{{currentPhoto.text}}
<
Maine Coon Fnugi [ Himmelkat] 2011
261 visninger
|
Oprettet:
Maine Coon Fnugi
Fødselsår:
2011
Temperament
han havde dét skønneste tempreament!:'(
han var så glad, for alle men desværre heller ikke bange for noget :(
han var så glad, for alle men desværre heller ikke bange for noget :(
Tricks
--- dét nåede vi ikke :(
Stævner
--- nej---
Stamtavle
---- nej ----
Køn
smuk hankat :')
Beskrivelse
jeg have oprettet ham her inde da jeg mangler et sted at ligge alle mine billeder af ham :(..
historien -
Dét var en typisk dag Sommerferien var lige begyndt. Det var Fredag D. 22. Juni,
klokken var 19:42.
Jeg lå på mit værelse, og slappede af da jeg modtog et uhyggeligt opkald fra vores bag
bo.
Jeg hørte min telefon ringe, jeg lå i min seng med min computer foran mig. Jeg så
på min telefon den var en gammel veninde/bag bo som jeg havde været uvenner
med 3 mdr. forinden. Jeg overvejede bare at lade den ringe, men jeg tog den. Hun
Startede ud med at sige ” Stephanie jeg ved at du ikke gider snakke med mig,
men du bliver nød til lige at høre det her!” jeg sagde så ” hej Maria ja jeg gider
ikke at snakke med dig men hvad så ?”. hvor efter hun nærmest råber ind i
telefonen med gråd i stemmen ” Fnugi ligger oppe på vardevej!” hvor efter jeg
smider min telefon og råber ” Dét fanme løgn !”. Jeg løb ud fra mit værelse med
tåre i øjnene. Min bror sad ude i vores fælles rum, han spurgte straks ” Stephanie
hvad sker der!”, hvor efter jeg bare råbte med tårnede rendende, ned af kinderne ”
Fnugi ligger oppe på vardevej!”. Jeg løb så hurtigt jeg kunne op af trapperne, op
til vores forældre. Du spurgte om det samme, ”hvad sker der Stephanie?”.
Denne gang var det virkelig svært for mig at tale. Da min bror kom løbende bag
mig Jeg råbte, i vilden sky ” FNUGI LIGGER OPPE PÅ VARDEVEJ FORHELVEDE!”, Min
far spurgte derefter hvordan jeg vidste det. Jeg hulkede ” Maria har haft ringet
hun har set ham” Min bror og min far skyndte sig ind i bilen og op på vardevej.
Min mor og jeg sad tilbage, og jeg ville ikke snakke jeg sad bare og græd for mig
selv. Min mor vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Dén kat jeg havde sat med bare 1
time forinden var nu væk for altid. Det var slet ikke til at forstå. Da min bror og
far kom ind af døren igen, min mor kiggede på min far. Han sagde så derefter ”
Dét var ham, desværre”. Da han sagde det brød jeg virkelig sammen. Og jeg græd
og hulkede mere end nogle sinde før, vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig
selv. Min familie sad blot omkring mig og prøvede at give mig ro i sindet, men jeg
kunne slet ikke komme til mig selv. Ville blot side for mig selv hele tiden lukkede
mig inde, ville slet ikke snakke med nogle...
nu har jeg fortalt vores historie håber han er velkommen her inde <3 :(
F - Fræk
N - noget for sig selv
U - umulig<3
G - glad!
I - i love you <3
Dén kat vil altid være i mit hjerte, han var mit hjertebarn <3 :(
historien -
Dét var en typisk dag Sommerferien var lige begyndt. Det var Fredag D. 22. Juni,
klokken var 19:42.
Jeg lå på mit værelse, og slappede af da jeg modtog et uhyggeligt opkald fra vores bag
bo.
Jeg hørte min telefon ringe, jeg lå i min seng med min computer foran mig. Jeg så
på min telefon den var en gammel veninde/bag bo som jeg havde været uvenner
med 3 mdr. forinden. Jeg overvejede bare at lade den ringe, men jeg tog den. Hun
Startede ud med at sige ” Stephanie jeg ved at du ikke gider snakke med mig,
men du bliver nød til lige at høre det her!” jeg sagde så ” hej Maria ja jeg gider
ikke at snakke med dig men hvad så ?”. hvor efter hun nærmest råber ind i
telefonen med gråd i stemmen ” Fnugi ligger oppe på vardevej!” hvor efter jeg
smider min telefon og råber ” Dét fanme løgn !”. Jeg løb ud fra mit værelse med
tåre i øjnene. Min bror sad ude i vores fælles rum, han spurgte straks ” Stephanie
hvad sker der!”, hvor efter jeg bare råbte med tårnede rendende, ned af kinderne ”
Fnugi ligger oppe på vardevej!”. Jeg løb så hurtigt jeg kunne op af trapperne, op
til vores forældre. Du spurgte om det samme, ”hvad sker der Stephanie?”.
Denne gang var det virkelig svært for mig at tale. Da min bror kom løbende bag
mig Jeg råbte, i vilden sky ” FNUGI LIGGER OPPE PÅ VARDEVEJ FORHELVEDE!”, Min
far spurgte derefter hvordan jeg vidste det. Jeg hulkede ” Maria har haft ringet
hun har set ham” Min bror og min far skyndte sig ind i bilen og op på vardevej.
Min mor og jeg sad tilbage, og jeg ville ikke snakke jeg sad bare og græd for mig
selv. Min mor vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Dén kat jeg havde sat med bare 1
time forinden var nu væk for altid. Det var slet ikke til at forstå. Da min bror og
far kom ind af døren igen, min mor kiggede på min far. Han sagde så derefter ”
Dét var ham, desværre”. Da han sagde det brød jeg virkelig sammen. Og jeg græd
og hulkede mere end nogle sinde før, vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig
selv. Min familie sad blot omkring mig og prøvede at give mig ro i sindet, men jeg
kunne slet ikke komme til mig selv. Ville blot side for mig selv hele tiden lukkede
mig inde, ville slet ikke snakke med nogle...
nu har jeg fortalt vores historie håber han er velkommen her inde <3 :(
F - Fræk
N - noget for sig selv
U - umulig<3
G - glad!
I - i love you <3
Dén kat vil altid være i mit hjerte, han var mit hjertebarn <3 :(
Maine Coon Fnugi
jan 2010
Følger: 1 Katte: 3
feb 2013
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 1
jan 2010
Følger: 1 Katte: 3
Men Tak for dét
jan 2012
Følger: 9 Følgere: 109 Katte: 3 Emner: 132 Svar: 11.508
Men syntes du skal flytte ham til blanding af racer, da jeg ikke syntes han ligner en ren racet MCO, og uden stamtavle så..