{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.701 visninger | Oprettet:

Mila J
Mila J
Tilmeldt:
22. okt 2007
Følger: 1 Emner: 2 Svar: 3

Seniorkat med gigt. Hvornår er det tid at sige farvel? {{forumTopicSubject}}

Hej

Jeg har en hunkat på ca 15 år. De sidste to år har den dagligt fået metacam for gigtsmerter.

Dyrlægen kunne ikke se tydelige gigtforandringer på røntgenbilleder, men han forklarede, at katte ikke altid får ændringer i knoglerne, og at bruskskader kan være rigeligt smertefulde.
Medicinen hjalp helt sikkert. Hun var blevet meget skarp og muskelfattig over ryggen og hofterne, sov meget, ville ikke springe op og ned ad møbler osv. Dette ændrede sig.
Samtidig begyndte jeg at give hende Hills Mobility.

Nu er problemet, at jeg ligesom synes, hun virker smertepåvirket.
Hun sover konstant, leger ikke rigtig mere, og når hun endelig gør, er det i få minutter, hvorefter hun lægger sig fladt ned på siden.
Hun hopper op i vinduet ved at tage der i flere trin - dvs først sofa, så kommode, så radiator og så karm. Og det sker meget forsigtigt og stille.
Når hun hopper ned, er det i modsatte rækkefølge, og hun strækker ligesom benene langt ned mod gulvet, før hun lader sig falde.

Det er snart ved at være tid til det årlige dyrlægetjek (starten af næste uge), men jeg overvejer, om det er tid til at sige farvel til hende.
Hvis medicinen ikke gør nok for hende, skal hun så have ondt?

Det skal siges, at hun absolut ikke kan lide dyrlæger eller andre mennesker for den sags skyld. Han kan ikke komme til hende, med mindre hun er i fuld bedøvelse. Dvs han kan ikke mærke på hendes led, muskelsætning osv, når hun er vågen.

En anden ting er, at hun er begyndt at snorke, når hun sover. Og når hun slapper af, lyder hendes spinden en smule anderledes. Jeg tænker, at det sikkert skyldes en polyp eller lignende, og dyrlægen har afsat tid til at tjekke dette også.

Men fjernelse af en polyp kræver operation. Og igen så synes jeg også, at hun kun skal igennem det, hvis hun har en ordentlig livskvalitet.

Om natten og aftenen er hun begyndt at miave og klage sig.

Ja, jeg holder jo helt vildt af min skøre, søde kat. Jeg har jo haft hende i rigtig mange år.
Men omvendt vil jeg ikke risikere, at hun går i smerter. Jeg vil ikke holde hende i live for min skyld kun. Og jeg vil ikke vente, til hun en dag slet ikke kan mere, skider overalt osv.

Som skrevet er dyrlæge kontaktet, men jeg vil gerne have tænkt det ordentligt igennem inden. Ikke mindst for at undgå flere besøg hos dyrlægen end nødvendigt, da der tydeligvis stresser hende helt vildt.

Jeg ved, at det i sidste ende kun er mig, der kan bedømme det, men hvad tænker I? Jeg har brug for at høre jeres tanker om det også.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Seniorkat med gigt. Hvornår er det tid at sige farvel?
  • #1   2. jul 2017 har selv en på 15 år og han sover da også en del mere. han har dog ikke gigt
    det har min hankat på 13 år. han har også fået mobiliti, men jeg syntes ikke at det var ret godt. så i dag er han på canosan - og det virker.
    fordelen er også at de smager godt
    men jeg har da selv overvejet hvornår det skal være slut
    det skal det når han ikke længere kan være smertefri.
    eller hvis han ikke kan holde sig ren mere, eller bruge bakken.

    min 15 årige er da også blevet gammel. og ja han sover en del.men han har det godt. men sådan er det bare når man bliver ældre.

    men hvad du skal det er jo op til dig. hvor lang vil du gå? hvor meget vil du prøve? her er vi alle nok forskellige. jeg vil prøve alt inden den sidste beslutningen. så lang tid at katten ikke lider. men det kræver også at man tør prøve andet

    det med evt operation, så havde jeg en 14 årige hunkat som fik kræft i mælkekirtlen. hun fik den fjernet i den alder. uden problem.
    men jeg har da også sådan at man lige tænker sig om en ekstra gang inden man går i gang. For når katten når den alder så er det begrænset hvor mange år den lever endnu.


  • Mila J
    Mila J Tilmeldt:
    okt 2007

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 3
    #2   2. jul 2017 Tak for dit svar.

