Feline hyperesthesia syndrome {{forumTopicSubject}}

Jeg vil gerne høre om der er nogen herinde der ved noget om den sygdom. Jeg tror Anja havde et indlæg for lang tid siden med en hun kat , hvor den sygdom blev nævnt. Der kiggede jeg en masse film igennem og tænke det er jo nøjagtig det Silke gør med halen og med ørene. Hun falder ikke om og miaver heller ikke. Silke har så haft to ret store anfald nu med nogle få måneder imellem som jeg tror er FHS . Hun har altid haft det svært med berøring på ryggen og har disse underlige trækninger i pelsen. Hun har været til dyrlægen rigtig mange gange netop på grund af disse symptomer med ørene, huden og pelsen . Hun har sidst været igennem en lang behandling fordi hun pludselig efter pels skiftet i sommers fik en masse skæl. Dem er vi sluppet af med og pelsen er blevet fin igen. Alligevel er virker hun stadig irriteret i pelsen og virrer meget med ørene og slikker sig meget. Jeg har selv søgt alt hvad jeg kunne om FHS og hendes anfald begynder med at hun slår med halen og begynder at stirrer på den som om den bevæger sig af sig selv. Hun miaver ikke men hun får store pupiller og virker angst, stresset og bange, gemmer sig og har en gang angrebet sig selv knurret og bidt totter af pels af. Hun har også hvæset, da jeg en dag kom til at røre hende på ryggen. Jeg er meget tæt på at vælge en aflivning nu ,da jeg synes de anfald er meget ubehagelige og synes katten lider. Jeg havde sådan set taget beslutningen men så fik hun en periode hvor hun legede og spiste og virkede normal. Nu kom der så et anfald igen i går. Jeg tvivler lidt på dyrlægen kan stille så meget op. Det virker lidt som om de ikke kender meget til den sygdom. Da jeg har nævnt det. Hun bliver behandlet med Allerderm og Dermocent og badet med Humilac hvilket synes at hjælpe noget. Problemet er jo at når jeg er hos dyrlægen er hun nærmest i chok og de ser ikke nogle af de symptomer jeg ser.. Sidst kunne jeg ikke filme det da hun løb ind i sin kattehule og blev der. Hun har også været igennem adskillige diæter for allergi.
Jeg har talt med dyrlægen som foreslår vi igen går alt igennem igen. Problemet er også at jeg ikke tør lade hende være alene for hvad hvis hun får et anfald når jeg ikke er hjemme. Jeg synes hun har været meget igennem og tænker selv det er tid til at sige stop nu. Jeg vil da lige høre om i har en anden mening. Jeg synes ikke hun skal leve med konstant pludselig angst og ubehag men der er jo også perioder hvor hun dagligt kommer og putter hver nat og ligger i arm. Så det er lidt svært.