerne i stuen eller i soveværelset.
Og ikke nok med det, mange husmødre i alderen 40-60 år tager på arrangerede rejser til Korea, hvor de stimles sammen i tour-busser, der kører rundt til de filmlokationer i Korea, hvor deres stjerner har indspillet film.
Det er også almindeligt, at husmødrene går til koreansk, så de kan lære stjernernes sprog. Lee Byung-hun er en af de mest populære koreanske stjerner pt.
jul 2006
Følger: 17 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 49 Svar: 940
nov 2008
Følger: 82 Følgere: 90 Katte: 3 Emner: 1.619 Svar: 5.088
Men jeg anede ikke de andre - synes det er helt vildt at de har 10 beholdere til affald, det tager jo en krig...hehe
jul 2006
Følger: 17 Følgere: 15 Katte: 4 Emner: 49 Svar: 940
Det vidste du ikke om japanere!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside