{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
463 visninger | Oprettet:

Hverdagen uden kat {{forumTopicSubject}}

Efter ca 20 år med katte, så er det en helt ny hverdag der skal indfinde sig.

Jeg kan have vindue åbent uden at kattesikre det.
Jeg kan have mad stående på køkkenbordet uden at der kommer en kat.
Jeg kan have plastik fremme igen uden en kat der spiser det.
Jeg kan have levende planter uden at bekymre mig om katten spiser det (og efter rigtig mange år uden planter, er der flytter 5 hjem til mig smiley )
Jeg skal ikke flytte på katten badekar når jeg skal i bad (og ja, katten havde et babykar som flittigt blev brugt smiley

Jeg vil dog meget hellere have Uno, end at skal vænne mig til ikke at have kat mere.

Heldigvis har jeg stadig mine hunde smiley


Kommentarer på:  Hverdagen uden kat
  • #1   14. feb Jeg håber på mange år, før jeg skal vende mig til den stilhed, men jeg ved jeg køre på mine 2 sidste katte, Røde på 9 og Mitti på snart ? Er ikke helt sikker, skal lige tjekke smiley
    Godt du har dine hunde smiley
    Mitti 8 år smiley


  • #2   14. feb Tror ikke jeg kunne vænne mig til at være uden katte.

    Komme hjem til et tomt hus.

    Sidde alene og spise uden nogen der kigger efter ens mad.

    Sove alene i sin seng uden nogen pelset varmepude.

    Nej det ville blive alt for tomt.


  • #3   14. feb hvis jeg ikke havde kattene ville jeg nok være mere syg end jeg er nu
    det er deres skyld at jeg står op om morgen

    så der kommer til at gå MANGE år inden jeg vil undvære at have katte
    så hellere stoppe med at have heste. De to jeg har nu bliver 20 til april så de holder jo ikke så mange år endnu. Men er totalt afklaret med at jeg ikke vil have flere
    Men så skal der nok et par katte mere ind smiley


  • #4   15. feb Jeg frygter også den dag hvor jeg ikke har hundene.
    Ikke nogen at komme hjem til.
    Ikke nogen til at tage imod mig når jeg kommer hjem.
    Ikke nogen at kæmpe med hvem der skal bruge hovedpuden.

    Om jeg kommer til at have kat igen ved jeg ikke, det kommer især an på boligsituationen. Hunde får jeg ikke flere af, ikke fordi jeg ikke vil have hund, men har haft for mange øv-oplevelser med andres hunde og deres ejere.


  • #5   15. feb Nu, hvor jeg er uden kat, er min hverdag også forandret - på godt og ondt, i stort og småt.

    Det er trist og ensomt, og for mig føles det som en kortslutning. Men sådan må det så være.

    Dagene går jo, men jeg bliver ved med at mangle Bruno hver aften, når jeg skal i seng. Jeg bliver ved med at håbe, at jeg vil drømme om ham, eller rettere, at han kommer til mig i drømme, og viser mig, at alt er ok. Det gjorde Bjarne, den fantastiske, vidunderlige dreng smiley , nemlig, og det havde mirakuløs virkning på min sorg.
    Jeg har et foto af Bruno under min hovedpude, men det hjælper ikke. Han føles ikke nær, er bare væk. smiley

    Men ja, der ER da mange lettelser, fordele (eller fravær af ulemper) ved ikke at have kat.

    Fx så kan man bare ryste tæpper i haven. Det har jeg ellers ikke gjort i mange år, for evt. lange, løse hår kunne jo ende i missemaver så.

    Behov støvsugning er markant mindsket.

    Man er fri for bakkerengøring.

    Man har flere penge at bruge til sig selv.
    Og man kan købe ting (når man engang gider) uden at tænke KAT ind i det. (farve og stoftyper på møbler, tøj, der skal kunne tåle kattekløer, man kunne sågar købe sig en gyngestol).

    Man har mere plads til sig selv uden katteting.
    Indtil videre bruger jeg dog ikke pladsen, så siden stuen blev tømt for træer, kurve, osv, er der ikke sket andet, end at min stue er blevet så tom, at akustikken runger.

    Man behøver ikke cykle i pendulfart og hamstre tilbudsgrus i Petworld, eller blive vækket af morgenfrisk fragtmand, der bringer zoopluspakke.

    Flytning ville i dén grad have været noget helt, helt andet og usigeligt meget lettere uden katte.

    Og det ville have været laaaangt mindre uoverskueligt at tage sig af langt-udenbys dødsbo efter sin mor, hvis man ikke havde haft kat.

    Uden kat kan man (eller kunne, hvis ikke det var for corona smiley ), tage på ferie og weekendkurser. Og for fanden hvor har man (jeg) brug for at komme lidt væk! men argh den forbandede virus smiley

    Jeg ligger tit med langvarige, voldsomme migræneanfald. Da jeg havde katte, skulle jeg jo op flere gange dagligt for at fodre, tømme bakke, give medicin osv. Det var faktisk en utrolig stor belastning, og jeg kunne ligge i timer og samle kræfter til det.
    Nu, hvor jeg er alene, kan jeg bare ligge og lide i fred ........ uden Bruno, der altid har passet mig så fint, når jeg var syg. Når jeg lå der, veg han ikke fra min side - undtagen for at spise eller gå på toilet.

