Missemor afvist killing {{forumTopicSubject}}

øv hvor har noget vi havde glædet os til, gået helt galt...skulle prøve at have killinger en gang inden candis skulle steriliseres, alt var planlagt, vi havde candis på 5 dages visit hos flot norsk skovkat, og så frem til at få huset fyldt med små uldtotter, men candis fødte 5 dage for tidligt, en død killing og 3 levende små røde killinger. Dagen efter fødslen blev den ene lille killing svag og døde, den var ellers den største. Da den ene af de to tilbageværende ikke rigtigt ville die og var meget lille, 50 g, kørte vi den lille familie til dyrlægen, den lille havde ikke nogen sutte refleks, da den var for tidligt født, og vi valgte at få ham aflivet. Candis passede den sidste killing godt, men den tog ikke så meget på i døgnet, den vejede 76 g da vi var hos dyrlægen, da den var to dage gammel. Da killingen var 12 dage gammel kom mor candis i løbetid, og blev fløjtede ligeglad med sin lille killing, desværre har p- pillen ikke ændret på dette, så efter en lang weekend hvor candis måtte tvinges til at lade sin killing die, har vi opgivet at få hende til at få moderfølelsen tilbage.
Så fra lille vanilje var 12 dage gammel og vejede 144 g er hun blevet flasket op. Hun får killinge modermælkserstatning erstatning ( ca 9 ml )hver 3 time, døgnet rundt. Hun trives fint, kæler og spinder og får masser af menneske kontakt. Hun er 19 dage gammel og vejer 250 g. Så nu begynder jeg at turde tro på hun klarer den.
Men hvor er det tragisk at hun når hun ingen ( fungerende)mor har, heller ikke har nogle søskende, hun får ikke meget misse kontakt fra mor ( som ikke er aggressiv, men som ignorerer hende totalt) når vi er ovre perioden med flaske i døgndrift, og hun er nået til kravlegårds stadiet, ville det godt nok være fantastisk hvis jeg kunne bleve plejemor for et par andre moderløse killinger, så hun kunne få en søskende flok.
Men hvor er det dog bare ærgerligt at candis slet ikke fungerede som mor, vi havde bare glædet os sådan, og er nu bare så triste over denne lille killingeskæbne, som godt nok har nogle meget omsorgsfulde mennesker i sit liv, men ingen artsfæller.