Som om han er genopstået.. {{forumTopicSubject}}

Hej folkens.
Jeg bliver simpelthen nødt til at dele min glæde med jer!

Da jeg var yngere, havde vi en kat der hed Jackson. Maine coon, hankat.

Kan blev desværre kørt ned, og vi troede vi ikke havde noget tilbage fra ham.

Det viste sig så, at han havde parret en af vores hunkatte ved et uheld, som fik otte killinger - 7 der lignede Jackson, og én der lignede en almindelig huskat.
Den, der skillede sig ud, beholdt jeg. Han blev kaldt Jackson Junior, og var dengang mit kæreste eje. Han havde sin fars temprament, og var alt hvad jeg ønskede mig.
Da han var et halvt år gammel, og min far en dag blev sur på mig (jeg har været 12 år gammel, og min far og jeg ikke altid haft et skidt forhold til hinanden, men et RIGTIG skidt forhold) vred han halsen rundt på det, jeg havde allermest kært. Foran mig. Jeg så blodet dryppe fra hans næsebor.

I forgårs skrev en af mine venner til mig, at "din Jackson Junior er opstået fra de døde".

En af hans mors venners katte havde fået killinger, og der var én eneste ud af et kuld på 5, der skillede sig ud.

Og han ligner Jackson Junior på en prik. Ligheden er slående
.
Det gjorde mig selvfølgelig trist, fordi min ven ikke lige havde tænkt på at tanken om JJ, der blev slået ihjel, ville såre mig.

For nogle dage siden snakkede min kæreste faktisk om at han gerne ville have en hund, men at der hverken var plads eller tid til sådan en, fordi den skulle være stor. Han har aldrig nogensinde ejet et dyr, og ville gerne have et kæledyr. Den snak kom vi fra igen.
I forgårs lod han jo selvfølgelig mærke til at der var noget jeg gik og tænkte på.
Vi snakkede om det længe. Om det ville være en god idé, at anskaffe os en kat.
Da jeg ofte er alene i lejligheden, har jeg tendens til at føle mig ensom, fordi jeg hos mine forældre og søskende altid havde mindst én person omkring mig.

I går aftes hentede vi ham, ude i Strandhuse i Kolding. Han er simpelthen så skøn.

.. som om, Jackson Junior er genopstået, og alligevel helt unik. :')