{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Huskat Miss Sophie 1998

506 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Alexandra .
| 0 år | Oprettet: 14. dec 2010


Huskat Miss Sophie

Fødselsår:
1998
Temperament
Sophie er meget glad for mennesker :) Alle mennesker, små som gamle, tynde som tykke, mænd som kvinder, kendte som fremmede :) Så længe de vil kæle med hende er hun glad ! For hun er en MEGET kælen kat. Og hun er blevet mere kælen med årene. Nu laver hun stort set ikke andet end at sove og spise :) og blive kælet med.

Er der til gengæld andre katte eller hunde i nærheden bliver hun rasende. Ingen skal komme tæt på hendes familie, sker dette, resulterer det i at hun hvæser, krummer ryggen sammen, lægger ørene ned og får en kæmpe hale. I værste tilfælde går hun til angreb. I hvert fald på andre katte, hvis de kommer for tæt på :)

Men ellers er hun en stille og rolig kat som nyder de sidste dage af sit liv :)
Tricks
Hun kan desværre ikke rigtigt nogle tricks, med mindre man kan kalde det et trick at hun kan klokken.
Hver dag kl. præcis 16.30 står hun og miaver ved sin madskål, for der får hun mad. Ud over det er hun også mit vækkeur, jeg kan stole på at hun vækker mig HVER DAG kl. 7.00. Så i princippet behøver jeg slet ikke stille vækkeur, selv om jeg oftest gør det alligevel :)
Stævner
Hun har aldrig deltaget i stævner :)
Stamtavle
Jeg har desværre ikke nogen stamtavle på hende s:
Køn
Miss Sophie er en hunkat.
Beskrivelse
Da vi købte Sophie for snart 12 år siden, havde hun et andet navn, men ingen af os har nogensinde kaldt hende det og vi har derfor alle sammen glemt det :)

Vi døbte hende Miss Sophie, navnet har hun fået fra kvinden i "90års fødselsdag" - et program som bliver vist hvert år på nytårsaften. Ingen kalder hende rigtigt Miss længere, så nu er hun bare Sophie :)

Selvom hun i princippet er hele familiens kat, vil jeg nærmere kalde hende min. Hun er inde på mit på værelse døgnet rundt. Bort set fra når hun er ude og når hun spiser. Hun sover også i min seng hver nat.
Er min dør en sjælden gang lukket, sætter hun sig uden foran den og miaver indtil en eller anden bliver træt af det og lukker hende ind. Dette gør hun også selvom min lillebrors dør står åben lige ved siden af.

Hun er en meget social kat og vil gerne være med hvor det hele foregår hvis det kan lade sig gøre. Betyder det at hun skal sidde i vinduet på badeværelset mens jeg er i bad, så gør hun det. Betyder det at hun skal ligge ovenpå mit tastatur, så gør hun det. Betyder det at hun skal lægge sig oven på mine lektier hvis jeg lige er væk i to sekunder, så gør hun det. Alt sammen kun for at få opmærksomhed. :)

Hun er også sjov på andre måder. Min kæreste er allergisk overfor katte og han holder sig så langt fra hende som muligt når han er her. Det er bare lettere sagt end gjort, for Sophie kan af en eller anden grund rigtig godt lide ham ! Hun render rundt i hælene på ham, så tæt på som muligt, hvilket resulterer i en masse nys og røde, kløende øjne. Ligger alt mit tøj ud over hele gulvet, vælger hun også altid at lægge sig i HANS tøj, hvis det er muligt :)
Jeg tror det er fordi hun gerne vil have en opmærksomhed fra ham som han ikke kan give hende :) men jeg ved det jo ikke.
Kommentér på:
Huskat Miss Sophie
Annonce