1.808 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 8 Svar

Har svært ved at komme mig over Lunas død Har svært ved at komme mig over Lunas død

Hej alle

Nogen har nok set mine indlæg omkring livet med en epileptisk kat.
Luna blev aflivet den 12. September og selvom jeg ikke bare ligger i min seng og kigger ind i væggen uden at spise mere (gjorde jeg 1-2 dage)

Så er jeg tæt på at græde hele tiden og jeg har det mega svært ved at sove ordentligt og være her i min lejlighed alene.
Jeg har dog en super skøn hund og hendes behov bliver selvfølgelig ikke tilsidesat bare pga. min sorg.

Og ved godt at de fleste tænker "Det er bare en kat" - men for mig, var hun meget mere.
Jeg lider af en psykisk sygdom, så min kat var en terapikat. Selvom bekymringerne var utallige fra min side, så var livet med hende bare "DET" hvis i forstår.
Jeg mangler hende så sindsygt i hverdagen.

Har en da haft snakket med dyrlægen nogle dage efter hendes død, bare for at sikre mig at hun var helt væk (brændt)
og han forsikrede mig om at det var det bedste for hende, for han havde set andre holde dyr i live, hvor livskvaliteten for dyret bare var helt væk
og han gav mig bogstavligt en ordre på, at tænke på mig selv.
Det var rigtig rart, selvom han egentlig er "fremmede" for mig. Men der var alligevel noget støtte i det han sagde med at tænke på mig selv.

Men jeg græder stadig og har svært ved at komme ordentlig videre.
Jeg er KÆMPE dyrelsker og savner en kat i min hverdag. Men jeg kan simpelthen ikke se på en anden kat og tænke "Dig må jeg have med hjem" - De er selvfølgelig super nuttet. Men for 1. gang i mit liv, vil jeg ikke have en for tiden.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg.
Havde bare brug for at få det ud, blandt objektive personer.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ophæng gardinstang i betonvæg 300 kr.
  • Hækklipning 2.500 kr.
  • Hækklipning og busk beskæring, 1 stk 1.450 kr.
  • montering af to plafond lamper 1.000 kr.
  • Ophæng af ikea skabe/reol 500 kr.
  • Vand / Vaskemaskine 990 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Har svært ved at komme mig over Lunas død
  • #1   1. okt 2013 Det er altid svært at skulle sige farvel til en god og kærlig ven.

    Jeg er sikker på du i samarbejde med din dyrlæge har truffet den rigtige beslutning, det er rigtig svært, men du gjorde det for Lunas skyld. Ikke for din egen.

    Det er stadig meget tæt på, når der er gået noget mere tid vil sorgen langsom blive afløst af gode minder om den tid i havde sammen.
    Jeg tror du lige så stille og roligt skal forsøge at fokusere mere og mere på alt det gode i nåede at have sammen

    Mange tanker til dig


  • #2   1. okt 2013 Åh føler med dig. Det er bare så hårdt at måtte tage afsked. Prøvede det selv sidste år og savner hende stadig rigtig meget. Man knytter sig så meget til de små kræ. Kan godt se hvad du mener med det med at få en ny, for det bliver jo aldrig DEN kat, men tænker alligevel at det ville være rigtig godt med en lille ny

  • #3   1. okt 2013 Århh hvor trist.. Det er så uendeligt hårdt at sige farvel til et elsket kæledyr, at det er bare en kat, men for nogle af os (mig selv incl.) så er katten (kæledyret) en del af familien, det er ens bedste ven, den der putter sig ind til en når man er trist eller har det skidt, den er der altid for en klar til at lytte..

    Når den så ikke er der mere så ændre ens hverdag sig radikalt, man mangler sin bedste ven og tilværelsen bliver lidt tom..

    Du skal give dig lov til at sørge, men du skal også give dig lov til at mindes de gode stunder, kigge på billeder og mindes hendes små sjove lyde og finurligheder, ja det er super hårdt, men en proces man er nød til at gå igennem for at komme videre..
    Det er så nyt for dig endnu, så selvfølgelig ligger tanken om en ny kat meget fjernt fra dig, men en dag vil et par nuttede katte øjne kigge ind i dine og skrive tag mig med hjem, du tror det ikke nu, men det vil ske smiley

    Min søster måtte for nogle år siden tage afsked med sin 17 år gamle kat, den sidste af 2 (den første en MCO blev 14år) og hun proklamerede at hun i hvert fald ikke skulle have ny kat for et år efter, dette var i foråret, da efteråret kom stod der pludseligt 2 små killinger der var blevet kasseret og dumpet ved dem på hendes dørtrin, jeg undersøgte muligheden for at få dem til KV for hende, men enden på det blev at de tog dem ind og i dag 4 år senere har de stadig de 2 killinger som jo ikke er killinger mere smiley

    Så tro mig tiden læger alle sår og en dag vil det være minderne der vejer tungest, du har bestemt gjort det rigtige for din kat, og det ved du jo også godt selv, du har tænkt på kattens bedste og det er det der gør en til en god katte/ dyre ejer.. smiley


  • #4   1. okt 2013 Lizette, det er så uendelig hårdt at tage afsked med en god ven og et familiemedlem. Jeg føler virkelig med dig. Men du skal vide du ikke er den eneste der har været sorgen igennem, det er prisen for at være ejer af de skønne kæledyr smiley

    Jeg mistede selv en mis for 2 år siden. Jeg nåede kun at kende ham i 2 mdr., men alligevel tog det mig lang tid at komme mig over tabet. Man knytter sig til de små 4-benede, mere end man selv lige tror. Og i August da min kat Cleo var væk i en uge , fik jeg igen at føle hvor dybt inde i hjertet de ligger.

