Kategori


Fødselsår


Pris


Annoncetype



Køb og salg af katte

Hvis du overvejer at købe kat, er du kommet til det helt rigtige sted. På markedet er der både mulighed for at købe og sælge, og der er masser af kattekillinger og katte til salg. Der er mange forskellige racer på markedspladsen - du kan eksempelvis finde en norsk skovkat, perser, orientaler, maine coon eller en blanding af racer.

Inden du køber kat, kan du med fordel gøre dig en række overvejelser omkring hvilket temperament, du ønsker katten skal have, og hvad du ellers forventer. Du bør eksempelvis anskaffe dig en racekat, hvis du har planer om, at den skal deltage i opdræt og udstillinger. Er du i stedet på jagt efter en huskat, vil du måske hellere have en raceblanding. Det er dog værd at bemærke, at det er nemmere at forudsige tendenser hos katten - fx ift. pelspleje og temperament - hvis denne er en racekat. Hvis du køber en raceblanding, kan det anbefales at observere moderens adfærd - dette kan ofte give en nogenlunde indikation af, hvordan killingens fremtidige temperament bliver. Desuden er det værd at bemærke, at langhårede katte vil kræve mere af din tid, når det kommer til pelspleje, da disse skal børstes hver eneste dag for at undgå filtret pels.

Det er desuden relevant, om katten skal være inde- eller udekat, hvilket bl.a. kan afhænge af bolig og område. Det er naturligt for katte at jage mange gange om dagen, så hvis du vil have en indekat, er det nødvendigt at aktivere den på anden vis i løbet af døgnet. Der er andre overvejelser i forbindelse med en udekat, eksempelvis naboer, hunde, stærkt trafikerede veje i området og lignende.


Tips til et kattesikret hjem

Der er adskillige ting i et helt normalt hjem, som potentielt kan være farlige for en kat. Det anbefales derfor at være opmærksom på følgende, inden man køber sin kat og tager den med hjem.

Ledninger:
Ledninger bør hæftes fast til væggen eller gemmes i kabelskjulere, da katte kan finde på at bide i dem, hvilket kan give dem farlige stød, eller alternativt beskadige ledningerne nok til at skabe brandfare.

Toilet, vaskemaskine og tørretumbler:
Toiletlåget bør slås ned, så katten ikke kan vælte i. Derudover bør man være særligt opmærksom inden man starter vaskemaskine eller tørretumbler, da det ikke er unormalt for en kat at finde sig til rette i en stor bunke tøj.

Kemiske stoffer:
Hvis en kat får noget på sin pels, vil den automatisk forsøge at rengøre det med tungen, hvilket naturligvis kan være farligt, hvis dette er giftigt stof. Derfor bør rengøringsmidler, kemiske stoffer, medicin, opvaskemiddel og lignende, være forsvarligt lukket og gemt væk fra katten.

Elastikker, snore og lignende:
Katte er generelt nysgerrige væsner, og kan nemt finde på at sluge tråd, garn, elastikker, gavebånd og lignende. Disse genstande kan i værste fald skabe alvorlige tarmproblemer for katten, og bør derfor gemmes væk.

Vinduer:
Hvis en kat fx ser en fugl flyve forbi, kan den godt blive grebet af sit jagtinstinkt og hoppe ud af et vindue eller ud fra en altan - også selvom der er meget langt ned. Hvis man bor højt oppe, bør man derfor sørge for nødvendig afskærmning, så dette ikke kan ske. Selvom katte er berømte for deres evne til at lande på benene, er der ingen grund til tage risikoen.


Markedet

Katte har i mange år været populære hos kæledyrsejere, som sætter pris på dyrenes selvstændighed, personlighed og legesyge sind. I 2009 viste en undersøgelse, at katten var det 2. mest populære kæledyr i Danmark, og blev kun marginalt overgået i popularitet af hunden.
Der er mange forskellige katteracer til salg her på markedet, og uanset om du leder efter store katte, kattekillinger der bortgives, sibiriske skovkatte, hårløse katte eller noget helt femte, så kan du sandsynligvis finde det her.

Du kan også kigge forbi de andre kategorier i markedet, hvor du bl.a. kan finde kattelegetøj og andet relevant kattetilbehør til salg. Her er både kradsetræer, madskåle, foder, kattebakker og meget mere. Der er sælgere fra København, Århus, Odense og mange andre byer, så gør en god handel tæt på dit hjem, og få en supersød kat med hjem - udforsk markedet lige her!










Læs mere

Indlæser...
Sortering
Sphynx INGE, SEBASTIAN, og HELEN
2025
8300 Odder | Østjylland
kr. 15.000
Oprettet:
6. maj
Korat Primprau's Korater
2025, Stamtavle
2150 Ukendt | Storkøbenhavn
kr. 7.000
Oprettet:
17. apr
Tyrkisk Angora Leo og hans brødre
2024, Stamtavle
9400 Nørresundby | Nordjylland
kr. 4.000
Oprettet:
16. feb


Annonce