Aflivning af Hubert :( {{forumTopicSubject}}

Hej.
For godt halvanden måned siden blev Hubert påkørt på en parkeringsplads 5 meter fra hvor vi bor.
Dem der kørte ham ned var heldigvis så søde at køre ham ud til dyrhospitalet med det samme. På dyrhospitalet fandt de (via øretatovering) frem til mig.
Det var et forfærdeligt opkald at få.. De fik ringet en vagt ind som tog røntgenbillede af ham og han fortalte mig at hans bækken var brækket, men at han mente at han godt kune opereres og at han, uden at love noget, mente at det ville blive et positivt udfald. Dyrlægen fortalte samtidig at de jo intet vidste om Huberts nerver, men hvis det så helt galt ud når han ¨åbnede ham op, ville han selvfølgelig ikke fortsætte.
Hubert blev opereret og var på dyrhospitalet i en uge, hvorefter jeg fik ham med hjem.
I starten kunne han ikke rigtig gå og brugte det meste af tiden på at ligge og sove.
Hans journal blev sendt til min egen dyrlæge og jeg fik en tid hos ham 12 dage efter Hubert var kommet hjem..
et par dage før vi skulle til dyrlægen begyndte Hubert at gå lidt bedre. Han havde en drypfod på venstre bagben og det så ud som om det højre bagben overkompencerede.
Men han var glad og spiste og legede.
Da vi kom til dyrlægen fik jeg at vide at vi sagtens kunne stoppe med smertestillende for Hubert havde ingen smerter. Dejlig nyhed. Men at han gerne skulle begynde at gå bedre. Vi fik tid ti røntgen 2 uger efter.
Da vi kom hen til dyrlægen sagde han at Hubert burde helst være begyndt at gå bedre. Han tog røntgen og viste mig dem. På dyrhospitalet havde de ikke sendt hans første røntgen eller røntgenbillede efter operationen med. Min egen dyrlæge fortalte der at han havde læst Huberts journal igennem den samme dag og kunne se at dem der havde fået ham ind havde skrevet at de havde mistanke om nerveskader i bagpartiet..
Og der tænker jeg - Hvis de allerede der har mistanke om det, burde han så overhovedet være blevet opereret?..

Men i hvert fald.. Min egen dyrlæge sagde at vi skulle gå hjem, og give det en måned og så komme tilbage igen.. For hvis der ikke er sket bedring på en måned, så kommer der aldrig til at ske bedring.. Det var den 27. marts jeg var ved dyrlægen. Og der er stadig ikke sket bedring.

Min egen dyrlæge er virkelig sød og siger hele tiden at det er Hubert der kommer i første række..

Her på det sidste er Hubert begyndt at brokke sig en del.. Ikke på grund af smerter, men jeg kan se og mærke at han er irriteret over sin tilværelse.. Han kan ikke komme ud - hvilket han elsker.. Han kan ikke hoppe op på skødet af mig, jeg skal bære ham..
Han er virkelig en dejlig kat. Det gør ondt at tænke på at han har været igennem så meget og det så ender med en aflivning alligevel

Jeg har besluttet mig for at ringe og snakke med dyrlægen i morgen og få en tid og høre hvad planen er..

Jeg har en gang da jeg var lille været med nede og få min kanin aflivet, der fik jeg den med hjem i en skotøjsæske..
Jeg har intet sted at begrave Hubert, da jeg ingen have har.
Ved i om der er andre muligheder så man ikke skal have ham med hjem og stå med en skotøjsæske med ens lille dreng i og ikke vide hvor man skal gøre af ham?

Det er forfærdeligt og jeg ville faktisk have ønsket at han var blevet aflivet da dyrhospitalet fik ham ind.. Men på den anden side, så har jeg fået nogle gode sidste stunder med ham..

Undskyld den lange roman..