{{currentPhoto.text}}
<
Huskat Anton 2004
317 visninger
|
Oprettet:
Huskat Anton
Fødselsår:
2004
Temperament
En rigtig enspænder. Han er meget sky, dog tryg ved sine mennesker.
Tricks
Ingen
Stævner
Ingen
Stamtavle
Køn
Han kastrat.
Beskrivelse
Vi fik Anton tilbage i 2005. Jeg har været 7 år gammel på det tidspunkt. Jeg havde længe snakket om et kæledyr og min mor selv var også interesseret i at få et. Så vi kørte på Inges Kattehjem og derfra af har vi Anton.
Han var kun lige kommet ind på internatet. Han var stadig lidt mærket af bedøvelsen og lå helt stille inde i sit bur. Han var nysgerrig og sagde egentlig ikke noget til at jeg nærmest klatrede ind i buret til ham.
Vi tog ham med hjem og de første par dage opholdt han sig i et af vores værelser. Min mor sad hos ham hver dag, så han kunne vænne sig til stedet og blive tryg ved hende.
Da vi endelig slap ham fri i resten af huset kunne vi ikke finde ham. Han havde gemt sig op under vores sofa.
Anton har fri mulighed til at bestemme om han vil være ude eller inde. Første gang vi lukkede ham ud. Så vi ham ikke i 3 dage, før han vendte hjem igen. Han har sine egne døre.
Anton er en sky kat. Vi har på fornemmelsen at der har været nogle børn efter ham fra tidligere. Han har været igennem en masse ting i de år vi har haft ham. Det ses tydeligt på nogle manglende tænder og et knækket ribben. Han nyder sin frihed og vi ser ham derfor næsten ikke om sommeren.
Han elsker sine mennesker og føler sig specielt tryg ved min fars nærvær. Man er ikke i tvivl når han kommer, fuglene pipper løs når de ser ham. Anton er en meget dygtig jæger, det er gået hårdt udover de fritlevende fugle i vores have. Han "svømmer" gerne en tur ude i bøge hækken og samler deres æg til et lille måltid. Et år havde han flænset en hel redde med unger, hvilket resulteret i et par meget vrede fugle, som gik til angreb på ham. Men eftersom Anton var kravlet i sikkerhed fra deres angreb under det havebord, hvor vi sad og nød vores aftensmad, var det os det gik ud over. Jeg havde nær fået en fugl i hovedet. - De dykkede efter ham. ;-)
Anton snakker meget. Han har en høj lys klar tone, som går lige i skindet på en. Der går ikke et sekund fra man hører lemmen til at han begynder at snakke løs. Han stopper ikke med at snakke eller brokke sig før skålen er blevet fyldt op med noget som han gider spise.
Man kan faktisk fører en samtale med ham. Snakker man til ham, så svarer han igen.
Også er han selvfølgelig blevet ødelagt af mig. Så han er en værre tiggeprins ved bordet. Ups..
Han bryder sig bestemt ikke om at blive transporteret.
Bare synet af transportkassen også er han den der smuttet.
Vi har en enkelt gang fået ham passet på et internat mens vi var på ferie, hvilket vi ALDRIG gør igen.
Da vi kom for at hente ham igen nåede vi ikke andet end lige at stå ud af bilen hvor min mor siger "Gad vide om han overhovedet gider med"
Så kunne man hører en kat hyle nærmest græde. Det var Anton som havde genkendt min mors stemme.
Der var altså flere meter hen til der hvor han var, eftersom at vi stadig stod på parkeringspladsen.
Han blev så glad for at komme hjem igen. Men fornærmet var han også, og det er han hver gang man tager på ferie.
Nu bliver han dog passet hjemme i vante omgivelser når min forældre rejser. - Han bliver passet af mig, da jeg ikke rejser med alligevel :)
Anton blev aflivet d. 6. december 2015.
Hans medicin hjalp ham ikke længere og var stærkt dehydreret. Han var ekstrem tynd, og begyndte at tabe kræfter i bagbenene.
Det var med stor sorg, at vi måtte sige farvel til vores højt elskede kat, som har været en del af familien i mange år.
