{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Maine Coon Tudefjæs R.I.P 2008

2.665 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Rikke B
| 35 år | Oprettet: 22. jan 2008


Maine Coon Tudefjæs R.I.P

Fødselsår:
2008
Temperament
Jeg er en lille frækkert, med masser af energi, jeg elsker at lege og drille hunden.. Men jeg kan selvfølgelig også komme et lille hvæs, hvis hunden bliver lidt for voldsom... Jeg snakker utrolig meget,- derfor mit navn ;)
Tricks
Rive min mor i tæerne om natten, hi hi...
Stævner
Stamtavle
Begge mine forældre er med stamtavle. Jeg er ikke da mine opdrættere ikke var interesseret i udstilling.
Køn
MEGET !! Smuk dame ;)
Beskrivelse
Jeg er født den 7/2-2008. Min mor hentede mig den 30/4-2008. Jeg er ren Maine coon, jeg er helt hvid, og så er jeg født med odd eye (et blåt og et grønt øje)...
Jeg er hverken døv eller blind.

Jeg har haft 2 kuld. Første kuld bestod af 3 hvide killinger. 2 hanner og en hun.

Efteråret 2010.

Jeg kommer hjem fra arbejde og Tudefjæs ligger i sengen og slikker meget voldsomt på sin hale. Jeg ser blod og skynder mig hen for at kigge.
Halvdelen af hendes hale hænger kun i en sene og knoglen stikker langt ud. Skynder mig at køre til dyrlægen hvor de kigger på det og siger at hun akut skal ha amputeret halen. De mener at en hund har haft fat i hende da halen var revet fra hinanden og ikke hugget lige over som hvis den feks havde været klemt i en dør.
De fjerner stort set hele halen pånær 8-10cm og syr den sammen i enden. Tutter får krave på og jeg blir sendt hjem med hende. Hun kom sig fuldsstændig og der er vokset ny pels ud. Det ser lidt sjovt ud med den lille hale, men hun er stadig min smukke pige :)

Andet kuld kom der 5. 2 sorte og 3 hvide. Desværre døde de alle inden for få dage da de var for tidligt fødte og lungerne ikke var ordenligt udviklet.


Hvil I Fred min smukke Tutterpige <3

Marts 2011.

Så skete det mest forfærdelge jeg altid havde frygtet. Tudefjæs blev kørt ned.
Min bror og jeg skulle ud at køre. Min bror kører bilen og jeg sidder ved siden af. Han er ved at skifte til 2. gear og jeg ser at Tudefjæs løber over vejen direkte imod os. Jeg skriger stop, men samtidig hører og mæker jeg to bump.......
Jeg flyver ud af bilen mens jeg skriger og græder. Kigger under bilen, men kan ikke se hende. Pludselig ser min bror hende, liggende i haven overfor os. Jeg græder og græder. Imens kommer min mor ud og samler hende op og bærer hende med ind i huset. Selvom jeg er fuldstændig ude af den kigger jeg på hende, for at se om hun lever. Der er intet blod eller sår, men hun bevæger sig ikke. Hun er død. De næste par timer går med at jeg sidder og græder mens hun ligger i mit skød. Så beslutter min bror og jeg at vi vil begrave hende ude i haven. Hvilket vi gør. Kysser hende en sidste gang og siger sov godt Mors lille tudefjæs. Min bror er ligeså ulykkelig.

Når man har udekatte ved man at chancen for de bliver kørt ned er meget sandsynlig. Men at sidde í bilen mens ens egen kan bliver kørt over, er noget jeg aldrig ønsker for nogen andre mennesker. Det er en meget forfærdlig oplevelse og følelse man får i maven. Det er ubeskriveligt så mange tanker der går igennem ens hoved og man glemmer aldrig følelsen. Hver gang jeg kører over et bump, en stel eller andre ting, tænker jeg straks på da det var Tudefjæs.

Hvil i fred min smukke smukke kat. Du var noget helt specielt og dem der kendte dig savner og tænker på dig og alle dine sjove løjer. Du var altid så glad og svarede altid når man snakkede til dig. Du en ener! <3 <3 <3
Kommentér på:
Maine Coon Tudefjæs R.I.P
Annonce