{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Maine Coon Jasmin [Tidl. kat] 2008

947 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Rose R
Kvinde | 40 år | Oprettet: 20. nov 2008


Maine Coon Jasmin

Fødselsår:
2008
Temperament
Bøllemis, altid opmærksom og snakkende.
Tricks
- Kan inhalere en skål mad på rekordtid
- Kan hurtigt og effektivt pille ting ned fra borde og vindueskarme, mens man ikke kigger
- Kan løbe fra den ene ende af huset til den anden på et milisekundt
- Kan altid høres
- Er verdensmester i at ligge på lur og springe frem
- Kan altid henlede opmærksomheden på sig selv
- Kan komme når jeg kalder
- Kan med stor overbevisning totalt overhøre, når jeg kalder;-)
Stævner
Ingen
Stamtavle
Køn
Hunkat
Beskrivelse
Jasmin har en mission - en stor og vigtig mission, som hun arbejder målrettet imod, med stor kløgt og snilde; Hun vil overtage verdensherredømmet!
Udadtil er hun en smuk, legesyg basse af en ungkat, men inde bag de ravgule øjne, gemmer der sig en ambitiøs verdensleder, som titter frem, og sætter de første spæde skridt af sin store plan i værk, så snart madmor forlader huset.
Madmor er jo god at være venner med, hun kommer jo med mad, nusser, tømmer bakke og er naiv nok til, at falde for hendes charme, når hun mijavende byder hende velkommen hjem. Manden i huset er derimod er en anden snak, han gennemskuer hende snart, hvis hun ikke er forsigtig! Derfor undgår hun ham når madmor her er hjemme, men så snart madmor er ude af huset, bliver han sat på plads ved hjælp af knurren og fem velslebne klør, hvis han vover sig for tæt på. Han skal nemlig holdes en armslængde væk, hvis hendes plan skal lykkes!
Næh, det er bedst at blive i rollen som madmors hengivne, kælne, lejesyge enmandsmis, indtil den dag hvor hun endelig kan overtage først sit hus (det er nemlig hendes, men det ved resten af familien endnu ikke) og derefter resten af jorden.
Indtil videre må en abitiøs og viljestærk kattedronning dog være tålmodig...
"Den er ond, ond, ond!" Siger manden i huset, "Den kan ikke lide mig, den er ude på et eller andet...."
"Neeej!", siger madmor, " Se hvor sød den er!"
Jasmin griner indvændigt, mens hun gnider sig op af madmors hånd, og let som ingenting forfører hende med sin charme.
"Divide and conquer..." tænker hun. "Første del af min storslåede plan er sat i værk!"

Lykkes det Jasmin at overtage verdensherredømmet?
Får manden i huset nogensinde overbevist madmor om, at Jasmin har en udspekuleret plan?

Fortsættelse følger...


Mens Jasmin planlægger at overtage verdensherredømmet, tænker hun over hvordan hun vil styre sit rige, når den store dag engang kommer, hvor hun, Jasmin, bliver dronning over alting.
Hun har allerede planlagt, at hendes rige skal styres ved hjælp af en lov, skrevet af Jasmin, omhandlende Jasmin, denne lov skal gå under navnet "Jasmins Lov om Alting".

I Jasmins hoved ser det nogenlunde sådan ud:

"Jasmins Lov om Alting
Denne lov er skrevet af Jasmin, for at opretholde ro og orden og retfærdighed overfor undertegnedes absolutte geni.

§1
Mit ord er lov.

§2
Jeg er smuk, dejlig og nuttet og skal altid hilses men denne nøjagtige udtalelse.

§3
Hvis jeg kan nå det, er det mit.

§4
Hvis jeg kan se det, skal jeg nok kunne nå det på en eller anden måde.

§5
Hvis du har givet mig det, er det mit.

§6
Hvis du lægger det fra dig, har du givet mig det.

§7
Hvis du har det i hånden, skal du give mig det
- Stk. 1: Hvis du ikke giver mig det, tager jeg det selv.

§8
Hvis du har det i munden, kommer du til at give mig det alligevel, da det garanteret smager godt, og derfor er mit. Spyt ud uden brok!

§9
Nogen gange hopper ting selv ned fra borde, vindueskarme og lignende, uden noget har pillet det ned.
- Stk. 1: Hvis jeg har lyst til at pille ting ned, så bland dig udenom.

§10
Jeg undlader ikke at gå på bordene fordi du siger det, men fordi jeg ikke gider.
- Stk. 1: Jeg går på bordene når du ikke kigger.
- Stk. 2: Accepter venligst stk. 1 uden yderligere brok, tak.

§11
Jeg skal fodres morgen, middag og aften, plus mellemmåltider, snacks og hyggespiseri.

§12
Jeg hersker enevældigt over alt hvad der hedder sidde- og liggepladser. Ser du mig komme, så flyt dig.

§13
Dit ben er et kradsetræ.
- Stk. 1: Nej, det gør ikke ondt.

§14
Brud på loven medfører en hård straf, hvis udformning afhænger af, hvad jeg føler for i den givne situation."

"Ja, det er en god lov," tænker Jasmin, og glæder sig til den dag, den endelig vil træde i kraft; Den dag, Jasmin vil overtage verdensherredømmet.
Kommentér på:
Maine Coon Jasmin
Annonce