14 år fik han lov at være her.
Glemt bliver han aldrig.
Han var kun lige kommet ind på internatet. Han var stadig lidt mærket af bedøvelsen og lå helt stille inde i sit bur. Han var nysgerrig og sagde egentlig ikke noget til at jeg nærmest klatrede ind i buret til ham.
Vi tog ham med hjem og de første par dage opholdt han sig i et af vores værelser. Min mor sad hos ham hver dag, så han kunne vænne sig til stedet og blive tryg ved hende.
Da vi endelig slap ham fri i resten af huset kunne vi ikke finde ham. Han havde gemt sig op under vores sofa.
Anton har fri mulighed til at bestemme om han vil være ude eller inde. Første gang vi lukkede ham ud. Så vi ham ikke i 3 dage, før han vendte hjem igen. Han har sine egne døre.
Anton er en sky kat. Vi har på fornemmelsen at der har været nogle børn efter ham fra tidligere. Han har været igennem en masse ting i de år vi har haft ham. Det ses tydeligt på nogle manglende tænder og et knækket ribben. Han nyder sin frihed og vi ser ham derfor næsten ikke om sommeren.
Han elsker sine mennesker og føler sig specielt tryg ved min fars nærvær. Man er ikke i tvivl når han kommer, fuglene pipper løs når de ser ham. Anton er en meget dygtig jæger, det er gået hårdt udover de fritlevende fugle i vores have. Han "svømmer" gerne en tur ude i bøge hækken og samler deres æg til et lille måltid. Et år havde han flænset en hel redde med unger, hvilket resulteret i et par meget vrede fugle, som gik til angreb på ham. Men eftersom Anton var kravlet i sikkerhed fra deres angreb under det havebord, hvor vi sad og nød vores aftensmad, var det os det gik ud over. Jeg havde nær fået en fugl i hovedet. - De dykkede efter ham. ;-)
Anton snakker meget. Han har en høj lys klar tone, som går lige i skindet på en. Der går ikke et sekund fra man hører lemmen til at han begynder at snakke løs. Han stopper ikke med at snakke eller brokke sig før skålen er blevet fyldt op med noget som han gider spise.
Man kan faktisk fører en samtale med ham. Snakker man til ham, så svarer han igen.
Også er han selvfølgelig blevet ødelagt af mig. Så han er en værre tiggeprins ved bordet. Ups..
Han bryder sig bestemt ikke om at blive transporteret.
Bare synet af transportkassen også er han den der smuttet.
Vi har en enkelt gang fået ham passet på et internat mens vi var på ferie, hvilket vi ALDRIG gør igen.
Da vi kom for at hente ham igen nåede vi ikke andet end lige at stå ud af bilen hvor min mor siger "Gad vide om han overhovedet gider med"
Så kunne man hører en kat hyle nærmest græde. Det var Anton som havde genkendt min mors stemme.
Der var altså flere meter hen til der hvor han var, eftersom at vi stadig stod på parkeringspladsen.
Han blev så glad for at komme hjem igen. Men fornærmet var han også, og det er han hver gang man tager på ferie.
Nu bliver han dog passet hjemme i vante omgivelser når min forældre rejser. - Han bliver passet af mig, da jeg ikke rejser med alligevel :)
Anton blev aflivet d. 6. december 2015.
Hans medicin hjalp ham ikke længere og var stærkt dehydreret. Han var ekstrem tynd, og begyndte at tabe kræfter i bagbenene.
Det var med stor sorg, at vi måtte sige farvel til vores højt elskede kat, som har været en del af familien i mange år.
14 år fik han lov at være her.
Glemt bliver han aldrig.
Huskat Anton
okt 2006
Følger: 8 Følgere: 75 Katte: 5 Emner: 112 Svar: 683
jun 2006
Følger: 71 Følgere: 71 Katte: 10 Emner: 147 Svar: 6.307
feb 2015
Følger: 1 Katte: 1
dec 2014
Følger: 1 Katte: 2
sep 2014
Følger: 1 Katte: 1 Emner: 1 Svar: 5
jun 2010
Følger: 14 Følgere: 24 Katte: 4 Svar: 61