At miste sin elskede kat {{forumTopicSubject}}

Puh... Jeg har aldrig i mit LIV oplevet en så stor en smerte, som at miste min lille Usho Jeg har set flere skrive om sådanne ting herinde og jeg føler virkelig et behov for at komme ud med det.
Og iiiih hvor jeg savner det bette pjok!

Han var min bedste ven - det var han. Han kom hver gang(!) jeg sang - og han var ekstra glad, når jeg sang "Busters verden" og skiftede Buster ud med Usho Hehe. Han nussede og nussede og savlede og spinnede som en kæmpestor traktor! Han kunne mærke når jeg var ked af det og kom altid og trøstede mig.

Det lyder måske fjollet i nogens øre, men jeg har haft en rigtig svær periode i mit liv - og hvis Usho ikke havde været der, så havde jeg sagt "farvel verden"... Men jeg kunne ikke nænne at forlade min lille skat. Og nu, hvor mit liv er på rette spor - så bliver min lille dreng taget fra mig

Heldigvis kom han hjem og døde. Han lå i et skur ude foran min lejlighed, stille og rolig. Han var sovet ind, så det ud til. Og havde hvidt spyt på sig, så vi mistænker ham for, at have spist rottegift eller en rotte/mus der lige havde spist noget.

Han løb jo hjemmefra d. 2/11 og allerede 2 timer efter han var ude (han kunne godt være ude i 2-4 timer, men sjælendt) der fik jeg en fornemmelse af, at han var død/skulle dø - og ganske rigtigt, på 5. døgn fandt min mor (da hun var på tilfældigt besøg) ham i skuret da hun ville ud og tjekke mit æbletræ.
Øv, jeg hader altså når min fornemmelse holder stik!! :(

Det mest tossede er, at lige da jeg kom hjem fra dyrlægen, så satte Spirmissen sig på min seng og gik i veer. Og hun fødte 2 smukke killinger - og jeg har valgt at beholde den røde han, som en slags "plaster på såret" - og jeg ved udemærket godt, at Usho ALDRIG(!) kan erstattes, men jeg (og Spir sikkert) vil savne en anden kat i huset.


Øv altså, hvor jeg savner ham!!
R.I.P smukke dreng Altid elsket, altid savnet.
4½ år er alt for kort tid