    Nej, det er svært, synes jeg..
    Jeg har forsøgt med canosan, men min kat syntes bestemt ikke, at det smagte godt smiley Hun nægtede at spise dem eller vådfoder, det var blandet i. I forvejen er hun meget kræsen (har altid været det) og vil fx kun spise en bestemt slags vådfoder, absolut ingen godbidder osv.

    Det er okay, at en ældre kat sover mere, men jeg nævner det alligevel, fordi det jo kan hænge sammen med, hvis den har smerter.

    Jeg kan ikke prøve akupunktur osv, fordi andre ikke kan komme til katten.
    Guldimplantater er jeg dog ikke villig til, som tingene er nu.

    Ellers ved jeg faktisk ikke, hvad man kan gøre ellers.

    Du nævner selv, at du vil standse, når din hankat ikke længere kan være smertefri. Det er netop derfor, jeg går med mine overvejelser... Fordi jeg ikke tror, metacam længere er nok til at holde hendes smerter nede... Men hvor ville det dog være nemmere, hvis de kunne tale


  • #3   2. jul 2017 Det er en super svært beslutning g at tage.
    Jeg har selv en 10 år gammel kat med slidgigt, hun kan endnu klare sig med tilskud af Arthroflex og er ikke på daglig smertestillende, hun kan stadig selv hoppe op og ned af både vindueskarm, sofa og seng, samt hun kan stadig lokkes til at lege ret så ofte. En jeg ved jo også at jeg har hende på lånt til, jeg har besluttet at når hun ikke længere kan hoppe op i sengen og hun kræver smertestillende på daglig basis for ikke at have konstante ulidelige smerter så skal hun ikke være her mere.
    Men Vi har alle forskellige grænser, og det er jo 100% din vurdering, du er den der er sammen med hende hver eneste dag, du er den eneste der kan afgøre om hun har livskvalitet..

    Jeg skal blankt indrømme at ud fra din beskrivelse så ville jeg nok vælge ikke at lade hende vågne op af bedøvelsen ved næste dyrlæge besøg. Men når det er sagt så kan jeg jo kun vurdere ud fra hvad du skriver, jeg kan ikke se hvor mange gode dage hun har og om hun ellers virker til at trives.
    Det er slet ikke en nem beslutning at tage og man ønsker at naturen tager valget for en, men sådan er det bare langt fra altid, der vil altid være ting der tager for og imod det ene og det andet.
    Inderst inde tror jeg udemærket du ved hvad der er bedst for katten, men beslutningen er svær for hvad nu hvis. Jeg syntes du skal tale det igennem med dyrlægen, hvis det er en god dyrlæge så vil han give sin ærlige mening og han har redskaberne til at vurdere om det er forsvarligt at fortsætte med behandling.


  • #4   2. jul 2017 Jeg er faktisk enig med Heidi her. Sådan som du beskriver kattens besvær med at komme op og ned af alting, så ville jeg meget overveje, om det ikke var tid til et farvel. Det er super hårdt hver gang, men min personlige grænse går, hvis jeg tydeligt kan mærke, at mit dyr er smertepåvirket, og jeg ikke kan holde det smertefrit.

    Det skal være et værdigt liv stadigvæk. smiley


  • Mila J
    Mila J Tilmeldt:
    okt 2007

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 3
    #5   2. jul 2017 Tak for jeres svar.
    Jeg er pt sygemeldt med en brækket fod, og jeg har derfor i nogle uger haft masser af tid til at holde godt øje med hende hele dagen.
    Og selvom hun stadig er kælen, nyder at ligge i vinduet osv, så er jeg efterhånden sikker på, at hun har ondt. Og det skal hun ikke gå og have..

    Dyrlægen er god til katte og sød at snakke med. Jeg har bare brug for at være godt forberedt, hvis der ender med, at hun skal aflives. For ja, så vil det være at foretrække, at hun ikke kommer ud af bedøvelsen igen. Hun skriger simpelthen af angst hos dyrlægen, så der er absolut ingen grund til at udsætte hende for mere end højst nødvendigt.

    Jeg har også i baghovedet, hvis jeg ender ud med, at det er bedst, hun skal herfra, at få en dyrlæge hjem til mig i stedet for. På den måde slipper hun for transport og et fremmed sted, og selvom hun sikkert ikke vil røres af dyrlægen, så vil hendes stressniveau slet ikke komme lige så højt op.

    Åh, hvor er det svært. Jeg læser og læser på nettet på engelske sider om gigt i katte osv, men som der står næsten alle steder, så er det diskrete tegn ved kattens adfærd, man skal holde øje med.


