Huskat Sylvester 2011

436 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 3 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Play video

Huskat Sylvester

Fødselsår:
2011
Temperament
Meget kærlig
Nem og omgængelig
Har lidt et "Mor-gen" overfor de unge katte/killinger
Tricks
Sit
Op
Ned
Kom
Stævner
Nej
Stamtavle
Nej
Køn
Hankat
- Kasteret d. 18.02.2012
Beskrivelse
Det var jo det der med at vi ikke skulle ha' kat, og så var der pludselig den der Sölvi Hittemis og vi KUNNE jo ikke ha' én kat alene - og så havde min mor jo lige killinger... Jamen altså, så måtte Sylvester jo så flytte ind :-)

Sylvesters mor er Legind, som er døbt Legind fordi vi tog hende med hjem efter en tur i Jesperhus i campingvogn en efterårsweekend, - og Jesperhus ligger i Legind bjerge.
- Legind startede med at komme hen til os da vi kørte campingvognen på plads, og så holdt hun sig ellers nær os hele weekenden og da vi så skulle hjemad, ja så kom vi til at ta' hende med ;-)

Et par måneder senere, ja så kom Sylvester til verden - sammen med Lille Legind, Modig og Sorte.
- Sylvester blev udvalgt da det skulle være en hankat og vi havde længe joket om at skulle vi ha' kat skulle det være en sort/hvid Sylvester og en rød Garfield, - vi starter så ud med en Sylvester og en Sölvi, desuden passede Sylvesters temperament bedst ind hos os.

De første par dage var jeg SÅ klar til at smide ham hjem til min mor igen - han var sådan en belastende lille killing som skulle lære alle vores regler og var dårligt opdraget hjemmefra - vi har klaget mange gange til min mor ;-)
- Men en uges tid senere, og så havde han fundet sig helt til rette og syntes ikke længere Sölvi og hundene var mærkelige, og SÅ gik legeriet ellers i gang.

Om jeg forstår nogen har kun én kat, for at se hvor meget glæde vores to har af hinanden - det er så fantastisk.

Sölvi og Sylvester leger sammen, putter sammen, spiser sammen, går på opdagelse sammen - ja nogle gange så laver de fælles tur på kattebakken *GG*

Sylvester er lidt en kylling, han har ikke så meget eventyr-gen som Sölvi har, og en enkelt gang var han kommet til at hoppe ud af vinduet da jeg luftede ud og var for uopmærksom, og fluks satte han i det mest ynkelig og ulykkelig hyl jeg længe har hørt - for han kunne ikke nå op i vinduet igen!
- I det jeg åbnede døren og kaldte på ham, kom han flyvende ind og resten af dagen gik han højest 2m bagved mig :-)

Sylle er en rigtig puttefis, og man skal nærmest bare kigge på ham, så spinder han.
- Oveni har han kastet sin kærlighed på vores hanhund, han kan ligge og ælte og spinde og nulre på Lucky i timevis, mens Lucky bare sidder og kigger op som om han tænker "Åh altså, så fjern dog den kat fra mig!" - men han bliver dog siddende, for det meste.

---22.02.2012---
Åhja, kattene har rigtig nået lømmelalderen og nogle dage ønsker man dem hen hvor pebret gror - og så kigger de på en med de der stoooore runde øjne mens de spinder lidt, akja.

Sylvester er ved at blive en stor og smuk hankat, kuglerne er nu røget inden foråret kom og det andet køn blir for spændende.
- Han er den som elsker mest at være udenfor, uanset vejret, klatrer op i træerne og undersøger alting, jagter vores hanhund Lucky og andet spændende.

Sylle er også en rigtig "spinde-maskine" og kan tit ligge sig de underligste steder og gå helt i selvsving med at ælte og spinde, bl.a. er hans yndlingssted deres "puttehule" og så kan han ælte og spinde indtil hulen tilter og hans bliver ved alligevel :-) Skøre kat!

---17.10.2012---
Sylvester er ved at være en stor og flot hankat, hvis jeg selv skal sige det da ;-)
- Han er en rigtig kælepotte som kan finde på at komme kravlende om natten og ælte og spinde på en indtil man vågner og giver ham opmærksomhed.

Ellers så er hans yndlingssted mellem mine arme, mens jeg sidder ved computeren, så kan man lige multitaske ved at nulre hans mave og skrive lidt på computeren imens.

Vi har i år fået tre killinger i huset og i starten syntes Sylvester de var noget så generende, - men han er blødt op og nu er de jo rent faktisk ret okay og han har taget hittekillingen Cleo under sine vinger og opdrager på hende, lærer hende at jage, leger med hende osv. - det er rigtig skægt at se for det minder utrolig meget om hvordan hans mor gjorde med Sylvester og hans søskende da de var mindre! :-)
Kommentér på:
Huskat Sylvester
Annonce