    Jeg er enig med Pia og Heidi, du skal nok komme videre, bare giv det lidt tid. smiley
    Og du skal nok blive klar til en ny kat, når den tunge sorg over Luna er erstattet af dejlige minder du kan smile af - mens du kigger på dine billeder af prinsessen, som ikke forsvinder.

    Du skal ikke fare ud og finde en ny kat, ikke før du føler i maven at det er det du har lyst til. Du skal jo også være noget for din hund og for dig selv, og at få et nyt medlem af familien kræver overskud, tid og kærlighed.

    Tag den tid der skal til, og lige rundt om hjørnet begynder knuden i halsen at opløses ligeså stille.

    Knus og tanker herfra

    Og sov godt prinsesse Luna, jeg er sikker på min Milo samt alle andre katteelskeres himmelkatte passer godt på dig deroppe i jeres lille paradis smiley


  • #5   1. okt 2013 Jeg måtte sige farvel til min dejlige Main Coon i marts i år, det er ikke nemt, men når jeg tænker på Ham ( det gør jeg tit) så tænker jeg på hvor godt han har det nu, for nu har han ikke ondt, og jeg tænker på alt det positive jeg har haft sammen med ham, og så prøver jeg ikke, at tænke så meget på den sidste tid hvor han ikke havde det godt og havde ondt.
    Nej han er ikke glemt eller erstattet, men jeg har altså sagt goddag til en ny killing smiley og det er en birma, jeg havde aldrig troet jeg skulle have en igen, for jeg fik Manne da jeg havde mistet 2 bimser på 1/2 år og kunne ikke klare en mere smiley men pludseligt i sommer blev jeg klar over det var nu, hvis Røde skulle få rigtig glæde af en ny kat og det skulle være en baby og en bimse, han har bragt liv og glade dage ind i mit hjem igen smiley


  • #6   1. okt 2013 Kære Lisette
    Jeg kan sagtens forstå din sorg og tilslutter mig det de andre har skrevet. Det er helt normalt at du er "nede" nu - det viser jo blot hvor vigtig Luna var for dig. Men det skulle ikke vare ved, sådan kan livet være.
    RIP Luna smiley


  • #7   2. okt 2013 Kære Lisette.
    En kat er ikke "bare" en kat, men et "familiemedlem".
    Da Mads døde i 2010 følte jeg det også som om alting smuldrede - også selvom at jeg allerede dengang havde Elvis.

    Det er 3 år siden og jeg tænker ind imellem på ham, men han er et minde og den glæde og senere erfaring han gav mig var så enorm, så det ikke kan beskrives.
    Måske er det sådan du har det?
    Her er et råd som du måske kan bruge i bearbejdningen af sorgen:
    Jeg fandt et billede af ham fra dengang han var rask og lagde på mit natbord.
    I meget lang tid var det sidste jeg gjorde inden jeg lagde mig til at sove var, at sige godnat til ham.
    Det hjalp faktisk.
    Men det er okay at sørge! Og hvor er det godt at du har hunden.
    Der kommer sikkert et tidspunkt hvor du bliver præsenteret for et par smukke katteøjne, hvor du siger: Dig må jeg have med hjem.

    Og hvis det hjælper dig at skriv herinde, så gør det endelig, for her har de fleste været igennem det at miste en kat, så for os er det måske lidt nemmere at forstå.

    Kærligst
    Marianne.


  • #8   3. okt 2013 Hej alle.

    Tak for jeres super søde og trøstende beskeder.
    Er dog ked af det på jeres vegne af jer der har mistet et familiemedlem og har været så trist, som jeg er nu.

    Har lige snakket med hende, der har min anden kat "Liv" hun er desværre ikke herinde. Men Liv var 2 år og Luna blev 3, så da Luna var 1 år fik jeg lille Liv og de 2 hyggede sig rigtig sammen.
    Liv blev desværre kørt over, så spiritulet sagt er jeg måske en smule roligere - for nu er Liv og Luna sammen igen! smiley (Måtte give Liv fra mig, da jeg kun måtte ha indekat)

    Men er selvfølgelig stadig rigtig ked af det og som i siger, vil der en dag komme en kat der bare vil med mig hjem og jeg kan love den et liv med masse af kærlighed!


Kommentér på:
Har svært ved at komme mig over Lunas død

Annonce