Gennemlever mareridt igen og igen {{forumTopicSubject}}
Jeg mistede min gamle mis Freja sidste år d. 29. juli. Hun var kommet slemt til skade med sit bagben og bagparti og det stod ikke til at redde. Den svære beslutning om at lade hende sove ind blev taget. Om formiddagen kørte jeg til dyrlægen med hende, efter at hun havde tilbragt et døgn hjemme, hvor vi fik sagt farvel til hende. Hun blev lagt på dyrlægens bord hvor hun fik den første indsprøjtning. Så startede mareridtet! Stakkels Freja begyndte at brække sig, og hun brækkede sig og brækkede sig, jeg blev helt ude af mig selv, tudede og tudede, for fanden hun skulle jo sove stille ind! Men endelig stoppede hun med at brække sig, og så vendte hun hovedet og sendte mig et blik jeg aldrig vil glemme, og det hjemsøger mig næsten hver nat. Det blik sagde så meget, i mine drømme siger blikket "HVORFOR, MOR??" Kort efter hun sendte mig det blik sov hun endelig ind. Jeg var knust, fuldstændig knust. Min elskede Freja havde været igennem så meget, og da hun endelig skulle have fred, blev det så forfærdeligt for hende.
Nu er det over et år siden, og jeg har stadig mareridt om det. Jeg gennemlever rædslen igen og igen.
Har nogen prøvet det samme? Vil mareridtene mon nogen sinde stoppe?
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
feb 2010
Følger: 27 Følgere: 28 Katte: 9 Emner: 15 Svar: 5.563
sep 2008
Følger: 3 Følgere: 2 Katte: 7 Emner: 25 Svar: 113
Det er ikke for at lyde nedladende, men du skal også passe på med ikke at tillægge katten for mange ting - f.eks. at hun kiggede på dig og du følte hun havde "hvorfor" blikket, - det er en rigtig ubehagelig oplevelse du har haft i forbindelse med aflivningen og ikke helt "efter bogen". Snakkede dyrlægen med dig om hvorfor det skete og forklarede om det var en meget normal reaktion?
Jeg måtte for noget tid siden ta' en forfærdelig beslutning om at få min store hund aflivet, det var ufatteligt svært af flere årsager, men dyrlægen var utrolig god, stille og rolig, forklarede hele forløbet, forklarede hvilke reaktioner jeg skulle forvente fra hunden selvom hun var væk osv. så reagerer kroppen jo, - selvom jeg har været med til mange aflivninger (Har dyrlæger i familien), så var det faktisk rigtig beroligende i situationen lige at få en forklaring på hvad jeg kunne forvente - fx kom der nogle dybe vejrtrækninger som man måske kunne være blevet forskrækket over, men dem havde dyrlægen fortalt mig om bare var kroppen der reagerede og lukkede ned.
Så hvis din dyrlæge ikke har forklaret dig noget hverken før eller efter, kan det jo også gøre at man går og spekulerer som en gal på hvad gik galt, man føler sig skyldig, - kunne man ha' gjort noget anderledes osv.
Du ved at hun havde smerter og at hendes bagparti ikke kunne reddes, så du træf en ufattelig hård men god beslutning så hun ikke skulle gå og lide - og det er dét du skal fokusere på. Du har sørget for at hun ikke lider.
Håber du får nogle redskaber til at bearbejde den grimme oplevelse, så du kan lægge det bag dig og fokusere på de positive minder om katten.
aug 2010
Følger: 51 Følgere: 359 Katte: 4 Emner: 176 Svar: 7.475
Min har hver gang brugt at tale med mig om forløbet det første besøg jeg har haft hos ham efter en aflivning.
De ved også at det gør ondt og så ved han/hun også til næste gang - om mange år, at du skal have forklaring og evt. hjælp undervejs.
Da min gamle vildkat blev aflivet på mit køkkengulv havde katten lige spist forinden, så han fik kvalme og så snart dyrlægen så det påpegede han at det var en bivirkning af det beroligende han havde fået.
Jeg ved ikke om din kat fik én eller 2 sprøjter, for personligt har jeg det bedst med de 2 sprøjter. Jeg synes at det andet virker mere voldsomt.
Måske kan en evaluering med din dyrlæge hjælpe dig og hvis ikke, så tag en snak med din egen læge, det kan være at det er tilstrækkeligt.
