{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
904 visninger | Oprettet:

Kender i det? {{forumTopicSubject}}

Når en person du har kendt siden de fik kat, kommer til dog for råd.
Og de råd du så giver bliver alle sammen skudt ned.
Du står tilbage med en følelse af, at hun simpelthen bare er for doven omkring det.

Lad mig introducere jer til Kovu.
Kovu bor i Australien.
Han er en Bengal og inderdørs kat.
Han bor sammen med 2 voksne, en baby og en lille dreng.
Kovu gnaver og ødelægger ALT hvad der hedder kabler.
Råd som at dække kablerne til og få ham til en dyrlæge flyver ind ad det ene øre og ud af det andet.
Før hun fik ham rådede jeg hende til ikke at købe en bengal - simpelthen fordi jeg vidste, at den eneste grund til at hun købte han, var fordi jeg selv havde købt en, og hun indrømmede blankt at det var pga deres udseende hun købte ham. Hun har intet ønske haft om at leve op til de krav en så aktiv kat stiller, f.eks megen leg og mange klatreting.
Nu står jeg så tilbage med en dårlig smag i munden.
Kovu er blevet så ødelæggende at hun overvejer at skille sig af med ham. Fordi han nu er mere besvær end det er værd.
Jeg bliver mildest talt rasende, fordi hun ikke prøver EN DYT for at gøre noget for katten. Ja hun har to børn, en lille ny baby og en 3-årig dreng. Hun går hjemme med de to børn.
Hun har selv valgt at få katten og jeg har også været efter hende og givet hende information om deres behov.
Men hun har selv skabt Kovu og hans problemer. Jeg bliver så vred, da jeg har hørt hende snakke om hans adfærd siden få måneder efter hun fik ham.
Han keder sig jo, ENORMT.

Han er, mine damer og herrer - 2 år gammel!


Tjah hvad gør man så i sådan en situation?
(Man skriver da sine frustrationer på Kattegalleriet!)


Kommentarer på:  Kender i det?
  • #2   13. sep 2018 Ja jeg har det fuldstændig på samme måde, og med katten her ved jeg at den aldrig rigtig har haft førsteprioritet.
    Jeg har givet råd som at lege med den mere - "Han gider ikke at lege med sit legetøj selvom vi prøver at lege med ham".
    Det er bare lige som at hun ikke forstår at adfærden som katten har ikke bare er noget der sker, det er noget der udvikler sig over tid om som man selv er med til at bibeholde. smiley


  • #3   13. sep 2018 må sige at han burde få et nyt hjem. et sted som gider at gøre noget for ham. hun burde slet ikke have en kat, og slet ikke en ung kat

    men jo kender det desværre alt for godt.men nu er jeg heldig, for jeg bruger gerne "har jo arbejdet for kv i mange år", og så plejer de fleste at lyde til hvad det at jeg fortæller
    men ellers kan det godt være som at tale med en dør.....


  • #4   14. sep 2018 Furbie, som mor til en dreng med særlige behov (han går i specialpædagogisk børnehave), herunder udviklingsforstyrrelse, så rigtig mange dage er værre end andre, afhængig af mikroskopiske ting, der kan afgøre muligt samarbejde eller ej smiley Tydelige grænser og struktur er essentielt - men ikke afgørende for min søns adfærd. Han er speciel, og super dejlig og meget sjov - men kan også være svær at leve med, fordi INGEN ved hvad han egentlig fejler (han kan ikke testes).
    At du som veninde giver råd, lyder da dejligt! MEN et menneskebarn kræver nu noget mere end en kat, for her skal der et noget bredere spektrum af pædagogik på banen. Og så vil en frustreret mor hellere møde forståelse end velmenende belæringer fra nogen, der ikke står dagligt med frustrationer over, hvorfor noget måske virker den ene dag, og ikke næste dag. Er selv i gang med uddannelsen som lærer, vi har et hav af pædagoger som venner, min kæreste er også uddannet lærer, så jeg vil da mene vi ved lidt om det smiley Alligevel står vi med et "problem", der ikke bare kan rettes med tydelige grænser. Men kender selvfølgelig ikke dine veninder, Furbie, og det kan jo sagtens være de bare ikke "gider deres børn".
    Min pointe er, at katte er noget mere simple end børn, så det undrer mig virkelig man ikke engang gider løfte en finger for at indse, at en kat er en kat. Et dyr, der alle dage har ønsket højder og en god leg med byttedyr (en rolle overtaget af dinglepinde og legetøjsmus). Det er selvfølgelig ikke SÅ simpelt, men hvis han som Bengal ikke får tilbudt andet end en lænestol og selv må aktivere sig, er det jo ikke underligt, at den stakkels kat er blevet som han er blevet.


  • #5   14. sep 2018 Ja, Christina, det er desværre den opfattelse jeg har, at han er en utrolig frustreret kat som virkelig mangler aktivering. Læg så til at Bengalere er så meget mere aktive end en normal kat og man har næsten opskriften på problemer.
    Selv med Akio oplever jeg nogle gange frustration over at ting ikke foregår så “råt” som han gerne vil have det og det går tit ud over Luna i form af brydekampe som han bliver lidt for intens med. Heldigvis er det ikke ofte og jeg har gode erfaringer med at lege med et specielt legetøj når han er sådan.
    Der er jo ingen Quick-Fix og jeg har den opfattelse at hun, i mange situationer, gerne vil have at nogle andre bare fixer tingene for hende. Det er mildest talt meget frustrerende


  • #6   17. sep 2018 Det lyder som om der er kun en god løsning for denne kat = nyt hjem.
    Det kommer aldrig til at virke, når hun ikke gider at lave en indsats og det vil kun blive værre fremover.


  • #7   17. sep 2018 Slettede Furbie sit svar? Eller er det mig, der ikke kan se det?

  • #8   17. sep 2018 Hun slettede det, jeg nåede ikke at se det

  • #9   17. sep 2018 Ja okay, synes det er lidt mærkeligt smiley Det har været efter jeg svarede.
    Hun skrev vist noget med, at hun kendte nogen med børn, og når hun gav råd til forældrene lyttede de ikke af den ene eller anden grund.


  • #10   17. sep 2018 Ahhhh den post, nu husker jeg den!

Kommentér på:
Kender i det?

Annonce