Løbegård - vores hjemmelavede løbegård 2010.

5.926 visninger | Oprettet:

Vores løbegård-projekt Anno 2010.

Det startede med at vi købte et legehus, som vi har "forvandlet" til et kattehus :)
Vi har gravet ud så der kan komme fiberdug på og en omgang sand over, som kattene hygger sig i.

Kattehuset er blevet malet i maling fra Beck & Jørgensen i farven Lilje 114. og en hvid maling til teressen, vindue, dør og andre kanter :)
Der er tagpap på fra Icopal.

Juni 2010: Nu har vi fået sat halvdenen af løbegården op, ihvertfald de lodrette lægter, og nogle af de vandrette for oven. KÆMPE arbejde, og ikke så nemt som man lige tror, når man normalt ikke er den store gør det selv-person. Det er meget svært at få fuldstændig i vatter! :)
Gården bliver 180 høj i afdelingen ved siden af huset. Den skal også gå hen bag et højbed ca 8 x 1,1m, her bliver den 110cm. i højden.

Juli 2010: Opdatering, her i ferien har vi fået lavet en masse, så nu er den næsten færdig. Vi er pt. færdige med at lave "skelettet", fået malet træværket i sort, kommet sand på i bunden og så er vi ved at sætte net op.

Af materialer er der brugt følgende:
Lægter fra Jem&Fix - ca. 600kr.
Legehus fra Bauhaus - 3.000kr.
Maling fra Beck&Jørgensen - ca.500kr.
Net fra Hvalpsund vodbinderi (har fået 7 x 10m) i 40x40mm. ca. 800kr.
Vinkelbeslag fra Harald Nyborg - 80kr.
Sand + fiberdug fra den lokale "granitmand" - ca. 400kr.
Maling til træværket i sort(farveprøver) Bauhaus - 90kr.
Kattelem m. tunnel - 175kr.
"clips" til at sættet net fast med fra jem&fix + pistol-ting :)
Hvide tagrender fra Bauhaus - ca. 500kr.
OG en HEL masse tid :)

Alt i alt har det kostet godt 6.000kr. indtil videre.

Planen er her i efteråret at vi skal have huset isoleret, og så skal der ligges nogle fliser ude i løbegården, så kattene ikke får "gule poter" hele tiden :)
Derudover skal vi have en træstub ind samt nogle hylder de kan sidde på. Måske også et overdækket stykke af gården udenfor, så de kan sidde ude selvom det regner :)
Kunne også godt tænke mig et overvågningskamera.

Fortsættelse følger.

Kommentér på:
Løbegård - vores hjemmelavede løbegård 2010.


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer

Annonce