Min forfærdelige weekend {{forumTopicSubject}}

Har lige brug for at dele min forfærdelige historie om vores dejlige kat Pixi, som desværre kun blev 1 år.

I september sidste år, købte vi en kat fra Vestsjællands internat i Snertinge.
Desværre blev det langt fra den lykke vi havde forventet.

Allerede da vi fik hende hjem, kun 9 uger gammel, viste det sig at hun var syg.
Hun var sort i næsen da vi hentede hende, men vi troede bare hun var beskidt.
Et par dage efter vi havde fået hende hjem, begyndte hun at nyse og det sorte i næsen blev mere og mere.
Vi tog hende til vores egen dyrlæge der kunne konstatere at hun havde en infektion og hun kom på antibiotika.

Jeg kontaktede Vestsjællands internat og forklarede situationen, men de nægtede at have formidlet en syg kat.

Hun blev umiddelbart frisk efter 3 ugers behandling, men det varede desværre kun nogle måneder, så var det samme tur en gang til.
Da hun i fredags for 4. gang på kun 10 måneder blev syg igen, valgte vores dyrlæge at tage nogle blodprøver så vi kunne se om det var mere alvorligt end som så.

Desværre var det for sent.
I løbet af weekenden blev hun mere og mere dårlig og reagerede slet ikke på den antibiotika hun fik fredag, og vi havde hende til vagtdyrlæge både lørdag og søndag.
De gjorde alt for hjælpe hende, men uden held.
Igår var hun så svækket, og de mente ikke hendes liv stod til at redde, hun blev derfor aflivet - kun 12 måneder gammel.

Blodprøvesvaret kom så i dag. Hun har haft en meget langvarig infektion, som intet antibiotika har kunne slå ned.
Dyrlægen er sikker på, at det et den infektion hun har haft hele sit liv, og at hendes immunforsvar er blevet så svækket af dette lange sygdomsforløb, at hun denne gang ikke kunne klare det.
Det at hun ikke har spist i weekenden, trods forsøg på at give sondemad, har svækket hende så meget så hendes vitale organer er holdt op med at virke.

Vi gjorde alt hvad vi kunne for at redde hende, men intet ville på noget tidspunkt kunne have hjulpet hende.

Hun har været frisk i lange perioder, troede vi, men hun har været syg hele tiden.
Jeg sidder tilbage med en følelse af afmagt, vrede og dyb sorg over at have mistet min elskede pige, og ikke mindst dårlig samvittighed over at hun skulle alt det her igennem.

I følge de papirer jeg fik fra Vestsjællands internat skulle hun være dyrlægekontrolleret dagen før vi fik hende, men det tvivler jeg stærkt på. En hver dyrlæge ville kunne se at det var noget det skulle kigges nærmere på.

Jeg har nu sendt en klage til Dyrenes Beskyttelse i håb om, at Vestsjællands internat bliver kigget efter i sømmene.

Lige nu føles det hele så tomt, og jeg savner hende forfærdeligt hvert sekund.

Sov godt min skat - ved du er et bedre sted nu.