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950
Desværre har jeg haft en lignende oplevelse - den var desværre bare meget værre, idet dyrlægen gjorde noget ved min kat (som jeg vil forskåne mig selv for at beskrive). Jeg fik et traumatisk chok - og følte dyb sorg, rædsel og skyldfølelse over at det skulle ende sådan. Dine tilbagevendende mareridt kunne godt tyde på, at det er noget lignende for dit vedkommende. Jeg synes, som de andre, at du skal finde en dygtig terapeut, så du kan få det bearbejdet.
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
Tinka: Det gør mig ondt at du også har haft en så forfærdelig oplevelse. Hvor længe er det siden? Jeg kan tilskrive mig følelsen af skyld. Det var en forholdsvis ny dyrlæge som jeg kun havde besøgt 1 gang før, så bagefter den skrækkelige oplevelse tænkte jeg , hvis bare jeg havde brugt den gamle dyrlæge, og tænker også at jeg aldrig skulle have ladet Freja spise om morgenen, men jeg anede jo ikke det kunne blive så skrækkeligt. Det kan man jo ikke bruge til noget nu, men skyldfølelsen gnaver.
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 62 Katte: 4 Emner: 73 Svar: 9.064
selv om det gør ondt er det bedste du kan gøre, at tale om det.
jul 2012
Følger: 3 Følgere: 3 Katte: 1 Emner: 15 Svar: 131
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
Jeg takker af hjertet mange gange for jeres svar og gode råd.
dec 2006
Følger: 230 Følgere: 199 Katte: 6 Emner: 227 Svar: 3.951
Skriv et brev, eller to, et til Freja hvor du fortæller hende hvor meget du holder af hende og at det var det bedste..
og så et til, ja hvem som helst, til en du ved kan hjælpe dig.. og bed her om tilgivelse og hjælp til at slippe det..
det vigtigste i disse breve, er at du skal skrive dem som et barn, og du må ikke rette eller læse det igennem..
så ligger du dem i en kuvert eller noget andet, og så finder du dig et sted du føler dig tryk, udenfor, et sted hvor du kan være alene. Her læser du brevet op, imens du brænder dem..
Det kan være at når du læser brevet op til Freja at du bryder sammen.. Hvis dette sker, bede du bare luften, vinden eller noget helt andet om styrke.
stuen, du er velkommen til at sende mig en pb.. hvis du har lyst, det hjælper at "tale" om det.. Det er ikke altid sundt at gemme væk...
kærlige tanker herfra..
Og så til
Hvor gør det mig ondt, puha, kan sagens sætte mig ind i de følser..
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950
Det er 20 år siden, min Tutsi blev aflivet af en modbydelig dyrlæge, og jeg kommer næppe nogensinde til at kunne tale om, eller tænke på det i detaljer, uden at blive meget, meget ked ;'-(. Hvad angår lige denne traumatiske oplevelse, er jeg uden for terapeutisk rækkevidde, så selv om den sidder som en betændt byld i mig, har jeg valgt bevidst at blokere for at ”gå ind i” den mere.
Den værste varige konsekvens det har haft for mig er, at jeg er blevet panisk angst for, at der igen igen skal ske noget slemt ved en aflivning. Sandsynligheden for, at det går SÅ galt igen, er reelt ikke eksisterende. Og jeg har da også oplevet en blid og ganske udramatisk aflivning siden, så jeg ved godt, at det er urimeligt at være så bange for det. Men det er jeg altså.
Det har nok at gøre med, at jeg en gang før, havde oplevet en slem aflivning, som kom helt bag på mig. Og da det så viste sig, at det skulle gå meget værre (med en anden dyrlæge), hvilket slet ikke var faldet mig ind, at det kunne, gik jeg simpelthen i chok, og har siden hverken evnet eller turdet have tillid til dyrlæger - eller tillid i det hele taget til, at tingene nok skal gå på bedste vis.
Det er lettere sagt end gjort, men jeg tænker, at man må acceptere, at nogle ting her i livet bare er uden for ens egen kontrol. Man kan gøre sit allerbedste for sine katte, men garantier findes ikke, og med aflivninger <i>kan</i> der desværre ske noget, så det ikke bliver så pænt og fredeligt, som man ønsker.