    Åh suk, så bliver jeg ked igen smiley . Det gør jeg tit.

    Selv om sorgen og savnet overskygger lettelsen, så er det jo altså en lettelse, at jeg ikke længere skal bekymre mig om, hvad der skulle ske med Bruno, hvis jeg blev syg og indlagt smiley ... eller hvis han skulle til dyrlæge og til Kattehimlen under lock-down, hvor mobildyrlægen ikke kørte ud. Dét satte gang i en voldsom angst, for hvad så? .... hvis nu?...... Aldrig ville jeg "bare" aflevere min kat til aflivning smiley . Aldrig!
    (Da det så kom til den tungeste dag, kom dyrlægen dog hjem til os).


  • #6   15. feb Jaja, langt og tungt indlæg smiley . Om ikke andet kan jeg altid selv kigge på det, hvis jeg skulle få dumme skruk-ideer.

  • #7   15. feb Jeg kan ikke forestille mig et liv uden kat. Jeg startede med at få kat, så jeg ikke skulle komme hjem til et tomt hus. Jeg er vokset op med dyr og vil ikke gerne undvære.

  • #8   15. feb Tinka:
    Når du nu har haft katte i mange år, tror du så ikke, at der kan blive plads til en ny?
    Jeg vidste ikke, at du havde mistet dem begge smiley

    Selvom det til tider kan være besværligt det hele virker uoverskueligt, så er det altså også en følgesvend og du føler dig aldrig HELT alene i Verden.

    For mig er der ikke et liv uden katte. Jeg har altid haft katte og ved at jeg ikke kan undvære al det besvær det kan medføre.
    Ligger man syg, så SKAL man altså samle sig sammen til at passe dem - der er ikke rigtig tid til at have ondt af sig selv og det er måske også godtnok?
    Mine har da i hvert fald sørget for, at min muskelmasse blev holdt ved lige her i vinter, så meget så fyssen studser over hvor langt jeg er kommet, men der er altså ingen der fjerner opkast eller tømmer kattebakke for mig smiley Så må jeg bande over smerter bagefter.

    Nej, her ville blive underligt tomt. Jeg har nedlagt min restaurant, så jeg fremadrettet selv kan udvælge mine katte, men de nødstedte vil altid være at foretrække.


  • #9   15. feb Tinka, jeg føler med dig smiley Og det kan hjælpe at skrive det ned som du gjorde smiley

    Og jeg forstår også lettelsen der kan komme ved ikke have dyr, det er ikke altid lige sjovt.

    Der var klatretræet stod, står der nu 2 planter så der ikke er tomt i hjørnet, men hvor mangler jeg egentlig meget at skal af med.



  • #10   15. feb Helle:
    Tror du ikke lige, at det skal i kælderen lidt?
    Bare hvis nu......
    Det er jo ikke længe siden du mistede ham.


  • #11   15. feb Nej, og hvis det viste sig at jeg fik kat igen, så må jeg købe nyt.
    De ting som er smidt ud, det var ikke noget værd at gemme på. Det eneste jeg har svært ved at skille mig af med, det er mine ting til katteudstilling, for tænk hvis nu jeg engang skal afsted igen.


  • #12   16. feb Gem dem godt. Man ved aldrig om der lige kommer en lille skøn mis ind igen

  • #13   16. feb Det er ikke nu, at jeg skal nævne, at jeg har en? smiley

  • #14   16. feb Det er desværre et overstået kapitel med katte og senere også hunde.
    Skal desværre på et tidspunkt flytte i bolig hvor det ikke er tilladt med husdyr, men hvis jeg engang kommer til at bo i eget sted, så afviser jeg da ikke at der nok sniger 2 katte ind smiley


  • #15   16. feb Hvor trist for jer begge to Helle og Tinka.
    Som andre skriver, så kan jeg heller ikke forestille mig et liv uden kat igen, men er også klar over, at der kan være særlige omstændigheder, som har betydning for ens katte-fravalg.


  • #16   17. feb Det ville aldrig være en mulighed for mig at fravælge en kat, hvis den først er blevet min. Jeg har længe kørt på fysisk og psykisk overtræk, for af hensyn til kattene var jeg jo nødt til at holde ud. Jeg må dog erkende, at jeg næppe ville kunne gøre det igen. Så nu hvor der ikke ER nogen kat, må jeg (på baggrund af "skæbnens mafiametoder" smiley ) fravælge ny kat, så kat og jeg ikke risikerer at komme i kattepine.

    Husk Vildkattene - Underligt tomt, ja dét må du nok sige. Et liv uden katte er sågu et sølle liv, men puh, det må gå uden. Det er heller ikke 'kat' som sådan, jeg savner, men Dejligdrengene. Jeg må lære at stille mig tilfreds med at have oplevet mit livs store kærlighed.


  • #17   18. feb Helle A. Sjovt det der med plastik har min også. Hun har forkærlighed for pakke tape smiley

Kommentér på:
Hverdagen uden kat

x