{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Bet-Bet 2011

427 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen kat er oprettet og stemt ind. Opret din egen kat

Ditte F
Kvinde | 41 år | Oprettet: 1. jul 2007


Blanding af racer Bet-Bet

Fødselsår:
2011
Temperament
Charmerende, sjov, nysgerrig, legesyg, madglad, selvstændig og meget selskabelig
Tricks
Bet kommer når man kalder.

Han ved godt hvor dåsemaden er, så når man går ud i køkkenet, sidder han og skraber på skabslågen og sætter snuden imod den og kigger lidt demonstrativt op på en.

Dåsemad og paté hedder "Miav" her i huset (fordi det ofte er Nettos, vi køber og det mærke hedder Miav). Når man spørger: "Skal du ha' miav?" ved han udmærket hvad det er. Det er kommet dertil at bare man siger: "Skal du ha'?" bliver han helt vild :)
Stævner
Ingen
Stamtavle
Ingen
Køn
Kastreret han
Beskrivelse
Helt grå, lang pels, stor busket hale, "snesko", altså pelstotter mellem trædepuderne og små totter på ørerne.

Bet-Bet hed oprindelig Misty, da vi syntes det passede godt til hans tågede, grå farve. Vi var desuden i starten ikke klar over hvilket køn han var, da hans buskede pels gjorde det ret svært at komme til at se. Så vi valgte et lidt neutralt navn.
Men da vi havde to voksne katte i forvejen og han dermed var den bette, endte det bare med at vi hele tiden gik og kaldte ham Bet-Bet eller blot Bet. Så han fik navneforandring :)

Bet er den sjoveste kat, jeg nogensinde har haft!
Han er for nylig begyndt at rende rundt med mine sutsko i munden, som en anden hund. Skøre kat!
Han er altid nysgerrig og legesyg og følger en overalt i lejligheden. Er fuldstændig udenfor pædagogisk rækkevidde og nægter at lade sig opdrage på. De andre katte lærte i en ung alder at man ikke må hoppe op på bordene, men det er Bet ligeglad med! Og hvis man får et skvæt af vandforstøveren, ignorerer man den bare. Nok er vand ikke rart, men nysgerrigheden vinder.

Bet tigger, stjæler mad, rager diverse pyntegenstande ned hele tiden, terroriserer vores dværgpapegøjer og bider ledninger over. Men vi knuselsker ham :)

Hans missemor er en ubestemmelig blanding af en langhåret racekat og en huskat, fik vi at vide af hendes ejer. Og hans far er en omstrejfende huskat. Vi får nok aldrig at vide hvad der ligger i hans gener, men temperamentsmæssigt passer han godt til beskrivelsen af en Maine Coons væsen.
Kommentér på:
Blanding af racer Bet-Bet
Annonce