Fødselsår



Burmeseren

Burmeseren

Medlemmer: 19
Forside Forum Medlemmer Annoncer Katte

Russian blue - information om katten

En russian blue har en karakteristisk gråblå pels som til tider er blevet sammenlignet med sælskind. Katten har desuden store, mandelformede grønne øjne og har ry for at være intelligent. Kattene knytter sig gerne stærkt til deres ejere, men kan til tider være lidt reserverede overfor fremmede.

Racen menes at være opstået i Arkhangelsk i Rusland. Herfra skulle sejlere have bragt katten til England og Nordeuropa omkring 1860’erne. Den første registrerede observation af russian blue udenfor Rusland, var i 1875 på en udstilling i “The Crystal Palace”. Her konkurrerede racen i en klasse for blå katte, men i 1912 fik russian blue sin egen kategori.
Først blev racen primært opdrættet i Rusland og Skandinavien, men efter 2. Verdenskrig blev den også populær i USA.
Racens popularitet steg støt i løbet af 60’erne og 70’erne, men resultaterne i shows og udstillinger var blandede, primært fordi kattene tit udviste en vis nervøsitet under forløbet.
Opdrættere begyndte derfor at fokusere mere på racens personlighed og på at træne kattene til at være rolige under udstillingsforløb. Denne fremgangsmåde fungerede, og racen blev endnu mere populær i 90’erne og vandt adskillige priser i store shows og udstillinger.

En russian blue er generelt en sund kat, og racen har en høj gennemsnitsalder på omkring 15-20 år. Kattenes gennemsnitsvægt ligger omkring 3.5-7 kg og hannerne er generelt større end hunnerne. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at katten ofte har en glubsk appetit, og man bør derfor være påpasselig med mængden af foder, da en russian blue altid kan spise en portion mere.
I forhold til pleje er katteracen ikke særligt krævende, og til tider kan katten endda sætte pris på en god gennemredning af pelsen og lignende.
Kattene sætter ofte pris på at lege “fetch”, og vil med glæde bringe legetøj og lignende tilbage, hvis ejeren kaster det. Derudover er racen også kendt som en god familiekat, der kommer fint ud af det med børn og endda andre kæledyr.

Nogle mennesker hævder, at individer med katteallergi muligvis vil kunne tolerere en russian blue bedre end andre katteracer. Dette skulle bl.a. skyldes, at en russian blue producerer mindre af glykoproteinet Fel d1. Derudover skulle kattens tykke pels også hjælpe med at begrænse allergenernes effekt. Dette er dog ikke videnskabeligt bevist, og inden man anskaffer sin en kat, bør man naturligvis så vidt muligt sikre sig, at det ikke medfører stærke allergiske reaktioner.
Læs mere
Annonce