Hvis det kan lykkes at lade alle minderne om katten fra de gode år overskygge de få slemme minutter, og fokusere på at katten har fred nu, så tror jeg, det bliver muligt at slippe skyldfølelsen, og at sorgen bliver til at bære…. (siger jeg ”KlogeÅge”, der sidder her med snot og tårer i hele fjæset :-S ).
Det må være slemt med alle de mareridt, Stuen. Håber virkelig for dig, at du snart bliver fri for dem, og kan tænke tilbage på din kat med glæde. Det er urimeligt, og ikke til at holde ud, når én slem oplevelse skal ødelægge alle de gode minder.
Og der er altså virkelig INGEN som helst rimelighed i, at du bærer på den skyldfølelse, for du har IKKE gjort noget forkert!
Nå, det blev langt – ta’ hvad du evt. kan bruge og skrot resten. Jeg bliver vist lidt ….. sær, når jeg berører det traume. Måskeeee vil jeg prøve Hannes forslag om at skrive breve...
mar 2011
Følger: 5 Følgere: 4 Katte: 3 Emner: 33 Svar: 426
Ang. Hannes forslag, ja der kan jeg fortælle at jeg tog mod til mig igår, og skrev et langt brev til min hund, som jeg også havde en traumatisk oplevelse med i forbindelse med hans død (ikke under selve aflivningen), og det har siddet i mig som en byld, ligesom du beskriver. Jeg gav mig så til at skrive igår, og jeg sir dig jeg tudede og tudede så jeg var helt opløst. Men ordene kom, lidt trægt i starten, men efterhånden kom de mere og mere flydende, og jeg kunne mærke de virkelig kom fra hjertet, helt naturligt, intet "forstilt" over det. Nøj hvor jeg tudede.
Efter jeg havde skrevet det, satte jeg mig til at læse det højt for mig selv (og, ja måske er det lidt skørt, men også for min hund, som jeg håbede kunne høre det). Igen, vildt tuderi, det var svært at gennemføre, men jeg gjorde det.
Bagefter følte jeg en kæmpe lettelse. Der var helt klart blevet løftet en vægt fra mine skuldre, jeg følte heller ikke længere denne knude i maven af sorg og skyld.
Senere, hen på aftenen, og det er næsten det mest utrolige, gav jeg mig til at sidde og kigge på billeder af ham! Det har jeg ikke kunnet gøre siden hans død i februar sidste år! Men nu kunne jeg, og det var med tårer ja, men ikke kun sorg, der var også en underlig form for glæde ved at se de billeder, ved at kigge på ham og tænkte tilbage på alle de dejlige timer vi trods alt nåede at få sammen, alle de gode oplevelser vi havde, alle de skønne ture vi fik gået sammen og ja alle de dejlige, skøre, og pragtfulde ting han fandt på at gøre.
Og som prikken over i'et: Nu er hans billede i ramme kommet op at stå inde i stuen!!! Det har været gemt langt væk i en skuffe siden hans død, men nu er det kommet frem, og jeg kan se på ham med kærlighed men ingen smertende skyld - jo en lille bitte snert, men slet ikke som før.
Jeg skylder Hanne en kæmpe tak, men det har jeg skrevet til hende i en pb.
Det næste....og rigtig svære....bliver så at skrive brevet til Freja. Det bliver svært, rigtig svært. Jeg gør det lige pludselig, men nu skal jeg lige først "synke" brevet til min gamle hund, det skal lige bundfælde sig, og så bliver det Frejas tur.
God vind til dig Tinka, håber du får en lige så god oplevelse/resultat ved at skrive brevet. Hvis du vil, er du velkommen til at skrive pb til mig, og desuden har jeg oprettet en gruppe for os der har fået et dyr aflivet, der er du meget velkommen til at melde dig til, vi er kun mig i gruppen *griner.
kh Lone
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 62 Katte: 4 Emner: 73 Svar: 9.064
dec 2006
Følgere: 102 Katte: 2 Emner: 68 Svar: 9.950
Jeg er sikker på, at du efter at have skrevet brev til Freja også, vil blive fri for de mareridt, og vil kunne mindes hende med glæde.
Tak for dine forstående ord, og for at du deler din erfaring. Det er en rigtig god anbefaling af Hannes metode, og jeg vil helt sikkert prøve den … når jeg engang får taget mod til mig.
Gennemlever mareridt igen og igen