Conrad er stukket af... :/ {{forumTopicSubject}}

Det går bare slet ikke godt for mig...

Da jeg i morges ville se til Conrad, som stadig var i et rum for sig selv, efter at have flænget lille Chenu lige i hovedet, fløj han lige ud mellem benene på mig og ud til de andre katte...

Jeg prøvede forsigtigt at få fat i ham, men han røg lige i slåskamp med Oscar, og for at være helt ærlig, var jeg sgu lidt bange for, at han skulle angribe mig igen...
Han for ovenpå, hvor han begyndte at klemme sig ud af vinduet i stuen...

Jeg skynder mig hen for at lukke vinduet til, så han ikke hopper ud, og prøver at berolige ham... troede lige det lykkede for det ene øjeblik gnider han sit hoved mod min håndflade... men da jeg rækker ned ved siden af ham, for at få fat i vinduet, hugger han en klo i mig, uhyggeligt tæt på pulsåren...

Jeg blev så forskrækket... Og han blev nok også ræd, da jeg hylende trækker hånden til mig... han hvæste af mig, og klemte sig ud af vinduet, hopper ned på græsset og forsvinder ud igennem hækken til markerne...

Og selvfølgelig skal sådan noget ske, når jeg er alene hjemme...
Jeg er bare så langt nede i forvejen, og bløder helt vildt...
Har prøvet hele dagen at rende derude og kalde på ham, men har intet set...

Hvordan kan det gå så galt...? Føler mig virkelig som verdens værste kattemor lige nu... føler jeg har fejlet så forfærdeligt...
Er bange for, jeg måske aldrig får ham at se igen... at han ikke finder tilbage, eller ikke vil tilbage...

Og har sådan en skyldfølelse over, jeg ikke kunne gøre det bedre for ham... det er i hvert fald sidste gang jeg tør tage den risiko at føre en voksen eller halvvoksen kat ind i flokken...