{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
827 visninger | Oprettet:

Artikel i colourpointens medlemsblad. {{forumTopicSubject}}

Har lige modtaget colourpointens medlemsblad idag, og der var simpelthen bare den mest frygtelige historie, men med en god pointe og et formål, og åh hvor jeg græd da jeg læste den.

En killings død, Q-tip's historie.

For nogle uger siden gik jeg forbi kollegiets tavle (Ikke i danmark)
På tavlen hang der en seddel fra en studerende, som søgte et hjem til deres et-årige kat. På sedlen stod der, at hvis ikke man fandt et hjem til den, ville den blive aflivet.
En eller anden havde skrevet nedenunder at "Måske var det ejeren der skulle aflives i stedet for, og ikke katten". En havde skrevet at de synes det var for dårligt at tage en kat ind som kan blive 18-20 år, og så allerede aflive den som et-årig.

Jeg var aktuel berørt af både den studerendes seddel, på den måde som den studerende kun fandt at der var to måder at ordne dette på, og også dem som havde skrevet kommentarene uden at komme med andre muligheder for katten.
Uheldigvis var alle de små strips med numre taget, og jeg kunne ikke komme i kontakt med vedkommende.

For nogle år tilbage arbejde jeg på et internt dyrehospital, og for omkring 6 mdr siden, kom en gammel dame og spurgte om hun kunne komme til at tale med dyrlægen, eftersom begge bagben på hendes killing var lamme.
Jeg fulgte damen til undersøgelsesrummet. Hun placerede en lille transportkasse på bordet og åbnede den, og ud poppede et lille gråt og hvidt hoved. Hans navn var Q-tip. Han havde smaragd-grønne øjne, og havde et vidunderligt temperament. Jeg forelskede mig bare i den lille killing som var fyldt med kærlighed og energi fra det øjeblik jeg så ham.
Jeg skrev alle Q-tips data ned, 8 uger gammel, hankat, og vejde 1 1/2 pund. Også dette at hans bagben ikke så ud til at fungere. lidt efter kom dyrlægen ind, og han undersøgte meget kort Q-tips bagben.

Han fortalte ejeren i en meget skarp tone, at denne killing skulle have været aflivet for flere uger siden. Jeg havde bare den fornemmelse at Q-tip godt kunne reddes, jeg havde set flere forskellige annoncer om handicapshjælpemidler til dyr. En af disse var ligesom en slynge til bagpartiet, som blev løftet op, og med små hjul, samt en sele til at trække denne slynge i. Ved at bruge denne slynge, ville dyret have næsten samme funktioner som et dyr med 4 ben.

Men dyrlægen ville overhovedet ikke høre tale om dette fra en som mig, som bare var ansat som dyrepasser.. Dyrlægen bad mig om at tie stille, og sagde til den gamle dame at det var forkert at lade den lille killing lide.
Jeg mente ikke at Q-tip led på nogen måde, for i samme nu legede han med stetoskopet. Dyrlægen overtalte damen til at skrive under på papirerne på aflivning af katten.
Efter dette var gjort, skulle aflivningen finde sted.
Dyrlægen trak 40 ccs af euthasol ind i sprøjten, en klar blå væske der stopper hjertet og lungerne holder op med at fungere.
Q-tip kunne føle at der var et eller andet på vej. Hans øjne blev store, og han hvæste af dyrlægen ligeså snart han nærmede sig. Dyrlægen placerede nålen kun lige under hans ud, og begyndte at presse væsken ud i hans årer. Q-tip skreg og prøvede at komme væk, men dyrlægen holdt ham fast. Hans øjne fokuserede på mig, ligesom for at sige "Hvorfor hjælper du mig ikke??!!". Men Q-tip døde ikke af denne sprøjte, og dyrlægen fyldte en sprøjte mere. Q-tips skrig kunne høres på hele hospitalet, han ville stadig ikke dø, og dyrlægen fyldte en tredie, og så en fjerde sprøjte.
Da dyrlægen ville give den fjerde sprøjte, bed Q-tip ham, i sidste forsøg på at overleve.

Dyrlægen blev frustreret, og i hans arrighed hev han den lille killing op, og brækkede hans nakke. Hans skrig stoppede brat, og jeg kiggede ned på den lille killings brækkede nakke, og hans øjne bled ved med at kigge på mig i bebrejdelse. Jeg forlod medicinsk studie samme dag, og vendte aldrig tilbage til det.

Hvis jeg kunne tale med enhver ejer som tænker på at lade deres raske dyr aflive, ja så ville jeg fortælle om Q-tip. Jeg ville fortælle at ifølge Bostons Animal rescue league, så bliver der på alle dyrenes beskyttelse aflivet 13 millioner dyr hvert år. Hver dag bliver der født 10000 mennesker. i USA, og der bliver født 70000 hunde og katte.

Denne overproduktion af kæledyr vil altid være et problem. Tallene på en fertil hunkat, og hvad hun kan få af killinger er forbløffende. Hun får to kuld på et år, med et overlevelsestal på 2,8 killing, og det bliver til 11,606,077 på ni år.

Disse tal viser hvorfor det er så vigtigt at ejeren får kastreret og steriliseret sine katte.
Kæledyr, ligesom mennesker, lever også længere, og katte og hunde kan blive over 20 år idag.
Annoncer for speciel foder til gigt, samt medicin til dyr, bliver idag vist på fjernsynet.

Klubberne med fugle har et endnu større problem. Papegøjer og kakaduer kan leve i 100 år. Og man skal sørge for at hvis man går bort, så er der nogen til at tage sig af dem.

Hvis det uforudsete skulle ske, og en ejer blev nødt til at opgive sit dyr, så er der mange andre muligheder end aflivning. Mange dyrebeskyttelser har en politik som siger man ikke må aflive dyrene.
Kun de dyr der er uhelbredeligt syge, og dem som man ikke kan rette op på, vil blive aflivet.

Jeg sad på nettet i en time, og fandt ikke mindre end 100 forskellige dyrebeskyttelser, så der er mange muligheder.

Jeg kunne ikke finde ud af om jeg ikke måtte skrive navnet på personen der har skevet den, eller om jeg SKAL gøre det..


Kommentarer på:  Artikel i colourpointens medlemsblad.
Kommentér på:
Artikel i colourpointens medlemsblad.

x