  • #6   2. jul 2017 Jeg syntes det lyder som en rigtig god ide at når det er tid til at sige farvel at det så bliver i eget hjem, netop fordi hun bliver så stresset og ved at nedsætte hendes stressniveau, så bliver det også en bedre oplevelse for dig.
    Jeg har selv besluttet at når tiden kommer for min Tøsen så bliver det også her hjemme, min stresser nemlig også vild ved at køre i bil og komme til dyrlæge.
    Nu kan jeg ikke lige se hvorfra i landet du jo mer fra, for kunne godt anbefale dig en dyrlæge som kører ud og som er super sød og hensynsfuld, men bor på Sjælland så det nytter jo ikke noget hvis du er fra Jylland smiley


  • #7   2. jul 2017 Hov forresten et lille tillægsspørgsmål, som måske kan hjælpe på din beslutning.
    Hvordan passer din kat sin pels?? Er hun flittig til at vaske sig og kan hun vaske sig i numsen osv. Hvis en kat har stærke smerter er det ofte pelspleje det først går ud over, så det er gerne en god indikator for hvordan katten trives.


  • Mila J
    Mila J Tilmeldt:
    okt 2007

    Følger: 1 Emner: 2 Svar: 3
    #9   2. jul 2017 Jeg bor i Jylland, så det er nok lidt for langt med en dyrlæge på Sjælland
    smiley

    Jeg børster jævnligt min kat. Det begyndte jeg på, da den for to år siden startede med at vise tegn på gigt. Jeg har også trimmet hendes klør med få måneders mellemrum siden dengang. Hvis ikke jeg gør det, så vokser de sig for lange.
    Hun kan godt gøre sig selv ren, men pelsen virker mere pjusket og lettere fedtet.


  • #10   2. jul 2017 Ja hvis hun ikke er så god til at vaske sig og pelsen er lettere fedet så tyder det nok desværre på at hun har for stærke smerter til at soignere sig selv. Ofte når en kat ikke har det så godt og har ondt så får den lidt fedet og mat pels. Jeg har selv prøvet det med min egen da hun på et tidspunkt kom til skade og næsten ikke kunne gå, da magtede hun ikke at passe sin pels og den blev hurtigt mat og kedelig, den blev hurtigt fin igen da hun blev smertefri og igen havde det fint.

  • Bente N
    Bente N Tilmeldt:
    apr 2014

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 36
    #11   3. jul 2017 Min holdning til at have dyr, er at kunne sige farvel til dem på en værdig måde.
    Har din kat smerter/ ændret opførelse, så mener jeg, at det vigtigste er at handle på dyrets vegne. I dette tilfælde et "farvel"
    Når du lige har "kommet dig" over din gamle ven, så find en ny (internat-mis)
    Så vil du gøre en god gerning for en forladt mis samt kommer videre på en go' måde.
    Mange tanker til dig smiley


  • #12   3. jul 2017 Hvis du bor i Århus eller ned mod Odder Skanderborg, så køre Marlene Michel ud, hun er mobil dyrlæge, og hun er sød og følsom omkring det at sige farvel til ens kat, hun har hjulpet mig.
    Ja du ved når det er tid, og jeg vil give dig det råd, at finder du en dyrlæge som kommer hjem til dig, så få katten i transportboks, før dyrlægen kommer.
    Førstegang jeg havde hjemmebesøg, var kattene frie, og det blev rigtigt stressede da de skulle på bordet, og den ene nåede, at gemme sig under sengen smiley men når dyrlægen ringer og siger hun er der om 5 min, så kan jeg roligt putte dem i boksen, og så holder vi konsultation i min gang, der er lukket til de andre rum, og når de er færdige, og er kommet ud i stuen, så har de det fint, og hilser dyrlægen uden stres.
    Det er dejligt du har haft din kat i så mange år, jeg har endnu ikke prøvet det, men forstår godt at man bliver mere og mere knyttet til katten, og jeg ved du nok skal finde den rigtige beslutning for din kat.


  • Gitte K
    Gitte K Tilmeldt:
    maj 2015

    Følger: 6 Katte: 1 Svar: 2
    #13   5. jul 2017 Jeg synes det virker som om at vi skal bekræfte dig i at hun skal aflives. Det skal vi ikke tage stilling til; det skal du og dyrelægen i fællesskab. Jeg har selv Maiken på 15 år som sover meget og nogle gange tager tilløb til at hoppe. Begge dele er forventeligt i den alder.

Kommentér på:
Seniorkat med gigt. Hvornår er det tid at sige farvel?

Annonce